Kroatisk (sprog)
Det kroatiske sprog tales hovedsageligt i Kroatien og Bosnien-Hercegovina og i de omkringliggende lande i Europa. Kroatisk grammatik er grammatik for det kroatiske sprog. Det kroatiske sprog består af tre vernakulære sprog (kaikavian, kakavian og shtokavian).
De kroatiske grammatikbøger viser, at kodificeringen af sproget begyndte i begyndelsen af det 17. århundrede (den første grammatik blev skrevet af Bartol Kašić på latin i 1604). Det betyder, at reglerne for sproget blev nedskrevet. Fra 1604 til 1836 var der 17 grammatikere. De fleste af dem beskrev den Štokaviske dialekt, men nogle af dem handlede om kajkavisk. I det 19. århundrede blev der skrevet flere grammatikker baseret på Štokavian. De var "Nova ricsoslovnica illiricka", skrevet af Šime Starčević (1812), og "Grammatik der illyrischen Sprache", skrevet af Ignjat Alojzije Brlić (1833),. Selv før det 19. århundrede blev de tre dialekter af det kroatiske sprog næsten lige meget brugt. Den måde, hvorpå de enkelte dialekter blev nedskrevet, varierede dog i Kroatien. I nærheden af Adriaterhavskysten lignede den mere italiensk, og nær den ungarske grænse lignede den mere ungarsk. Alle grammatikker fra ovennævnte periode (1604-1836) anvendte tre accenter: akut, grav og circumflex, Starčevićs grammatik er en undtagelse, da den anvender et system med fire accenter. I det 19. århundrede foreslog Ljudevit Gaj nye bogstaver fra tjekkisk (č,ž,š,ľ,ň,ň,ď og ǧ). De bogstaver, der blev accepteret, var č, ž og š, og fra polsk ć. For andre fonemer (lyde) var de digraffer, der blev accepteret, ie, lj, nj og dž. Senere blev dj eller gj ændret til đ (efter forslag fra Đuro Daničić).
Kroatisk Baska-tablet 1100.
Den kroatiske bønnebog 1380-1400.
Ortografi
Det kroatiske sprog bruger en latinsk skrift med 30 bogstaver og en diftong "ie" eller "ije" og "ŕ". Dette system kaldes gajica på kroatisk (eller kroatisk gaj's latinske alfabet). Navnet stammer fra Ljudevit Gaj. Bogstavrækkefølgen (og hele alfabetet) kaldes abeceda på kroatisk, fordi de første 4 bogstaver staves "a, be, ce, de". Til at skrive udenlandske navne og ord og i nogle erhverv bruger kroatiske sprog bogstaver, der ikke hører til gajica, som "X, x (iks), Y,y (ipsilon)" og andre.
Kroatisk alfabet (Gaica) 1830.c
· 
(a)
· 
(være)
· 
(ce)
· 
(če)
· 
(će)
· 
(de)
· 
(dže)
· 
(đe)
· 
(e)
· 
(ef)
· 
(ge)
· 
(ha)
· 
(i)
· 
(je)
· 
(ka)
· 
(el)
· 
(elj)
· 
(em)
· 
(da)
· 
(enj)
· 
(o)
· 
(pe)
· 
(er)
· 
(es)
· 
(eš)
· 
(te)
· 
(u)
· 
(ve)
· 
(ze)
· 
(že)
Grammatiske tilfælde
På kroatisk ændrer navneord deres form afhængigt af sætningens sammensætning. Dette kaldes deklination. For folk, der er ved at lære kroatisk, er deklination den sværeste del af sproget at mestre. Det er meget kompliceret og tidskrævende at forklare det, og derfor vil vi bruge enklere teknikker. Mange sprog har dog substantiv- og pronomen-deklination, herunder engelsk. På engelsk er det dog kun pronomen-deklinationen, der nu er tilbage. Lad os starte med at forklare alle de syv kroatiske grammatiske tilfælde på kroatisk. Den teknik, der oftest bruges til at bestemme grammatiske kasus (den samme teknik bruges i kroatiske skoler, når der undervises børn), er at stille sig selv et spørgsmål, når man forsøger at finde ud af, hvilket kasus et substantiv skal stå i. På kroatisk kaldes de grammatiske kasus padeži (flertal) og padež (ental).
