Plinius den Ældre — romersk naturforsker og forfatter (23–79 e.Kr.)
Plinius den Ældre (23–79) — romersk naturforsker og forfatter af Naturalis Historia. Hans liv, videnskabelige værk og dramatiske død under Vesuvs udbrud.
Gaius Plinius Secundus (23 e.Kr. – 25. august 79 e.Kr.), bedre kendt som Plinius den Ældre, var en romersk forfatter, naturforsker og naturfilosof. Han var også en fremtrædende officer af den ridderske orden (equites), fungerede som flådechef og havde forskellige administrative opgaver i det tidlige Romerrige. Plinius var en personlig ven af kejser Vespasian og stod tæt på magthaverne i sin samtid.
Liv og karriere
Plinius blev født i Novum Comum (nutidens Como) omkring år 23 e.Kr. Han tilhørte den velstillede ridderstand og gjorde karriere gennem militære og administrative poster. Blandt hans vigtigste embeder var kommandoen over flåden i Misenum (praefectus classis Misenensis), hvilket gav ham ansvar for det vestlige Middelhav og udsatte ham for observationer af natur- og søfænomener ved Napolibugten.
Plinius var en lærd autodidakt; han tilbragte en stor del af sit liv med læsning, feltundersøgelser og skrivning. Han samlede oplysninger fra et bredt udsnit af tidligere forfattere, rejsende, håndværkere og tidens eksperter, hvilket kom til udtryk i hans hovedværk.
Natural History (Naturalis Historia)
Plinius samlede sine observationer og viden i det omfattende encyklopædiske værk Natural History ("Naturalis Historia"), et arbejde i 37 bøger, som dækker et meget bredt felt. Værket blev skrevet på latin og udgør både et leksikon og en kompilering af antikkens viden om naturen. Emnerne omfatter blandt andet:
- astronomi og kosmologi
- geografi og etnografi
- menneskekroppen og medicinske observationer
- dyreriget og zoologi
- planter, botanik og landbrug
- mineralogi, sten og metaller
- teknik, håndværk og kunsthistorie
Plinius’ metode var at samle, citere og kommentere kilder—han angav titusinder af citater og henvisninger til ældre forfattere. Værket er ikke en moderne videnskabelig fremstilling; det rummer både nøjagtige observationer, folketro, anekdoter og fejlslutninger. Alligevel har Natural History stor historisk værdi, fordi mange af de kilder, han citerer, ellers er gået tabt.
Død ved Vesuvs udbrud
Plinius den Ældre døde den 25. august 79 e.Kr., da Vesuvs udbrud ødelagde byerne Pompeii og Herculaneum. Ifølge beretningen fra hans nevø, Plinius den Yngre, der skrev detaljerede breve om udbruddet, forsøgte Plinius den Ældre at lade sig sejle til området for at redde venner og undersøge fænomenet. Han var daværende befalet flåden i Misenum og brugte flådens fartøjer i redningsforsøg. Under opholdet i Stabiae indåndede han giftige gasser og røg fra udbruddet, hvilket menes at have medvirket til hans død; eksakt dødsårsag (asfyksi, varmestød eller detoksisk påvirkning) diskuteres stadig af historikere.
Betydning og eftermæle
Plinius den Ældres Natural History blev et mønster for senere encyklopædisk skrivning og var en vigtig kilde for middelalderens og renæssancens lærde. Hans værk bevarede viden fra mange tidligere forfattere, hvis originale skrifter i mange tilfælde er gået tabt. Selvom Plinius nogle gange ukritisk gengav overleverede udsagn, er hans samling uvurderlig for vores forståelse af antikkens naturkundskab, geografi, teknologi og kultur.
Plinius’ stil er ofte faktapræget, detaljeret og anskuelig—hans åbenlyse mål var at indsamle og bevare viden "til oplysning og fornægtelse for fremtidige generationer". Hans værk har derfor haft indflydelse langt ud over hans egen tid: fra antikken gennem middelalderen og op til moderne historisk og naturhistorisk forskning.
Plinius efterlod sig få andre bevarede værker; meget af det, han skrev, kendes i dag primært gennem Natural History og gennem beretninger fra samtidige, især de breve, som hans nevø Plinius den Yngre skrev om Vesuvs udbrud og om sin onkels død.
Plinius' naturhistorie
Naturalis Historia er et af de største værker, der har overlevet fra Romerriget og frem til i dag. Det hævder at dække hele det antikke vidensområde, baseret på de bedste autoriteter, som Plinius havde adgang til. Han hævder at være den eneste romer, der nogensinde har udført et sådant værk. Det omfatter botanik, zoologi, astronomi, geologi og mineralogi samt udnyttelsen af disse ressourcer. Det er stadig et standardværk for den romerske periode og de teknologiske fremskridt og den daværende forståelse af naturfænomener.
