Svensk (sprog)
Svensk ( svenska ) er et sprog, der hovedsageligt tales i Sverige og i dele af Finland, typisk langs syd- og vestkysten og på Åland. Mere end ni millioner mennesker taler svensk. Det ligner to af de andre skandinaviske sprog, norsk og dansk, og en person, der forstår et af disse sprog, kan forstå de andre. Andre skandinaviske sprog, såsom islandsk og færøsk, er mindre nært beslægtede og kan ikke forstås af svensktalende. Standard-svensk tales og skrives i hele Sverige, men der findes nogle lokale dialekter med forskelle i grammatik og ordforråd i små byer og landdistrikter.
Svensk begyndte som en dialekt af oldnordisk, som var et sprog, som alle i Skandinavien forstod i vikingetiden. Omkring det 12. århundrede begyndte svensk langsomt at blive anderledes end de andre dialekter. Disse dialekter blev senere til det, vi i dag kalder norsk, islandsk, færøsk og dansk. Svensk er et germansk sprog med visse ligheder med engelsk på grund af de vikinger, der invaderede England i det 10. århundrede. Det ligner tysk og nederlandsk endnu mere, bl.a. på grund af Hanseforbundet i middelalderen, hvor Sverige handlede meget åbent med Tyskland.
Der er tre tegn i det svenske sprog, som ikke bruges på engelsk. Det drejer sig om å, ä og ö. Bogstavet å er en vokallyd mellem [a] og [o], svarende til det engelske ord awe. Bogstavet ä er en vokallyd, der ligner [ɛ], ligesom i det engelske ord bed. Bogstavet ö er en vokallyd mellem [o] og [ɛ], der udtales [øː] som u'et i det engelske ord burn. Disse tegn bruges også i det finske sprog, mens norsk og dansk erstatter ä og ö med lignende tegn æ og ø.
Svensk har også nogle vigtige forskelle i grammatikken. Bestemte artikler sættes til sidst på deres navneord, så ett hus (et hus) bliver til huset (huset). I modsætning til engelsk bruger svensk også to grammatiske køn, der kaldes almindelig og neutrum. Navneord af det almindelige køn kaldes nogle gange "en ord", og mange ord for levende (eller engang levende) ting er "en ord". Navneord i kønnet neutrum kaldes nogle gange "ett ord".
Eksempel på nogle ord på svensk
| Svensk | Engelsk |
| Ett/En | En |
| Två | To |
| Tre | Tre |
| Fyra | Fire |
| Fem | Fem |
| Sex | Seks |
| Sju | Syv |
| Åtta | Otte |
| Nio | Ni |
| Tio | Ti |
| Ja | Ja |
| Nej | Nej |
| Jag | I |
| Du | Du |
| Mig | Mig |
| Han | Han |
| Hon | Hun |
| Vi | Vi |
| De/dem | De/dem |
| Jeg är | Jeg er |
| Sverige | Sverige |
| Hus | Hus |
| Hem | Hjem |
| Väg | Way |
| Björnar | Bjørne |
| Hjælp | Hjælp |
Grundlæggende svenske udtryk
| God dag/Hej | Goddag/Hej |
| Hur mår du? | Hvordan har du det? |
| Jag mår bra, tack | Meget godt, tak. |
| Tack | Tak |
| Tack så mycket | Mange tak. |
| Gud morgen | Godmorgen |
| Gud eftermiddag | Godaften |
| Hej då | Farvel |
Spørgsmål og svar
Sp: Hvilket sprog tales der mest i Sverige?
A: Svensk (svenska) er det sprog, der tales mest i Sverige.
Q: Hvor mange mennesker taler svensk?
A: Mere end ni millioner mennesker taler svensk.
Spørgsmål: Kan en person, der taler ét skandinavisk sprog, forstå de andre sprog?
A: Ja, en person, der forstår et af de andre skandinaviske sprog, f.eks. norsk og dansk, kan forstå de andre sprog.
Spørgsmål: Findes der lokale dialekter af svensk?
A: Ja, der findes nogle lokale dialekter med forskelle i grammatik og ordforråd i små byer og landdistrikter.
Spørgsmål: Hvad er svenskets oprindelse?
A: Svensk begyndte som en dialekt af oldnordisk, som var et sprog, som alle i Skandinavien forstod i vikingetiden. Omkring det 12. århundrede blev det langsomt forskelligt fra andre dialekter.
Spørgsmål: Er der tegn på svensk, som ikke bruges på engelsk?
A: Ja, der er tre tegn på svensk, som ikke bruges på engelsk - å, ä og ö.
Spørgsmål: Hvilket grammatisk køn bruger svensk sprog?
A: Ud over det almindelige og det neutrale køn, som adskiller sig fra de engelske grammatikregler, har navneord også bestemte artikler på deres ender for yderligere at skelne mellem dem.
