hollandsk sprog

Historie

Hollandsk er et vestgermansk sprog Den vestgermanske gren er opdelt i engelsk, frisisk, tysk og hollandsk. Det er derfor, at nederlandsk minder meget om engelsk i ordforråd og grammatik, selv om det minder mere om tysk end engelsk.

De nordgermanske sprog dansk, norsk, svensk og islandsk er også en del af den germanske sproggren. Hollandsk er også i nogle tilfælde som disse sprog.

Hollandsk fra før 1170 kaldes oldnederlandsk (Oudnederlands). Det nederlandsk mellem 1170 og 1500 kaldes middelnederlandsk (Middelnederlands), som også kaldes diæter. Det er derfor, at nederlandsk hedder hollandsk på engelsk. Selve ordet "nederlandsk" stammer fra det protogermanske ord theodiscus, der betyder "det almindelige folks sprog", og som dengang også blev brugt om tyskerne og deres sprog. Med tiden er det moderne engelske sprog nu blevet brugt til at henvise til Nederlandenes sprog og ikke til tyskernes. Det nederlandske ord for tysk, Duits, har samme oprindelse.

Den ældste kendte nederlandske bog er Wachtendonckse Psalmen, som blev skrevet i 900. Den første hollandske forfatter, som vi kender ved navn, er Hendrik van Veldeke, som blev født omkring 1150.

Breve

Hollandsk bruger det samme romerske alfabet (bogstaver) som engelsk.

Vokaler

Bemærk: e kan også være en schwa (som i the)

• oe - som "ou" i you
• eu - som det franske "eu" i fleur
• ui - typisk hollandsk lyd, men næsten identisk med det franske ord oeuil (= øje)
• ou/au - som i lyden
• ij/ei - typisk hollandsk lyd, det samme som "ej" på esperanto (ikke på polsk)
• aai - som "i" i ice
• eeuw - typisk hollandsk lyd
• ieuw - lidt ligesom "iew" i view

Åbne og lukkede stavelser

Hvordan vokalerne udtales afhænger af, om stavelsen er åben eller lukket. Hvis en stavelse er åben, udtales korte skriftlige vokaler som lange vokaler. Korte skrevne vokaler udtales kun kort, hvis stavelsen er lukket. Eksempel:

Ordet praten kan opdeles i 2 stavelser: Pra|ten. Fordi pra er åben, udtales a'et som aa.

Ordet plat har kun én stavelse, og a'et er derfor kort (bare a).

Der er dog en undtagelse fra denne regel. Det er "e". Det skyldes, at "e" også kan være et "stumt e" (Schwa) (IPA-tegn ə). I de fleste ord, hvor en åben stavelse slutter med e, er det et kort e. Derfor skrives åbne stavelser med et langt e (ee) som ee. Eksempel:

Ordet "me" indeholder et e og udtales ikke som "mee". (Mee har en helt anden betydning).

Der er dog også undtagelser fra denne regel. Dette kan ses i ordet meenemen. Dette ord kan opdeles i tre stavelser: mee|ne|men. E'erne i de to første stavelser er lange e'er, men det sidste er et stumt e.

Det stumme e forekommer også i endelsen af verber (normalt -en).

Konsonanter

• b
• c
• d
• f
• g/ch - udtales ikke som det engelske G; det hollandske G udtales bagerst i halsen med en "skrattende" lyd. I den sydlige del af Nederlandene udtales G anderledes (såkaldt blødt G) end i den nordlige del (hårdt G).
• h
• j - som "y" i you
• k
• l
• m
• n
• p
• q - bruges kun sjældent; tales som k
• r - ikke som på engelsk; det nederlandske R er et mere rullende R
• s
• t
• v
• w
• x - bruges kun sjældent, mest i fremmedord, udtales som ks
• z

Bemærk: I ord, der ender på "-d", udtales "-d" som "-t".

