Det første århundrede var det århundrede, der varede fra år 1 til 100.
I denne periode blev Europa, Nordafrika og Mellemøsten i stigende grad domineret af Romerriget. Det fortsatte sin ekspansion under kejser Claudius (43). De reformer, som Augustus indførte i løbet af sin lange regeringstid, stabiliserede imperiet. Senere i århundredet sluttede det julio-claudianske dynasti, der var blevet grundlagt af Augustus, med Neros død i 68. Herefter fulgte de fire kejseres berømte år, en kort periode med borgerkrig og ustabilitet, som endelig blev afsluttet af Vespasianus, den 9. romerske kejser og grundlægger af det flaviske dynasti.
Kina blev fortsat domineret af Han-dynastiet på trods af en 14-årig afbrydelse af Xin-dynastiet under Wang Mang. Han-styret blev genoprettet i 23. Wang Mangs styre repræsenterer skillevejen mellem den vestlige/ældre Han og den østlige/senere Han. Hovedstaden blev også flyttet fra Chang'an til Luoyang.
Romerriget: politik, krige og samfund
Det første århundrede var et centralt årti for Romerriget. Efter Augustus' skabelse af det kejserlige system fortsatte riget med at udvide og konsolidere sine provinser, men perioden var også præget af interne kriser og magtkampe.
- Vigtige militære begivenheder: Slaget ved Teutoburg-skoven (9 e.Kr.) hvor tre romerske legioner under Varus blev dræbt af germanske stammer ledet af Arminius, satte en stopper for romersk ekspansion øst for Rhinen. Kejser Claudius er især kendt for erobringen af Britannien i 43 e.Kr., mens Boudicas oprør i 60–61 markerede lokal modstand mod romersk styre i de britiske øer.
- Året med de fire kejsere (69): Efter Neros død i 68 opstod politisk ustabilitet, og 69 e.Kr. så skiftende regenter — Galba, Otho, Vitellius og endelig Vespasianus — før flaviske dynasti bragte relativ stabilitet.
- Jødisk krig og Jerusalems fald: Det første århundrede rummer også den jødiske opstand mod romersk styre (66–73). Jerusalems tempel blev ødelagt i 70 af tropper under Titus, hvilket fik varige religiøse og politiske konsekvenser for jødedommen og regionen.
- Infrastruktur og økonomi: Perioden konsoliderede Roma som et centrum for handel, vejbyggeri (viae), akvædukter og urbanisering. Den økonomiske integration under Pax Romana lettede handel mellem provinserne og forbindelserne til øst via parthiske mellemmænd.
- Kultur og idéstrømme: Første århundrede så vækst i litteratur, filosofi og historieforskning med tænkere og forfattere som Seneca og Plinius den Ældre. Samtidig opstod og spredtes kristendommen fra Palæstina gennem missionære rejser (apostlen Paulus' rejser ligger i perioden) og dannelsen af de første menigheder i byer i Middelhavsområdet.
Han-dynastiet: opbrud og genoprettelse
I Kina var første århundrede præget af både politisk omvæltning og kulturel kontinuitet. Wang Mangs magtovertagelse (hans Xin-dynasti, 9–23) og hans reformforsøg — herunder forsøg på landreformer og nye møntsystemer — skabte stor uro. Mange af disse tiltag mislykkedes eller førte til økonomisk og socialt sammenbrud, især i lyset af naturkatastrofer og folkeoprør.
- Faldet for Wang Mang: Oprør som Red Eyebrows (de Røde Øjenbryn) bidrog til Wang Mangs fald i 23, og Han-dynastiets magt blev genoprettet i årene derefter, hvilket markerer overgangen fra den vestlige/ældre Han til den østlige/senere Han.
- Administration og kultur: Efter genoprettelsen styrkede Han-styret det kejserlige bureaukrati, genopbyggede centralmagtens autoritet og flyttede i praksis magtcentrum østpå ved at gøre Luoyang til et vigtigt administrativt centrum. Perioden fremmede konfuciansk regeringstænkning, historisk skrivning og fremskridt inden for landbrug og håndværk.
- Handel og kontakter: Han-dynastiet videreudviklede handelsruterne vestpå, senere kendt som Silkevejen, hvilket øgede kulturudveksling og indirekte forbindelse med Mellemøsten og Romerriget gennem mellemmænd som de centralasiatiske kongedømmer.
Regionale magter og internationale forbindelser
Mellem Rom og Han lå Partherriget, som i første århundrede fungerede både som rival og handelsformidler mellem øst og vest. Konflikter om indflydelsessfærer i Kaukasus og Armenien fandt sted i denne periode (bl.a. romersk–parthiske spændinger i midten af århundredet).
Riget i Afrika (herunder kongeriger som det nubi-skanske / Kushan i grænseområder mod Indien senere i århundredet) og i Indien udviklede også interne politiske strukturer og robuste handelsnetværk, der knyttede sig til det bredere eurasiske handelsnetværk.
Naturlige begivenheder og arkeologiske spor
- Vesuvius-udbruddet 79 e.Kr.: Et af de mest dramatiske enkeltstående begivenheder i århundredet var vulkanudbruddet ved Mount Vesuvius i 79, der begravede byerne Pompeji og Herculaneum. Begivenheden er godt dokumenteret gennem arkæologiske fund og samtidige beretninger (herunder Plinius den Ældres død under udbruddet).
- Arkeologi: Fund fra byer, grave, veje, akvædukter og samtidige skrifter giver i dag indblik i urban livsstil, økonomi og det daglige liv i både Romerriget og under Han-styret.
Hvorfor første århundrede er vigtigt
Første århundrede var et omdrejningspunkt der satte varige spor: Romerrigets struktur og grænser, kristendommens fremvækst, Han-dynastiets genoprettelse og styrkede administration samt internationale handelsforbindelser, der forbandt Øst og Vest. Politiske kriser, store folkevandringer, oprør og naturkatastrofer i denne periode formede udviklingen i de følgende århundreder.