- Eksempel:
- I dette eksempel vil du blive vist, hvordan du kan bestemme et navneords grammatiske kasus ved hjælp af nedenstående tabel.
- Krešimir skal i skole. (Krešimir ide u školu.)
Det spørgsmål, du skal stille dig selv her, er: "Hvor skal Krešimir hen?". Og svaret er, at han skal i skole. Ved at kigge på tabellen nedenfor vil du se, at spørgsmålet "hvor" bruges til kasus lokativ.
| Grammatisk kasus | Det spørgsmål, du stiller dig selv | Eksempel |
| Nominativ (Nominativ) | Tko? Što? (Hvem eller hvad?) | Jabuka je fina. (Æblet er lækkert.) |
| Genitiv (Genitiv) | Koga? Čega? Čiji? (Hvem eller hvad mangler? Hvem er?) | Ovo radim zbog jabuke. (Jeg gør dette på grund af æblet.) |
| Dativ (Dativ) | Komu? Čemu? (Hvem eller hvad er jeg på vej hen imod?) | Idem prema jabuci. (Jeg er på vej mod æblet.) |
| Akuzativ (akkusativ) | Koga? Što? (Hvem eller hvad?) | Ne vidim jabuku. (Jeg kan ikke se æblet.) |
| Vokativ (vokativ) | Oj! Ej! (Oi! Hey!) | Oj, jabuko! (Oi, æble!) |
| Lokativ (lokativ) | Gdje? U komu? U čemu? (Hvor? I hvad? I hvem?) | Živim u jabuci. (Jeg bor i æblet.) |
| Instrumental | S kime? S čime? (Med hvem eller med hvad?) | Trčim s jabukom. (Jeg løber med æblet.) |
Køn
Kroatiske navneord er opdelt i tre køn: maskulinum, femininum og neutrum. Det er meget vigtigt at kende et navneords køn, fordi det påvirker alle de ord i en sætning, der er knyttet til navneordet, f.eks. adjektiver. Et køn bestemmes af navneordets endelse (med nogle undtagelser). Det gør det lettere at se, hvilket køn et navneord har, uden at man skal lære kønnet for hvert enkelt ord udenad. Se nedenstående tabel. Navneord beholder deres køn i flertal. Selv om navneordet "žene" (kvinder) f.eks. ender på -e, er det feminint.
| Afslutning | -a | -e, -o | -k, -l, -r, -d... (og alle andre bogstaver) |
| Køn | Feminin | Kastration | Maskulint |
| Eksempel | žena (kvinde) | sunce (sun) | metak (kugle) |
Grammatiske aspekter
Kroatiske verber har to grammatiske aspekter: perfektiv og imperfektiv. Det perfektive aspekt beskriver en handling, der allerede er afsluttet. Det imperfektive aspekt beskriver en handling, der stadig er i gang. Hvert verbum i sin infinitivform kan altså skrives på to måder: i perfektum og imperfektum. Tabellen nedenfor viser 5 verber både i deres perfektive og imperfektive aspekt.
| Imperfektivt aspekt i infinitiv | Perfective aspekt i infinitiv |
| Trčati. (At løbe. uendelig handling) | Odtrčati. (Bestemt handling, det er blevet gjort med at løbe.) |
| Sjediti. (At sidde. uendelig handling) | Sjesti. |
| Plivati. (At svømme. uendelig handling) | Odplivati. |
| Graditi. (At bygge. uendelig handling) | Izgraditi. |
| Popravljati. (At reparere/reparere/reparere. uendelig handling) | Popraviti. |
Grammatiske tider
På kroatisk findes der syv grammatiske tider. De kan opdeles på to måder: efter den tid, de finder sted i, og efter deres kompleksitet. Simple tider består kun af 1 ord (simple tider er aorist, imperfekt og nutid), mens komplekse tider består af 2 eller endda 3 ord (komplekse tider er pluperfekt, perfekt, første fremtid, anden fremtid), fordi de også består af hjælpeverber. Desuden kan nogle grammatiske tider ikke dannes med begge grammatiske aspekter, de fungerer kun med ét aspekt.
