Kroatisk sprog: historie, dialekter og grammatik

Opdag kroatisk sprog: historie, dialekter (štokavian, kajkavian, čakavian), stavning og grammatik — fra 1600-tallets kodificering til moderne bogstaver, accenter og dialektforskelle.

Det kroatiske sprog tales hovedsageligt i Kroatien og Bosnien-Hercegovina og i de omkringliggende lande i Europa. Sproget tilhører den sydslaviske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie og er tæt beslægtet med serbisk, bosnisk og montenegrinsk; de fire betragtes ofte som varianter af det historiske serbokroatisk, men hver af dem har i dag sin egen standard og sprogpolitik. Kroatisk grammatik er grammatik for det kroatiske sprog. Det kroatiske sprog består af tre vernakulære sprog (kaikavian, kakavian og shtokavian).

Dialekter og udtale

De traditionelle dialektdeling bygger på ordet for "hvad" (kaj/ča/što) og giver navnene:

• Kajkavisk (ofte skrevet kajkavisk) – udbredt i det nordvestlige Kroatien; har flere tætte kontakter til slovensk og ungarsk indflydelse.
• Čakavisk (chakavisk) – primært langs kysten og på øerne; bevarer mange arkaiske træk og særprægede vokallyde.
• Štokavisk – den mest udbredte og den dialektform, som moderne standardsprog i Kroatien hovedsageligt bygger på; her findes undervarianter som ikavisk, ijekavisk og ekavisk udtale.

I moderne terminologi kaldes disse dialekter normalt kajkavisk, čakavisk og štokavisk. Standardkroatisk er i praksis baseret på neo-štokaviske former og bruger overvejende ijekavisk udtale som norm i det skrevne sprog, mens lokale talemåder stadig viser stor variation.

Historisk kodificering og ortografi

De kroatiske grammatikbøger viser, at kodificeringen af sproget begyndte i begyndelsen af det 17. århundrede (den første grammatik blev skrevet af Bartol Kašić på latin i 1604). Det betyder, at reglerne for sproget blev nedskrevet. Fra 1604 til 1836 var der 17 grammatikere. De fleste af dem beskrev den Štokaviske dialekt, men nogle af dem handlede om kajkavisk. I det 19. århundrede blev der skrevet flere grammatikker baseret på Štokavian. De var "Nova ricsoslovnica illiricka", skrevet af Šime Starčević (1812), og "Grammatik der illyrischen Sprache", skrevet af Ignjat Alojzije Brlić (1833),. Selv før det 19. århundrede blev de tre dialekter af det kroatiske sprog næsten lige meget brugt. Den måde, hvorpå de enkelte dialekter blev nedskrevet, varierede dog i Kroatien. I nærheden af Adriaterhavskysten lignede den mere italiensk, og nær den ungarske grænse lignede den mere ungarsk. Alle grammatikker fra ovennævnte periode (1604-1836) anvendte tre accenter: akut, grav og circumflex, Starčevićs grammatik er en undtagelse, da den anvender et system med fire accenter. I det 19. århundrede foreslog Ljudevit Gaj nye bogstaver fra tjekkisk (č,ž,š,ľ,ň,ň,ď og ǧ). De bogstaver, der blev accepteret, var č, ž og š, og fra polsk ć. For andre fonemer (lyde) var de digraffer, der blev accepteret, ie, lj, nj og dž. Senere blev dj eller gj ændret til đ (efter forslag fra Đuro Daničić).

I praksis førte Gajs reformer til det, man i dag kalder Gaj-alfabetet: en latinsk baseret skrift med diakritiske bogstaver og nogle digraffer til at gengive de særlige kroatiske lyde. Det moderne kroatiske alfabet består af 30 bogstaver (herunder č, ć, dž, đ, lj, nj, š og ž), hvor dž, lj og nj regnes som enkelte bogstaver i alfabetisk rækkefølge.

Sprogets grammatiske træk

Kroatisk grammatik er karakteriseret af en rig bøjningsmorfologi og en syntaks, der er relativt fri takket være kasusmarkeringerne. Nogle centrale træk:

• Kasus: der er syv kasus: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, vokativ, lokativ og instrumentalis.
• Gramatiske køn: maskulinum, femininum og neutrum; adjektiver og pronomener kongruerer med substantivet i køn, tal og kasus.
• Tal: singularis og pluralis (historisk også dualis i ældre stadier og i visse dialekter).
• Verb: system med aspekt (perfektiv vs. imperfektiv), flere tider (nutid, perfektum dannet med hjælpeverbum, futurum, pluskvamperfektum i ældre stil), samt konditionalis og imperativ. Verbale former bøjes efter person og tal.
• Ordstilling: Sætninger er ofte SVO (subjekt–verbum–objekt), men ordstilling kan være fleksibel for at skabe fokus eller følge klitisk placering (personlige pronominer og hjælpeverber har tendens til at stå i anden sætningsposition).

