Pliny the Elder
Gaius Plinius Secundus (23 e.Kr. - 25. august 79 e.Kr.), bedre kendt som Plinius den Ældre, var en romersk forfatter, naturforsker og naturfilosof, samt flåde- og hærchef i det tidlige Romerrige og personlig ven af kejser Vespasian.
Han brugte det meste af sin fritid på at studere, skrive eller undersøge naturfænomener og geografiske fænomener i felten og skrev et leksikon, Natural History ("Naturalis Historia"), som blev et forbillede for mange senere leksikontekster.
Plinius den Ældre døde den 25. august 79 e.Kr. Han forsøgte at redde en ven og hans familie med skib fra Vesuvens udbrud. Udbruddet havde netop ødelagt byerne Pompeii og Herculaneum.
Plinius' naturhistorie
Naturalis Historia er et af de største værker, der har overlevet fra Romerriget og frem til i dag. Det hævder at dække hele det antikke vidensområde, baseret på de bedste autoriteter, som Plinius havde adgang til. Han hævder at være den eneste romer, der nogensinde har udført et sådant værk. Det omfatter botanik, zoologi, astronomi, geologi og mineralogi samt udnyttelsen af disse ressourcer. Det er stadig et standardværk for den romerske periode og de teknologiske fremskridt og den daværende forståelse af naturfænomener.
Nogle af de tekniske fremskridt, som han omtaler, er de eneste kilder til disse opfindelser, f.eks. hushing i mineteknologien eller brugen af vandmøller til knusning eller formaling af korn. Meget af det, han skrev om, er blevet bekræftet af arkæologien. Det er stort set det eneste værk, der beskriver datidens kunstneres arbejde, og det er et referenceværk for kunsthistorien.
Værket blev et forbillede for alle senere encyklopædier i kraft af bredden af de behandlede emner, behovet for at henvise til de oprindelige forfattere og et omfattende indholdsregister. Værket er dedikeret til kejser Titus, søn af Plinius' nære ven, kejser Vespasianus, i Titus' første regeringsår. Det er det eneste værk af Plinius, der er bevaret, og det sidste, som han udgav, idet han manglede en sidste revision ved sin pludselige og uventede død i forbindelse med Vesuvudbruddet i 79 e.Kr.
Naturhistorien består af 37 bøger. Plinius udarbejdede sin egen indholdsfortegnelse. Nedenstående tabel er et resumé baseret på moderne navne for emner.
| I | Forord og indholdsfortegnelse, liste over autoriteter |
| II | Matematisk og fysisk beskrivelse af verden |
| III-VI | Geografi og etnografi |
| VII | Antropologi og menneskelig fysiologi |
| VIII-XI | Zoologi |
| XII-XXVII | Botanik, herunder landbrug, gartneri og farmakologi |
| XXVIII-XXXII | |
| XXXIII-XXXVII | Minedrift og mineralogi, især i dens anvendelse i livet og kunsten, herunder: |
Plinius' naturhistorie
Naturalis Historia er et af de største værker, der har overlevet fra Romerriget og frem til i dag. Det hævder at dække hele det antikke vidensområde, baseret på de bedste autoriteter, som Plinius havde adgang til. Han hævder at være den eneste romer, der nogensinde har udført et sådant værk. Det omfatter botanik, zoologi, astronomi, geologi og mineralogi samt udnyttelsen af disse ressourcer. Det er stadig et standardværk for den romerske periode og de teknologiske fremskridt og den daværende forståelse af naturfænomener.
Nogle af de tekniske fremskridt, som han omtaler, er de eneste kilder til disse opfindelser, f.eks. hushing i mineteknologien eller brugen af vandmøller til knusning eller formaling af korn. Meget af det, han skrev om, er blevet bekræftet af arkæologien. Det er stort set det eneste værk, der beskriver datidens kunstneres arbejde, og det er et referenceværk for kunsthistorien.
Værket blev et forbillede for alle senere encyklopædier i kraft af bredden af de behandlede emner, behovet for at henvise til de oprindelige forfattere og et omfattende indholdsregister. Værket er dedikeret til kejser Titus, søn af Plinius' nære ven, kejser Vespasianus, i Titus' første regeringsår. Det er det eneste værk af Plinius, der er bevaret, og det sidste, som han udgav, idet han manglede en sidste revision ved sin pludselige og uventede død i forbindelse med Vesuvudbruddet i 79 e.Kr.
Naturhistorien består af 37 bøger. Plinius udarbejdede sin egen indholdsfortegnelse. Nedenstående tabel er et resumé baseret på moderne navne for emner.
| I | Forord og indholdsfortegnelse, liste over autoriteter |
| II | Matematisk og fysisk beskrivelse af verden |
| III-VI | Geografi og etnografi |
| VII | Antropologi og menneskelig fysiologi |
| VIII-XI | Zoologi |
| XII-XXVII | Botanik, herunder landbrug, gartneri og farmakologi |
| XXVIII-XXXII | |
| XXXIII-XXXVII | Minedrift og mineralogi, især i dens anvendelse i livet og kunsten, herunder: |
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Plinius den Ældre?
A: Han var en romersk forfatter, naturforsker og naturfilosof samt flåde- og hærchef i det tidlige Romerrige og personlig ven af kejser Vespasian.
Q: Hvad lavede Plinius den Ældre i sin fritid?
A: Han brugte det meste af sin fritid på at studere, skrive eller undersøge naturlige og geografiske fænomener i felten.
Q: Hvad var Plinius den Ældres mest kendte værk?
A: Hans mest kendte værk var et encyklopædisk værk med titlen Naturhistorie ("Naturalis Historia").
Q: Hvad blev naturhistorien en model for?
A: Det blev en model for mange efterfølgende encyklopædiske tekster.
Q: Hvornår døde Plinius den Ældre?
A: Han døde den 25. august 79 e.Kr.
Q: Hvordan døde Plinius den Ældre?
A: Han døde i et forsøg på at redde en ven og hans familie med skib fra Vesuvs udbrud, som netop havde ødelagt byerne Pompeji og Herculaneum.
Q: Hvem var Plinius den Ældres personlige ven?
A: Han var en personlig ven af kejser Vespasian.