| Spændt | Beskrivelse | Eksempel |
| Pluperfekt | En handling, der er sket før en anden handling (samme som det engelske past perfect). | Mladen je bio ručao. (Mladen havde spist frokost.) |
| Ufuldstændig | Fortid, der kun dannes af imperfektive verber. En ufærdig fortid. | Mladen trčaše. (Mladen løb.) |
| Aorist | Fortid (bruges ikke meget i dag). Det er det samme som Perfekt. Kan kun dannes med verber i perfektiv tilstand. | Mladen odtrčaše. (Mladen løb, men han sluttede engang i fortiden.) |
| Perfekt | Hovedfortid. Kan dannes af både imperfektive og perfektive verber. | Mladen je trčao. (Mladen løb). |
| Nuværende | Nutid. | Mladen ruča. (Mladen spiser frokost.) |
| Første fremtid | Fremtidsform. | Mladen će ručati. (Mladen vil spise frokost.) |
| Anden fremtid Før-futur tid. | Anvendes til at udtrykke en fremtidig handling, der vil ske før en anden fremtidig handling. | Ako bude kiša uskoro pala, suša će prestati. (Hvis der snart falder regn, vil tørken ophøre.) |
Fælles sætninger
- Grundlæggende og almindelige udtryk:
| Kroatisk | Engelsk |
| Da | Ja |
| Ne | Nej |
| Što | Hvad |
| I | Og |
| Ili | Eller |
| Bok | Hej, farvel |
| Zbogom | Farvel |
| Dobar dan | God dag |
| Dobro jutro | Godmorgen |
| Dobra večer | Godaften |
| Laku noć | Godnat |
| Možda | Måske |
| Kada | Når |
| Gdje | Hvor |
| Kako | Hvordan |
| Hvala | Tak |
| Dođi | Kom |
- Farver:
| Kroatisk | Engelsk |
| Zlatna | Golden |
| Zelena | Grøn |
| Crvena | Rød |
| Žuta | Gul |
| Smeđa | Brun |
| Narančasta | Orange |
| Crna | Sort |
| Plava | Blå |
| Ružičasta | Pink |
| Ljubičasta | Lilla |
| Siva | Grå |
| Bijela | Hvid |
| Tirkizna | Turkis |
| Srebrna | Sølv |
- Dage, måneder og årstider
Den kroatiske uge starter mandag og slutter søndag, i modsætning til uger fra andre lande, hvor søndag er den første dag og lørdag den sidste.
- Dage:
| Kroatisk | Engelsk |
| Ponedjeljak | Mandag |
| Utorak | Tirsdag |
| Srijeda | Onsdag |
| Četvrtak | Torsdag |
| Petak | Fredag |
| Subota | Lørdag |
| Nedjelja | Søndag |
- Måneder:
| Kroatisk | Engelsk |
| Siječanj | Januar |
| Veljača | Februar |
| Ožujak | Marts |
| Travanj | April |
| Svibanj | maj |
| Lipanj | Juni |
| Srpanj | Juli |
| Kolovoz | August |
| Rujan | September |
| Listopad | Oktober |
| Studeni | November |
| Prosinac | December |
| Kroatisk | Engelsk |
| Sjever | Nord |
| Kande | Syd |
| Istok | Øst |
| Zapad | West |
| Gore | Op |
| Dolje | Down |
| Lijevo | Venstre |
| Desno | Højre |
- Præpositioner
| Kroatisk | Engelsk |
| Na | På |
| Uz | Af |
| Ispod/pod | Under, under |
| Iznad/nad/ober | Over |
| U | På |
| Ispred | Foran |
| Iza | Bag |
- Tal
| 0 - Nula |
| 1 - Jedan |
| 2 - Dva |
| 3 - Tri |
| 4 - Četiri |
| 5 - kæledyr |
| 6 - Šest |
| 7 - Sedam |
| 8 - Osam |
| 9 - Devet |
| 10 - Deset |
| 11 - Jedanaest |
| 12 - Dvanaest |
| 13 - Trinaest |
| 14 - Četrnaest |
| 15 - Petnaest |
| 16 - Šesnaest |