Grammatik

Den nederlandske grammatik er lidt anderledes end den engelske. Rækkefølgen af ord i sætninger er anderledes i komplekse sætninger. Den mest enkle sætningsstruktur er "Subjekt - verbum". Det nederlandske sprog har kun få grammatiske tider. De mest anvendte er:

• onvoltooide tegenwoordige tijd (nutid simpel)
• onvoltooide verleden tijd (past simple)
• voltooide tegenwoordige tijd (nutid)
• voltooide verleden tijd (past perfect)

Onvoltooid tegenwoordige tid

Den mest enkle verbaltid er den onvoltooide tegenwoordige tijd (ott; nutid). ott bruges, når noget sker nu eller regelmæssigt (f.eks: Hij eet regelmatig (han spiser regelmæssigt)). De fleste verber bøjes (ændres) i en regelmæssig form (disse verber kaldes regelmatige werkwoorden (regelmæssige verber)). Verbernes ordstamme er der stadig i alle bøjningerne (ændringerne). Den korrekte måde at gøre dette på er

Bemærk*: Stammen af et verbum er infinitiv af verbet uden det sidste -en. I nogle verber er den første stavelse åben, og enhver vokal er derfor lang. Stammen ændres til en skrevet lang vokal. Stammen af lopen bliver således til loop. Hvis der derefter tilføjes -en til stammen (f.eks. med wij), bliver den skrevne form kort igen (men den vil stadig blive talt som en lang vokal).

Onvoltooid verleden tid

Fortidsformen af ott er onvoltooid verleden tijd (ovt; past simple). Måden, hvorpå verber bøjes (ændres) i ovt, er ikke let at forstå og bliver ofte misforstået. Det skyldes, at nogle verber bøjes ved at tilføje et D, mens andre bøjes ved at tilføje et T. En måde at løse dette problem på er den såkaldte 't kofschip'. Hvis verbet uden -en (stammen i de fleste verber, men ikke altid) ender på en konsonant, som også står i "'t kofschip", ændres verbet med et T. Eksempel:

Verbet praten (at tale) ændres med et T, fordi prat ender på T.

Verbet kan nu ændres som følger:

Der er dog ord i "'t kofschip", som ikke er så lette. Det er f.eks. i ordet vrezen (at frygte). Stammen af verbet er vrees, så det ser ud til, at verbet er ændret med et T. Det er ikke sandt (det er ændret med et D), for vrezen minus -en er vrez. Z'et er ikke i "'t kofschip", så verbet er ændret med et D.

Verbet kan nu ændres som følger:

Fortsættende udsagnsord

Selv om nederlænderne har en form for present continuous (den engelske -ing-form af verberne), bruger de den ikke meget. Eksempel:

På nederlandsk hedder "Ik eet", hvilket bogstaveligt talt betyder "jeg spiser".

På nederlandsk ville nutidsleddet være "Ik ben etende", men det bliver næsten aldrig brugt.

Der er faktisk tre typer af kontinuerte verber på nederlandsk.

1. Den første type er en form af verbet zijn (at være) med det egentlige kontinuerte verbum. Dette gøres ved at tilføje de på infinitivet. Det er ikke forkert at bruge dette på nederlandsk, men det vil lyde meget mærkeligt. Den bruges kun i meget formelle tekster.
2. Den anden type er en type, hvor verbet faktisk fungerer som et adverbium. Afhængigt af subjektet ændres verbet ved at tilføje enten et "d" eller "de" til infinitivet. Verbet har så funktionen af mens..... Et eksempel: Hij liep drinkend de supermarkt uit. På engelsk er dette: He walked out of the supermarket, while drinking .
3. Den tredje type er en type, der bruges meget. Brugen af denne type kan sammenlignes med den engelske type af continuous. Den bruges, når noget er ved at blive gjort, i det øjeblik, men endnu ikke er afsluttet. Den er sammensat af en form af zijn + aan het + infinitiv. Eksempel: Ik ben aan het lopen, hvilket betyder, at jeg går (i øjeblikket).

Eksempler

hallo (hallo)
Ik heet ... (mit navn er ...)
Ik hou van je (jeg elsker dig)
ja (ja)
nee (nej)

Tal

een (en)
twee (to)
drie (tre)
vier (fire)
fem (fem)
zes (seks)
zeven (syv)
otte (otte)
negen (ni)
tien (ti)
elf (elleve)
twaalf (tolv)

I tal med tre cifre (f.eks. 100) ændrer hollænderne u'et til o og erstatter 1 af r'erne. Eksempel:

Tallet 100 bliver til: honderd, som bogstaveligt talt betyder hundrede.

Grundlæggende nederlandske udtryk