Standardisering, status og moderne brug

Standardkroatisk blev i høj grad formaliseret i løbet af 1800-tallet og efterfølgende, især gennem skolevæsen, litteratur, myndigheder og medier. I dag er kroatisk officielt sprog i Kroatien og et af de officielle sprog i Bosnien-Hercegovina (sammen med bosnisk og serbisk). Efter Kroatiens medlemskab af EU (2013) er kroatisk også et officielt EU-sprog.

Sproget tales af flere millioner mennesker, både i hjemlandet og i større emigrantmiljøer i Vesteuropa, Nordamerika og Australien. Der findes et rigt litterært og journalistisk felt på kroatisk, og moderne medier, uddannelse og administration understøtter det standardiserede sprog.

Mutual intelligibility og sprogpåvirkninger

Kroatisk er i høj grad gensidigt forståeligt med serbisk, bosnisk og montenegrinsk. De fire standarder har meget fælles ordforråd og grammatiske strukturer, men adskiller sig i visse ordvalg, stavning, udtale og politisk terminologi. Historisk har påvirkninger fra latin, italiensk (især langs kysten), ungarsk (i nordøst) og tyske sprogformer sat tydelige spor i ordforrådet.

Samlet set er kroatisk et veludviklet standardiseret sprog med dybe historiske rødder, rig dialektal variation og et klart defineret skriftsystem, som gør det velegnet til litteratur, administration og moderne kommunikation.

Fælles sætninger

• Grundlæggende og almindelige udtryk:

Kroatisk	Engelsk
Da	Ja
Ne	Nej
Što	Hvad
I	Og
Ili	Eller
Bok	Hej, farvel
Zbogom	Farvel
Dobar dan	God dag
Dobro jutro	Godmorgen
Dobra večer	Godaften
Laku noć	Godnat
Možda	Måske
Kada	Når
Gdje	Hvor
Kako	Hvordan
Hvala	Tak
Dođi	Kom

• Farver:

Kroatisk	Engelsk
Zlatna	Golden
Zelena	Grøn
Crvena	Rød
Žuta	Gul
Smeđa	Brun
Narančasta	Orange
Crna	Sort
Plava	Blå
Ružičasta	Pink
Ljubičasta	Lilla
Siva	Grå
Bijela	Hvid
Tirkizna	Turkis
Srebrna	Sølv

• Dage, måneder og årstider

Den kroatiske uge starter mandag og slutter søndag, i modsætning til uger fra andre lande, hvor søndag er den første dag og lørdag den sidste.

• Dage:

Kroatisk	Engelsk
Ponedjeljak	Mandag
Utorak	Tirsdag
Srijeda	Onsdag
Četvrtak	Torsdag
Petak	Fredag
Subota	Lørdag
Nedjelja	Søndag

• Måneder:

Kroatisk	Engelsk
Siječanj	Januar
Veljača	Februar
Ožujak	Marts
Travanj	April
Svibanj	maj
Lipanj	Juni
Srpanj	Juli
Kolovoz	August
Rujan	September
Listopad	Oktober
Studeni	November
Prosinac	December

• Kørselsvejledning

Kroatisk	Engelsk
Sjever	Nord
Kande	Syd
Istok	Øst
Zapad	West
Gore	Op
Dolje	Down
Lijevo	Venstre
Desno	Højre

• Præpositioner

Kroatisk	Engelsk
Na	På
Uz	Af
Ispod/pod	Under, under
Iznad/nad/ober	Over
U	På
Ispred	Foran
Iza	Bag

• Tal

0 - Nula

1 - Jedan

2 - Dva

3 - Tri

4 - Četiri

5 - kæledyr

6 - Šest

7 - Sedam

8 - Osam

9 - Devet

10 - Deset

11 - Jedanaest

12 - Dvanaest

13 - Trinaest

14 - Četrnaest

15 - Petnaest

16 - Šesnaest

17 - Sedamnaest

18 - Osamnaest

19 - Devetnaest

20 - Dvadeset

30 - Trideset

40 - Četrdeset

50 - Pedeset

60 - Šezdeset

70 - Sedamdeset

80 - Osamdeset

90 - Devedeset

100 - Sto

1,000 - Tisuću

1,000,000 - Milijun

1 000 000 000 000 - Milijarda

---

Områder, hvor der tales kroatisk i centrale sydslaviske dyasistemer (fra 2006)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilke lande tales kroatisk i?

Q: Hvornår begyndte kodificeringen af det kroatiske sprog?

Spørgsmål: Hvor mange grammatikker blev der skrevet mellem 1604-1836?

Spørgsmål: Hvilke dialekter er en del af det kroatiske sprog?

Spørgsmål: Hvem foreslog nye bogstaver til brug i kroatiske sprog?

Spørgsmål: Hvilke andre fonemer blev accepteret til skriftsprog i det 19. århundredes Kroatien?

Søg efter bogstav