| 17 - Sedamnaest |
| 18 - Osamnaest |
| 19 - Devetnaest |
| 20 - Dvadeset |
| 30 - Trideset |
| 40 - Četrdeset |
| 50 - Pedeset |
| 60 - Šezdeset |
| 70 - Sedamdeset |
| 80 - Osamdeset |
| 90 - Devedeset |
| 100 - Sto |
| 1,000 - Tisuću |
| 1,000,000 - Milijun |
| 1 000 000 000 000 - Milijarda |
Områder, hvor der tales kroatisk i centrale sydslaviske dyasistemer (fra 2006)
Forskellige sprog
| Kroatisk | Serbisk | |
| Sammenlign | Usporedba | Поређење (Poređenje) |
| Europa | Europa | Европа (Evropa) |
| Nederlandene | Nizozemska | Холандија (Holandija) |
| Italienere | Talijani | Италијани (Italijani) |
| Universet | Svemir | Васиона (Vasiona) |
| Rygsøjle | Kralježnica | Кичма (Kičma) |
| Luft | Zrak | Ваздух (Vazduh) |
| Uddannelse | Odgoj | Васпитање (Vaspitanje) |
| Uge | Tjedan | Седмица (Sedmica) |
| Historie | Povijest | Историја (Istorija) |
| Pantalons | Hlače | Панталоне (Pantalone) |
| Mave | Trbuh | Стомак (Stomak) |
| Videnskab | Znanost | Наука (Nauka) |
| Personligt | Osobno | Лично (Lično) |
| Persona | Osoba | Лице (Lus) |
| De Forenede Nationer | Ujedinjeni Narodi | Уједињене Нације (Ujedinjene Nacije) |
| Brød | Kruh | Хлеб (Hleb) |
| Kunstige | Umjetno | Вешштачки (Veštački) |
| Kryds | Križ | Крст (Krst) |
| Demokrati | Demokracija | Демократија (Demokratija) |
| Detektion | Spoznaja | Сазнање (Saznanje) |
| Ø | Otok | Острво (Ostrvo) |
| Betjent | Časnik | Официр (Oficir) |
| Vejtrafik | Cestovni promet | Друмски саобраћај (Drumski saobraćaj) |
| Autobahn | Autocesta | Аутопут (Autoput) |
| Længde | Duljina | Дужина (Dužina) |
| Foreningen | Udruga | Удружење (Udruženje) |
| Fabrik | Tvornica | Фабрика (Fabrika) |
| Generelt | Opće | Опште (Opšte) |
| Kristus | Krist | Христoс (Hristos) |
| Jeg er ked af det. | Oprosti | Извини (Izvini) |
| Standard for modersmål | Materinski jezićni standard | Матерњи језички стандард |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilke lande tales kroatisk i?
A: Kroatisk tales hovedsageligt i Kroatien og Bosnien-Hercegovina samt i de omkringliggende europæiske lande.
Q: Hvornår begyndte kodificeringen af det kroatiske sprog?
A: Kodificeringen af det kroatiske sprog begyndte i begyndelsen af det 17. århundrede med Bartol Kašićs første grammatik skrevet på latin i 1604.
Spørgsmål: Hvor mange grammatikker blev der skrevet mellem 1604-1836?
Svar: Mellem 1604-1836 blev der i alt skrevet 17 grammatikarer.
Spørgsmål: Hvilke dialekter er en del af det kroatiske sprog?
A: De tre dialekter, der udgør det kroatiske sprog, er kaikavisk, chakavisk og shtokavisk.
Spørgsmål: Hvem foreslog nye bogstaver til brug i kroatiske sprog?
Svar: Ljudevit Gaj foreslog nye bogstaver fra tjekkisk (č,ž,š,ľ,ň,ď og ǧ) og polsk (ć).
Spørgsmål: Hvilke andre fonemer blev accepteret til skriftsprog i det 19. århundredes Kroatien?
Svar: Digraffer som ie, lj, nj og dž blev også accepteret til at skrive visse fonemer.
