Lovgivning | lov, der er blevet skabt af en lovgivende forsamling

Lovgivning (eller "lov") er lovgivning, der er indført af en lovgivende forsamling eller et andet styrende organ. Udtrykket kan henvise til en enkelt lov eller til den samlede lovsamling, mens "statut" også bruges til at henvise til en enkelt lov. Før et lovforslag bliver til lov, kan det være kendt som et lovforslag, som typisk også kaldes "lovgivning", mens det stadig er under aktiv behandling.

I Westminster-systemet kaldes en retsakt en Act of Parliament.

Lovgivning foreslås normalt af et medlem af den lovgivende forsamling (f.eks. et medlem af kongressen eller parlamentet) eller af den udøvende magt, hvorefter den drøftes af medlemmerne af den lovgivende forsamling og ofte ændres. De, der har den formelle beføjelse til at skabe lovgivning, er kendt som lovgivere, mens den juridiske gren af regeringen kan have den formelle beføjelse til at fortolke lovgivningen.

Andre midler til at lovgive

At lave lovgivning kaldes undertiden at lovgive. I henhold til doktrinen om magtens tredeling er det primært den lovgivende magt, der har ansvaret for at lovgive. Der er dog situationer, hvor lovgivning vedtages på anden vis (oftest når der vedtages forfatningslovgivning). Disse andre former for lovgivning omfatter folkeafstemninger og forfatningsmæssige konventer. Udtrykket "lovgivning" bruges nogle gange til at beskrive disse situationer, men andre gange bruges udtrykket til at skelne lovgivende handlinger fra disse andre former for lovgivning.

Relaterede sider

Lov
Centrale fag	Forvaltningsret Civilret Forfatningsret Kontrakt Strafferet Skøde Egenkapital Bevismateriale International ret Lov om forpligtelser Procedure Civil Kriminel Ejendomsret Offentlig ret Tilbagebetaling Lovgivningsmæssig lovgivning Skadeserstatning
Andre emner	Landbrugslovgivning Luftfartslovgivning Amnestilovgivning Banklovgivning Konkurs Handelsret Konkurrenceret Lovkonflikter Byggelovgivning Forbrugerbeskyttelse Selskabsret Cyberlovgivning Valglovgivning Energilovgivning Lov om underholdning Miljølovgivning Familieret Finansiel lovgivning Finansiel regulering Sundhedslovgivning Historien om det juridiske erhverv Historien om den amerikanske advokatbranche Indvandringslovgivning Intellektuel ejendomsret International strafferet Internationale menneskerettigheder Internationale slaverilove Jurimetrics Arbejde Krigslovgivning Juridisk arkæologi Juridisk fiktion Søfartsret Medielovgivning Militærret Skifteretten Ejendom Testamente og testamente Produktansvar Folkeretlig international ret Rumlovgivning Sportslovgivning Skattelovgivning Transportlovgivning Trustlovgivning Uhåndhævet lovgivning Kvinder inden for jura
Retskilder	Charter Kode Forfatning Tilpasset Guddommelig ret Guddommelig lov Menneskerettigheder Naturlov Naturlige og juridiske rettigheder Retspraksis Præcedens
Lovgivning	Afstemningsforanstaltning Kodificering Dekret Edikt Bekendtgørelse Proklamation Lovgivning Delegeret lovgivning Generelt eksekutorisk dekret Forordning Regelfastsættelse Bekendtgørelse Ophævelse Traktat Konkordat Lovgivningsmæssig lovgivning Vedtægt Lov fra Parlamentet Kongreslov (USA)
Retssystemer	Civilret Almindelig ret Kinesisk lovgivning Juridisk pluralisme Religiøs lovgivning Kanonisk ret Hindu-lovgivning Jain-lovgivning Jødisk lov Sharia Romersk ret Socialistisk lovgivning Lovgivningsmæssig lovgivning Xeer Yassa
Juridisk teori	Kontraktteori Kritiske juridiske studier Komparativ ret Feministisk Grundlæggende teori om kanonisk ret Jura og økonomi Juridisk formalisme Historie International retsteori Princippet om lovlighed Retsstatsprincippet Sociologi
Retsvidenskab	Afgørelse Administration af retsvæsenet Strafferetspleje Krigsret Bilæggelse af tvister Fiqh Retssag/retssag Juridisk udtalelse Retsmidler Dommer Fredsdommer Magistrat Dom Retlig prøvelse Jurisdiktion Jury Retfærdighed Udøvelse af advokatvirksomhed Advokat Advokat Rådgivning Advokat Juridisk repræsentation Anklager Advokat Spørgsmål om faktiske omstændigheder Juridisk spørgsmål Retssag Forsvar for retssager Trier af fakta Dom
Juridiske institutioner	Bureaukrati Baren Bænken Civilsamfundet Domstol Retten for billighed Valgkommissionen Executive Retsvæsenet Retshåndhævelse Juridisk uddannelse Juridisk fakultet Lovgivende forsamling Militær Politi Politisk parti Retten
Kategori Indeks Oversigt Portal

Myndighedskontrol
Nationale biblioteker	Spanien Frankrig (data) Ukraine USA Japan NLK-id KSH1998020945 er ikke gyldigt.
Andre	National Archives (USA)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er lovgivning?

A: Lovgivning, også kendt som "lovpligtig lovgivning", er lovgivning, som er blevet skabt af en lovgivende forsamling eller et andet styrende organ.

Q: Hvad er et lovforslag?

A: Et lovforslag er en retsakt, der endnu ikke er blevet lov. Det foreslås typisk af et medlem af den lovgivende eller udøvende magt og drøftes og ændres derefter af medlemmer af den lovgivende forsamling, inden det bliver en lov.

Spørgsmål: Hvem er lovgivere?

A: Lovgivere er dem, der har den formelle beføjelse til at skabe lovgivning.

Spørgsmål: Hvordan interagerer den juridiske gren med lovgivningen?

A: Den juridiske gren kan have den formelle beføjelse til at fortolke lovgivningen.

Spørgsmål: Hvilket udtryk kan bruges til at betegne en enkelt lov?

A: Udtrykket "statut" kan bruges til at henvise til en enkelt lov.

Spørgsmål: Under hvilket system bliver lovtekster til parlamentsakter?

A: Under Westminster-systemet bliver lovtekster til parlamentsakter.

Spørgsmål: Hvem foreslår lovforslag?

A: Lovforslag fremsættes normalt af et medlem af den lovgivende forsamling eller den udøvende magt.