Finsk sprog

Relaterede sprog

Den finske grammatik og de fleste finske ord er meget forskellige fra de andre europæiske sprog, fordi finsk ikke er et indoeuropæisk sprog. De to andre nationale sprog, der er uraliske sprog som finsk, er estisk og ungarsk. Estere og finner kan normalt forstå hinanden, men deres sprog er meget forskellige. Selv om finsk og ungarsk er beslægtede sprog, ligner de ikke hinanden, og de lyder heller ikke ens. De finske og ungarske sprog adskilte sig for længe siden, og hvert sprog udviklede sit eget ordforråd. Folk, der kan tale finsk, kan ikke forstå ungarsk uden ekstra studier, og ungarere kan ikke forstå finsk. Der er dog nogle grundlæggende ord, der ligner hinanden meget, f.eks. "hånd" (finsk "käsi" vs. ungarsk "kéz"), "at gå" (finsk "mennä" vs. ungarsk "menni"), "fisk" (finsk "kala" vs. ungarsk "hal").

Finsk grammatik

Finsk er et syntetisk og et agglutinativt sprog. Det betyder, at ord på finsk har en stamme, der kaldes "krop", og andre dele inden i dem, som udgør betydningen. Finsk ligner i denne henseende det japanske sprog, det tyrkiske sprog og det latinske sprog. På finsk findes der 17 kasus/ordtyper (sanatyypit). Du kan tænke på en "kasus" som en endelse, der tilføjes til et ord, og som er med til at beskrive dets formål i sætningen. Verber har 5 tempora (nutid, datid, perfektum, perfektum, pluperfektum og fremtid). Desuden har verber to participium (aktiv og passiv) kasus. Gerunder, som er navneord, der er lavet af verber (f.eks.: læse - at læse) findes også på finsk (lukeminen - lukea), er talrige på finsk.

Finsk er et komplekst sprog, der udvikler sig selv. Det er blevet klassificeret som et meget vanskeligt sprog for personer med engelsk som modersmål af det amerikanske udenrigsministerium. Vanskeligheden skyldes ikke kun sprogets grammatiske struktur, men også udtale og intonation i forhold til engelsk.

Finsk stavning og udtale

Finsk udtales på samme måde som det staves. Udtalen af nogle bogstaver ligner den engelske. Men:

• 'j' er som det engelske 'y' i 'yes'
• 's' er som det engelske 's' i 'sad' (aldrig som 'z')
• "h" udtales altid, selv i slutningen af en stavelse, f.eks. "ahdas" ("smal")
• dobbeltvokaler gør lyden lang
• "ä" svarer til "a" i det engelske "cat
• 'ö' er næsten som den engelske artikel 'a'. Det udtales med rundede læber, ligesom 'eu' i fransk 'peur' eller tysk 'ö'.
• bogstavet "c" ikke anvendes. Det erstattes enten af "k" eller "s" for at undgå forvirring og gøre det nemt at skrive.
• bogstavet "q" ikke anvendes. Det erstattes af enten "k" eller "kv" for at gøre det nemt at skrive.
• bogstavet "y" udtales som "u" på fransk eller som "i" i "in", men med afrundede læber, meget tæt på "ö".
• bogstavet "z" udtales "ts" som på tysk. Det skrives ofte som "ts" for at gøre det nemt at skrive.
• bogstavet "x" skrives normalt som "ks" for at gøre det nemt at skrive, f.eks. i ordet "taksi" i stedet for "taxi".

Engelsktalende udånder ofte, når de siger bogstaver som "k", "p" og "t". Det gør de ikke på finsk, og det kræver en masse øvelse at "sluge lyden", som man siger, for at kunne "sluge lyden", som man siger.

Den korrekte udtale af de finske diftonger (öy, yö, äy, äy, eu osv.) er vanskelig.

Eksempler på finske ord

Grundlæggende finske udtryk