Finsk sprog
Det finske sprog er et finsk-ugrisk sprog, en gruppe af sprog, der tilhører den uraliske sprogfamilie. Det er et af de to officielle sprog i Finland. Det er også et officielt mindretalssprog i Sverige. Finsk er et af de fire nationale sprog i Europa, som ikke er et indoeuropæisk sprog. De tre andre er estisk og ungarsk, som også er uraliske sprog, og baskisk.
Relaterede sprog
Den finske grammatik og de fleste finske ord er meget forskellige fra de andre europæiske sprog, fordi finsk ikke er et indoeuropæisk sprog. De to andre nationale sprog, der er uraliske sprog som finsk, er estisk og ungarsk. Estere og finner kan normalt forstå hinanden, men deres sprog er meget forskellige. Selv om finsk og ungarsk er beslægtede sprog, ligner de ikke hinanden, og de lyder heller ikke ens. De finske og ungarske sprog adskilte sig for længe siden, og hvert sprog udviklede sit eget ordforråd. Folk, der kan tale finsk, kan ikke forstå ungarsk uden ekstra studier, og ungarere kan ikke forstå finsk. Der er dog nogle grundlæggende ord, der ligner hinanden meget, f.eks. "hånd" (finsk "käsi" vs. ungarsk "kéz"), "at gå" (finsk "mennä" vs. ungarsk "menni"), "fisk" (finsk "kala" vs. ungarsk "hal").
Finsk grammatik
Finsk er et syntetisk og et agglutinativt sprog. Det betyder, at ord på finsk har en stamme, der kaldes "krop", og andre dele inden i dem, som udgør betydningen. Finsk ligner i denne henseende det japanske sprog, det tyrkiske sprog og det latinske sprog. På finsk findes der 17 kasus/ordtyper (sanatyypit). Du kan tænke på en "kasus" som en endelse, der tilføjes til et ord, og som er med til at beskrive dets formål i sætningen. Verber har 5 tempora (nutid, datid, perfektum, perfektum, pluperfektum og fremtid). Desuden har verber to participium (aktiv og passiv) kasus. Gerunder, som er navneord, der er lavet af verber (f.eks.: læse - at læse) findes også på finsk (lukeminen - lukea), er talrige på finsk.
Finsk er et komplekst sprog, der udvikler sig selv. Det er blevet klassificeret som et meget vanskeligt sprog for personer med engelsk som modersmål af det amerikanske udenrigsministerium. Vanskeligheden skyldes ikke kun sprogets grammatiske struktur, men også udtale og intonation i forhold til engelsk.
Finsk stavning og udtale
Finsk udtales på samme måde som det staves. Udtalen af nogle bogstaver ligner den engelske. Men:
- 'j' er som det engelske 'y' i 'yes'
- 's' er som det engelske 's' i 'sad' (aldrig som 'z')
- "h" udtales altid, selv i slutningen af en stavelse, f.eks. "ahdas" ("smal")
- dobbeltvokaler gør lyden lang
- "ä" svarer til "a" i det engelske "cat
- 'ö' er næsten som den engelske artikel 'a'. Det udtales med rundede læber, ligesom 'eu' i fransk 'peur' eller tysk 'ö'.
- bogstavet "c" ikke anvendes. Det erstattes enten af "k" eller "s" for at undgå forvirring og gøre det nemt at skrive.
- bogstavet "q" ikke anvendes. Det erstattes af enten "k" eller "kv" for at gøre det nemt at skrive.
- bogstavet "y" udtales som "u" på fransk eller som "i" i "in", men med afrundede læber, meget tæt på "ö".
- bogstavet "z" udtales "ts" som på tysk. Det skrives ofte som "ts" for at gøre det nemt at skrive.
- bogstavet "x" skrives normalt som "ks" for at gøre det nemt at skrive, f.eks. i ordet "taksi" i stedet for "taxi".
Engelsktalende udånder ofte, når de siger bogstaver som "k", "p" og "t". Det gør de ikke på finsk, og det kræver en masse øvelse at "sluge lyden", som man siger, for at kunne "sluge lyden", som man siger.
Den korrekte udtale af de finske diftonger (öy, yö, äy, äy, eu osv.) er vanskelig.
Eksempler på finske ord
Yksi | En |
Kaksi | To |
Kolme | Tre |
Kyllä | Ja |
Ei | Nej |
Minä | I |
Sinä/Te | Du |
Hän | Han/hun |
Mig | Vi |
Han | De |
Olen/Minä olen | Jeg er |
Suomi | Finland |
Talo | Hus |
Koti | Hjem |
Slips | Way |
Äiti | Mor |
Isä | Fader |
Tyttö | Pige |
Poika | Dreng |
Vauva | Baby |
Auto | Bil |
Juna | Tog |
Lentokone | Flyvemaskine |
Ravintola | Restaurant |
Nukke | Dukke |
Sänky | Seng |
Tuoli | Stol |
Kaupunki | By/by |
Puisto | Park |
Polkupyörä | Cykel |
Kukka | Blomst |
Kevät | Forår |
Kesä | Sommer |
Syksy | Efterår/efterår |
Talvi | Vinter |
Grundlæggende finske udtryk
Hei | Hej |
Mitä kuuluu? | Hvordan har du det? (uformel) |
Kiitos hyvää | Udmærket, tak. |
Kiitos | Tak |
Kiitos paljon | Mange tak. |
Hyvää huomenta | Godmorgen |
Hyvää iltaa | Godaften |
Hyvää yötä | Godnat |
Hyvästi | Farvel |
Nimeni på Anna | Mit navn er Anna |
En osaa puhua suomea | Jeg kan ikke tale finsk |
Puhutteko englantia? | Taler du engelsk? |
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er finsk?
A: Finsk er et uralsk sprog, der tales i Finland og betragtes som et af de to officielle sprog i landet.
Q: Hvor mange officielle sprog er der i Finland?
A: Der er to officielle sprog i Finland, og finsk er et af dem.
Q: Taler man finsk uden for Finland?
A: Ja, finsk er et officielt minoritetssprog i Sverige.
Spørgsmål: Er finsk et indoeuropæisk sprog?
A: Nej, finsk er ikke et indoeuropæisk sprog. Det er et af fire nationale sprog i Europa, som ikke er et indoeuropæisk sprog.
Q: Hvad er de andre uralske sprog ud over finsk?
A: Estisk og ungarsk er også uralske sprog sammen med finsk.
Q: Hvad er baskisk?
A: Baskisk er et andet europæisk sprog, som ikke er et indoeuropæisk sprog.
Q: Har finsk nogen relation til andre sprog?
A: Finsk hører til den uralske sprogfamilie, som også omfatter estisk, ungarsk og samisk. Disse sprog har visse ligheder, men er ikke beslægtet med indoeuropæiske sprog som engelsk, fransk eller tysk.