Set fra Jorden sker en solformørkelse, når månen befinder sig direkte mellem Jorden og Solen, så månen helt eller delvist dækker solskiven. Solformørkelser kan kun ske ved nymåne, og der sker typisk 2–5 solformørkelser et givent år. Kun et eller to af disse kan være totale; i mange år kan der slet ikke være en total solformørkelse for et bestemt område på Jorden.

Hvordan opstår en total solformørkelse?

En total solformørkelse opstår, når Månen dækker hele Solens synlige skive set fra et bestemt sted på Jorden. Det kan kun ske, fordi månens tilsyneladende størrelse på himlen nogle gange er lige så stor eller større end Solens. To forhold spiller ind:

  • Månen bevæger sig i en bane, der er tilt omkring 5° i forhold til Jordens bane, så en solformørkelse kun sker, når nymåne også falder tæt på et af månens bane­knuder.
  • Månen har en elliptisk bane, så dens afstand til Jorden varierer; når Månen er tættere (ved perigeum) kan dens skygge helt dække Solen, hvilket giver totalitet. Hvis Månen er længere væk (ved apogeum) kan den ikke dække hele Solen, og man ser en ringformet (annular) formørkelse.

Skyggerne: umbra, penumbra og antumbra

Månens skygge på Jorden består af to hoveddele: umbra, den indre, mørkeste del, hvor Solen er helt afskærmet (giver totalitet), og penumbra, hvor Solen kun delvist dækkes (giver delvis formørkelse). Ved annular formørkelse rammer Månens antumbra Jordens overflade og efterlader en synlig ring af sollys omkring månen.

Hvor og hvor længe kan totalitet ses?

Det område, hvor en formørkelse er total, er normalt et smalt spor på Jordens overflade — typisk nogle få hundrede kilometer bredt (op til omkring ~270 km). Totaliteten varer kun få minutter for hvert sted langs sporet; den maksimale mulige varighed er omkring 7 minutter og 31 sekunder, men de fleste totaliteter er kortere. Uden for dette smalle spor ses formørkelsen som delvis, og langt fra sporet slet ikke.

Saros-cyklussen og gentagelse

Meget lignende solformørkelser gentager sig med jævne mellemrum i tid. En vigtig gentagelsesperiode er Saros-cyklussen: ca. 18 år, 11 dage og 8 timer (ofte talt som ~18 år, 11,3 dage). Efter én Saros vil en næsten identisk formørkelse finde sted, men forskudt i længdegrader pga. de ekstra 8 timer.

Typer af solformørkelser

  • Total solformørkelse: Månen dækker hele Solen set fra et sted på Jorden (umbra rammer jordoverfladen).
  • Delvis solformørkelse: Kun en del af Solen dækkes (stedet ligger i penumbra).
  • Ringformet (annular) solformørkelse: Månen ligger for langt fra Jorden til at dække hele Solen; der ses en lys ring.
  • Hybrid formørkelse: Kombination, hvor formørkelsen er total nogle steder og ringformet andre steder langs sporet.

Kulturel betydning og reaktioner

En total solformørkelse er et kraftigt naturfænomen, og gennem historien har mange kulturer set den som et tegn eller en overnaturlig begivenhed. I dag vækker totaliteter stadig stærke følelser: nogle bliver skræmte af den pludselige mørklægning midt på dagen, mens andre rejser langt for at opleve og fotografere totaliteten.

Sikkerhed ved observation

Det er vigtigt at beskytte øjnene ved observation af solformørkelser. Brug altid godkendte solbriller/solformørkelsesbriller (standarden ISO 12312-2) eller solfiltre på kikkerter og teleskoper. Kig aldrig direkte på Solen uden beskyttelse — undtagen i den korte fase af totalitet, hvor Solens fotosfære er helt dækket (kun i den tid totaliteten varer). Efter totaliteten er slut må man straks anvende beskyttelse igen.

Praktiske tips

  • Tjek formørkelsens bane i god tid og planlæg at være inden for totalitets-sporet, hvis du vil opleve totaliteten.
  • Medbring solbriller, kamera med solfilter, og ekstra batterier/udstyr.
  • Vær opmærksom på vejret — skyer kan forhindre udsynet, så mobilitet kan være en fordel.

Solformørkelser sker næsten hvert år et sted på Jorden, og med viden om banerne kan man forudsige dem mange år i forvejen. Tidligere blev formørkelser ofte tolket som tegn på overnaturlige begivenheder; i dag forstår vi årsagerne fysisk, men oplevelsen bevarer sin dramatiske effekt og tiltrækker fortsat observatører verden over. Naturfænomenet kan både skræmme og fascinere, og for den interesserede er der mange muligheder for at lære mere og se frem til kommende begivenheder.