Nogle af de tekniske fremskridt, som han omtaler, er de eneste kilder til disse opfindelser, f.eks. hushing i mineteknologien eller brugen af vandmøller til knusning eller formaling af korn. Meget af det, han skrev om, er blevet bekræftet af arkæologien. Det er stort set det eneste værk, der beskriver datidens kunstneres arbejde, og det er et referenceværk for kunsthistorien.
Værket blev et forbillede for alle senere encyklopædier i kraft af bredden af de behandlede emner, behovet for at henvise til de oprindelige forfattere og et omfattende indholdsregister. Værket er dedikeret til kejser Titus, søn af Plinius' nære ven, kejser Vespasianus, i Titus' første regeringsår. Det er det eneste værk af Plinius, der er bevaret, og det sidste, som han udgav, idet han manglede en sidste revision ved sin pludselige og uventede død i forbindelse med Vesuvudbruddet i 79 e.Kr.
Naturhistorien består af 37 bøger. Plinius udarbejdede sin egen indholdsfortegnelse. Nedenstående tabel er et resumé baseret på moderne navne for emner.
| I | Forord og indholdsfortegnelse, liste over autoriteter |
| II | Matematisk og fysisk beskrivelse af verden |
| III-VI | Geografi og etnografi |
| VII | Antropologi og menneskelig fysiologi |
| VIII-XI | Zoologi |
| XII-XXVII | Botanik, herunder landbrug, gartneri og farmakologi |
| XXVIII-XXXII | |
| XXXIII-XXXVII | Minedrift og mineralogi, især i dens anvendelse i livet og kunsten, herunder: |
Plinius' naturhistorie
Naturalis Historia er et af de største værker, der har overlevet fra Romerriget og frem til i dag. Det hævder at dække hele det antikke vidensområde, baseret på de bedste autoriteter, som Plinius havde adgang til. Han hævder at være den eneste romer, der nogensinde har udført et sådant værk. Det omfatter botanik, zoologi, astronomi, geologi og mineralogi samt udnyttelsen af disse ressourcer. Det er stadig et standardværk for den romerske periode og de teknologiske fremskridt og den daværende forståelse af naturfænomener.
Nogle af de tekniske fremskridt, som han omtaler, er de eneste kilder til disse opfindelser, f.eks. hushing i mineteknologien eller brugen af vandmøller til knusning eller formaling af korn. Meget af det, han skrev om, er blevet bekræftet af arkæologien. Det er stort set det eneste værk, der beskriver datidens kunstneres arbejde, og det er et referenceværk for kunsthistorien.
Værket blev et forbillede for alle senere encyklopædier i kraft af bredden af de behandlede emner, behovet for at henvise til de oprindelige forfattere og et omfattende indholdsregister. Værket er dedikeret til kejser Titus, søn af Plinius' nære ven, kejser Vespasianus, i Titus' første regeringsår. Det er det eneste værk af Plinius, der er bevaret, og det sidste, som han udgav, idet han manglede en sidste revision ved sin pludselige og uventede død i forbindelse med Vesuvudbruddet i 79 e.Kr.
Naturhistorien består af 37 bøger. Plinius udarbejdede sin egen indholdsfortegnelse. Nedenstående tabel er et resumé baseret på moderne navne for emner.
| I | Forord og indholdsfortegnelse, liste over autoriteter |
| II | Matematisk og fysisk beskrivelse af verden |
| III-VI | Geografi og etnografi |
| VII | Antropologi og menneskelig fysiologi |
| VIII-XI | Zoologi |
| XII-XXVII | Botanik, herunder landbrug, gartneri og farmakologi |
| XXVIII-XXXII | |
| XXXIII-XXXVII | Minedrift og mineralogi, især i dens anvendelse i livet og kunsten, herunder: |
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Plinius den Ældre?
A: Han var en romersk forfatter, naturforsker og naturfilosof samt flåde- og hærchef i det tidlige Romerrige og personlig ven af kejser Vespasian.
Q: Hvad lavede Plinius den Ældre i sin fritid?
A: Han brugte det meste af sin fritid på at studere, skrive eller undersøge naturlige og geografiske fænomener i felten.
Q: Hvad var Plinius den Ældres mest kendte værk?
A: Hans mest kendte værk var et encyklopædisk værk med titlen Naturhistorie ("Naturalis Historia").
Q: Hvad blev naturhistorien en model for?
A: Det blev en model for mange efterfølgende encyklopædiske tekster.
Q: Hvornår døde Plinius den Ældre?
A: Han døde den 25. august 79 e.Kr.
Q: Hvordan døde Plinius den Ældre?
A: Han døde i et forsøg på at redde en ven og hans familie med skib fra Vesuvs udbrud, som netop havde ødelagt byerne Pompeji og Herculaneum.
Q: Hvem var Plinius den Ældres personlige ven?
A: Han var en personlig ven af kejser Vespasian.
Søge