Første jødisk-romerske krig – Det store jødiske oprør (66–73 e.Kr.)
Første jødisk-romerske krig (66–73 e.Kr.) — Det store jødiske oprør, belejring af Jerusalem, ødelæggelse af Det andet Tempel og faldet ved Masada.
Den første jødisk-romerske krig, ofte kaldt Det store oprør, var det første og største af de jødisk-romerske krige i provinsen Judæa. Oprøret varede fra 66 til 73 e.Kr. og endte med en romersk sejr, store ødelæggelser i Judæa samt dybe politiske og religiøse konsekvenser for det jødiske samfund.
Årsager og baggrund
Konflikten vokste ud af en blanding af religiøse spændinger, økonomiske klager og politisk mishag over romersk administration. I flere byer, især i kystbyen Cæsarea, var forholdet mellem den lokale græske befolkning og de jødiske indbyggere anspændt. I 66 e.Kr. eskalerede situationen, da grækerne ifølge samtidige kilder ofrede dyr foran en jødisk synagoge, hvilket provokerede mange jøder. Samtidig forværredes forholdet af hård beskatning og korruption fra romerske embedsmænd (bl.a. tradere som procuratoren Gessius Florus), hvilket udløste bredere protester mod det romerske herredømme.
Oprøret starter og tidlige kampe
Urolighederne i Cæsarea og andre steder udviklede sig hurtigt til væbnet oprør i 66 e.Kr. Romerne forsøgte først at slå oprøret ned under kommando af general Cestius Gallus, men han led et alvorligt nederlag ved Beth Horon samme år, hvor oprørerne opnåede en markant sejr. Nederlaget svækkede romersk autoritet i området og gav oprøret ny energi.
Vespasianus og Romerrigets reaktion
Kejser Nero udskiftede efter nederlaget Gallus med general Vespasianus, der sammen med sin søn Titus organiserede en større militær indsats for at genvinde kontrollen over Judæa. Vespasianus førte kampagner mod oprørere i Galilæa og andre nordlige områder, og romerske styrker indtog efterhånden centrale fæstninger og byer. Nero blev afsat i 68 e.Kr., og i tiden efter fulgte borgerkrig i Romerriget (året med de fire kejsere), mens Vespasianus konsoliderede sin magt og til sidst selv blev kejser.
Belægningen af Jerusalem og ødelæggelsen af templet
De romerske hære belejrede hovedstaden Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem forskellige jødiske fraktioner (bl.a. farisæere, saddukæere, sjældenere og radikale grupper som zeloter og sicariere) havde svækket forsvaret. I 70 e.Kr. brød romerne ind gennem byens mure efter lange belejringsarbejder. De romerske soldater brændte og plyndrede store dele af byen og ødelagde det andet tempel, en begivenhed med enorme religiøse og kulturelle konsekvenser for jødedommen.
Masada og oprørets sidste fæstning
Efter Jerusalems fald fortsatte resterne af oprøret i forskellige fæstninger. Den sidste store bastion var Masada, hvor en gruppe jødiske forsvarere holdt ud indtil 73 e.Kr. Da romerske tropper endelig brød gennem fæstningens forsvar, fandt de, ifølge samtidige beretninger, at næsten alle forsvarere havde begået selvmord fremfor at blive taget til fange. Mange overlevende jøder i regionen blev enten dræbt, fordrevet eller solgt som slaver.
Konsekvenser
- Store menneskelige tab og omfattende ødelæggelser i Judæa. Antallet af døde og fordrevne er usikkert; den jødiske-historiker Josefus angav sommetider meget høje tal (han nævner over en million døde), men moderne historikere vurderer, at hans tal ofte er overdrevet og bør bruges med forsigtighed.
- Det andet tempelets ødelæggelse førte til en fundamental omdannelse af jødedommen: præstedømmenes og tempeltjenestens rolle faldt, mens rabbinsk og studiebaseret religion (det der senere bliver rabbinisk jødedom) styrkedes.
- Romersk kontrol over Judæa blev styrket, og Vespasianus’ dynasti konsoliderede magten i Romerriget. Oprøret banede dog også vejen for senere jødiske opstande, herunder Kitos-krigene og Bar Kokhba-oprøret (132–135 e.Kr.).
- Der opstod en øget jødisk diaspora, fordi mange overlevende blev spredt eller solgt som slaver, og mange emigrerede til andre områder i Middelhavsregionen og østpå.
Kilder og historisk vurdering
Viden om oprøret stammer primært fra samtidige forfattere som den jødiske historiker Josefus og fra romerske kilder. Arkæologiske fund — fx lag af brandskader, pengeudstedelser og belejringsværker — bekræfter mange af begivenhederne, men detaljer som dødstal og enkelte hændelsers forløb er usikre og genstand for faglig debat. Josephus’ beretning er særligt værdifuld, men skal læses kritisk, da hans fremstilling både kan være farvet af politiske hensyn og personlige motiver.
Sammenfattende var det store jødiske oprør (66–73 e.Kr.) et afgørende vendepunkt i både jødisk og romersk historie: en konflikt, der afsluttede en æra med templet som religiøst centrum for jødedommen og samtidig bekræftede Romerrigets evne til at slå store distriktsopstande ned — til en høj pris for lokalbefolkningen.
Luftfoto af Masada i den judæiske ørken med Det Døde Hav og Jordan i det fjerne
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var den første jødisk-romerske krig?
A: Den første jødisk-romerske krig var den første og største af de jødisk-romerske krige i Judæa-provinsen. Den kaldes ofte Det store oprør og fandt sted fra 66-70 e.Kr. og endte med, at imperiet vandt.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til religiøse spændinger mellem grækere og jøder i Cæsarea?
Svar: De religiøse spændinger mellem grækere og jøder i Cæsarea begyndte, da grækerne ofrede dyr foran en jødisk synagoge. Dette resulterede i, at jøderne ophørte med at ofre til den romerske kejser.
Spørgsmål: Hvem erstattede general Gallus efter hans nederlag ved Beth Horon?
Svar: Efter general Gallus' nederlag ved Beth Horon erstattede kejser Nero ham med Vespasian, som knuste oprørets nordlige og sydlige ledere.
Spørgsmål: Hvordan indtog Rom Jerusalem under denne krig?
Svar: Rom belejrede Jerusalem og brød ind i dets mure i år 70 e.Kr. Da de først var kommet ind gennem murene, brændte og plyndrede de romerske soldater Jerusalem og ødelagde også det andet tempel.
Spørgsmål: Hvad skete der med dem, der forsvarede Masada?
Svar: Da romerske soldater brød igennem Masadas forsvarsværker, opdagede de, at alle forsvarerne havde begået selvmord.
Spørgsmål: Hvad skete der med de fleste jøder som følge af denne krig?
Svar: Som følge af denne krig blev de fleste jøder i Judæa spredt eller solgt som slaver.
Spørgsmål: Hvor mange dødsfald blev der ifølge Josefus rapporteret om?
A: Ifølge Josefus, som ofte tog fejl med hensyn til tal, døde over en million mennesker under denne krig.
Søge