År 4 (IV e.Kr.) – skudår, juliansk/gregoriansk kalender og historisk kontekst
År 4 (IV): Skudår med forskellig start i juliansk vs. gregoriansk kalender. Læs om konsulat, tidsregning og historisk kontekst i det tidlige 1. århundrede.
År 4 (IV) var et skudår, som startede en tirsdag i henhold til den julianske kalender. Ifølge den gregorianske kalender begyndte det en torsdag. På det tidspunkt var det kendt som året for Catus' og Saturninus' konsulat. Det blev kaldt det fjerde år siden den tidlige middelalder, hvor Anno Domini-kalenderæraen blev den sædvanlige metode i Europa til at navngive år. Det var det 4. år i det 1. århundrede.
Kalender og ugedag
Som teksten angiver er forskellen i ugedag et resultat af, at man i dag ofte anvender den proleptiske gregorianske kalender (dvs. man anvender den moderne gregorianske regelsæt også på år før 1582). Hvis man anvender den originale julianske kalender — som var gældende i år 4 e.Kr. — starter året på en tirsdag, mens en proleptisk gregoriansk beregning giver en torsdag. Et skudår betyder desuden, at året havde 366 dage og indeholdt en ekstra dag i februar (29. februar).
Juliansk vs. gregoriansk: hvorfor forskellen?
Den julianske kalender, indført af Julius Cæsar i 45 f.Kr., havde en simpel regel: skudår hver fjerde år. Den gregorianske reform fra 1582 indførte en finere regel for at holde kalenderåret tættere på det tropiske år ved at undlade skuddag i århundredesår, der ikke er delbare med 400. Når man anvender den gregorianske regel tilbage i tiden (proleptisk), ændrer det placeringen af datoer og ugedage i forhold til den oprindelige julianske praksis, og derfor forskellen på tirsdag vs. torsdag for år 4.
Romersk datering og konsulatet
I Romerriget var det almindeligt at angive år ved navnene på de to årlige konsuler. Derfor omtales år 4 som året for Catus' og Saturninus' konsulat. Konsulskabet var en af de ældste og mest prestigefyldte embedsposter i romersk tradition; selv om kejserdømmet havde overtaget størstedelen af den udøvende magt, bevarede konsulerne deres symbolske og administrative betydning i datidens protokol og kronologi.
Historisk kontekst
År 4 ligger i perioden af den tidlige kejsertid, under kejser Augustus' langvarige regeringstid, en epoke karakteriseret ved konsolidering af den romerske administration og relativ fred i mange af rigets provinser (ofte omtalt som Pax Romana). Internationalt var denne tid præget af politiske relationer mellem Rom og nabolande som Partherriget, samt udviklinger i andre civilisationer — for eksempel Han-kinesernes administration i Østasien. Det er dog vigtigt at bemærke, at samtidige kilder til dag-til-dag-hændelser i dette år er sparsomme og ofte lokaliserede til bestemte regioner.
Vær opmærksom på datering i historisk forskning
Når historikere og kronologer arbejder med årstal før den gregorianske reform, gør de ofte klart, hvilken kalender de anvender (juliansk eller proleptisk gregoriansk). Der findes også andre systemer til datokonvertering, fx den såkaldte astronomiske årstalsangivelse (hvor 1 f.Kr. = år 0), eller anvendelse af julianske dagsnumre til præcise astronomiske beregninger. Sådanne forskelle er vigtige at have for øje, når man sammenligner kildetekster, modern forskning og kalenderberegninger.
Opsummering: År 4 var et skudår, der i den samtidige julianske kalender begyndte på en tirsdag, mens en proleptisk anvendelse af den gregorianske kalender giver torsdag. Året blev i Rom kaldt for konsulatet mellem Catus og Saturninus, og det falder i den tidlige kejsertid, hvor Anno Domini-systemet senere blev standard i Europa for at navngive år.
Begivenheder
Efter sted
Romerriget
- Kejser Cæsar Augustus indkalder Tiberius til Rom og udnævner ham til sin arving og kommende kejser. Samtidig bliver Agrippa Postumus, den sidste søn af Marcus Vipsanius Agrippa, også adopteret og udnævnt til Augustus' arving.
- Tiberius adopterer også Germanicus som sin egen arving.
- Sextus Aelius Catus bliver konsul.
- Lex Aelia Sentia regulerer frigivelsen af slaver.
- Underskrivelse af en pagt om ikke-angreb og venskab mellem Romerriget, repræsenteret af Tiberius, og den tyske stamme Cheruskerne, repræsenteret af deres kong Segimer. Arminius og Flavus, sønner af Segimer, blev indlemmet i den romerske hær som ledere af hjælpetropperne.
- Julia den Ældre vender tilbage fra sit eksil for at leve i Rhegium i vanære.
- Augustus benådede Gnaeus Cornelius Cinna Magnus og Aemilia Lepida, datter af Marcus Aemilius Lepidus, for deres påståede deltagelse i en sammensværgelse mod kejseren.
- Marcus Plautius Silvanus udnævnes til prokonsul for Asien.
- Polianus Maradonius bliver ærkekonge af Athen
Mellemøsten
- Kong Phraataces og dronning Musa af Parthien bliver styrtet og dræbt, og kronen bliver tilbudt til Orodes III af Parthien - begyndelsen på interregnummet.
Asien
- Namhae Chachaung afløser Bak Hyeokgeose som konge af det koreanske kongerige Silla (traditionel dato)
- Kejser Ping af Han gifter sig med kejserinde Wang (Ping), datter af Wang Mang, hvilket cementerer hans indflydelse.
Efter emne
Kunst og videnskab
- Nikolaj af Damaskus skriver verdens historie i 14 bind.
Fødsler
- Columella, romersk forfatter (død 70)
- Daemusin af Goguryeo, konge af Goguryeo (død 44)
Dødsfald
- Gaius Caesar, søn af Marcus Vipsanius Agrippa og Julia den Ældre, dør af sår, som han pådrog sig under et felttog i Artagira i Armenien.
- Bak Hyeokgeose af Silla, første hersker af Korea.
- Gaius Asinius Pollio, romersk kejser, digter og historiker (født 65 f.Kr.).
- Terentia, første hustru til Marcus Tullius Cicero (f. 98 f.Kr.).
- Ariobarzanes 2., konge af Media Atropatane (f. 40 f.Kr.).
- Artavasdas 4., konge af Armenien (f. 20 f.Kr.).
En skulptur af Cæsar.
Søge