Germanicus Cæsar: Romersk general der genvandt legionernes ørne

Germanicus Cæsar — romersk general der genvandt legionernes ørne efter Teutoburg, ledede hævnfelttog, fik triumf og indskrevet ære i Roms historie.

Germanicus Cæsar (24. maj 15 f.Kr. - 10. oktober 19 e.Kr.) var en romersk general. Han var søn af general Nero Claudius Drusus og nevø af kejser Tiberius. Hans mor var Antonia Minor; han blev gift med Agrippina den Ældre, og blandt deres børn var den senere kejser Gaius, bedre kendt som Caligula, samt Agrippina den Yngre. Germanicus var kendt for sit karismatiske lederskab og sin store popularitet blandt soldaterne og folket i Rom.

Germanicus stod i spidsen for de romerske styrker under felttogene i 14–16 e.Kr. mod de germanske stammer, som efter nederlaget i slaget ved Teutoburgskoven i år 9 e.Kr. havde ramt Roms prestige hårdt. I Teutoburg havde tre hele romerske legioner mistet deres liv og standards, en af de alvorligste katastrofer i den romerske militærhistorie. Germanicus førte et større gengældelses- eller udryddelsesfelttog, hvor han gennemførte sejladser langs den nordtyske kyst, gjorde flere markante sejre mod forskellige stammer og generobrede krigsskibe og materiel. Kampagnen var både militært og symbolsk vigtig: han genvandt to af de tre legionsørne, som var gået tabt i Teutoburg.

Planerne om hævn og begrænsning af tabene var sat i gang under kejser Augustus og gennemført af hans efterfølger Tiberius. Under sine felttog havde Germanicus kommando over op til otte legioner — omtrent en tredjedel af den stående romerske styrke — samt store auxilia-enheder. Efter at have krydset Rhinen og vundet flere slag blev han imidlertid kaldt tilbage af Tiberius. Der findes ikke en entydig forklaring på tilbagekaldelsen: nogle samtidige og senere historikere peger på Tiberius’ forsigtighed og ønsket om ikke at overskride Augustus’ politik, som i praksis satte Rhinen som grænse for ekspansion mod nord; andre nævner politisk misundelse over Germanicus’ voksende popularitet og den fare, hans succes kunne udgøre for magtbalancen i familien.

Germanicus modtog en officiel triumf for sine bedrifter. En samtidskalender nævner den 26. maj som dagen, hvor "Germanicus Caesar blev båret ind i byen i triumf". Senere udstedte mønter under hans søn Gaius (Caligula) billeder, der fremstillede Germanicus på en triumfvogn og med inskriptionen "Standards Recovered" — et klart symbol på den ære og genoprettede prestige, hans felttog havde medført.

I år 17–18 e.Kr. fik Germanicus kommandoen i den østlige del af imperiet, hvor han ankom til provinsen Syrien som øverstbefalende. I Syrien opstod en alvorlig konflikt mellem Germanicus og den romerske guvernør Gnaeus Calpurnius Piso, som var udpeget af Tiberius. Efter kort tid døde Germanicus i Syrien under mistænkelige omstændigheder. Mange samtidige anklagede Piso for at have forgiftet ham; sagen førte til et højprofileret retligt opgør i Rom efter Germanicus’ ligs hjemkomst. Germanicus’ kone Agrippina og hans børn sørgede offentligt, og hans død vakte stor sorg og politisk uro i byen.

Efter sin død blev Germanicus bragt til Rom og fik en højtidelig offentlig begravelse. Hans ry som en tapper, folkelig og pligtopfyldende leder levede videre i samtidige og senere kilder — især i værker af historikere som Tacitus og Suetonius — hvor han ofte fremstilles som et idealiseret billede af romersk dyd og et tragisk tab for republikken og imperiet. Hans militære succes, hans evne til at genvinde de tabte standards og den dramatiske død gjorde ham til en central skikkelse i Romerske magtspil og i arven efter Augustus-perioden.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Germanicus Caesar?

Spørgsmål: Hvilken militærkampagne ledede han i 14/16 e.Kr.?

Spørgsmål: Hvad skete der i 9 e.Kr., som førte til dette felttog?

Spørgsmål: Hvor mange legioner havde Germanicus kommandoen over?

Spørgsmål: Hvad opnåede han under dette felttog?

Spørgsmål: Hvorfor blev han kaldt tilbage efter at have krydset Rhinen?

Søg efter bogstav