Kammusling

Vigtigste funktioner

1. Deres evne til at svømme. Nogle få arter sætter sig dog fast på stenene som voksne med en tråd. De fleste arter ligger på sandbund og svømmer væk, når de bliver berørt af en søstjerne eller et andet rovdyr.

2. De har øjne rundt om kanterne på deres kappe. Deres øjne kan ikke se former, men de kan registrere skiftende lys- og bevægelsesmønstre. Kammuslingens øjne, der omkranser kanten af dens skal, registrerer bevægelige genstande, når de passerer forbi de på hinanden følgende øjne.

3. Skallen har en halvcirkelformet, rillet form. Ventilerne er ens og passer tæt sammen for at danne en tætsiddende skal.

4. På et eller andet tidspunkt i deres liv har alle kammuslinger alle en rille af små tænder nær det hak, hvor byssus kommer ud i andre toskallede muslinger. Dette kaldes ctenolium. Dens betydning er, at kun kammuslinger har den, og at den kan ses i fossiler. Så det fortæller palæontologer, hvornår de har en fossil kammusling.

Anatomisk diagram af en typisk hermafroditisk kammusling med den venstre (øverste) klap fjernet

Muskler

Kammuslinger har en central adduktormuskel. Det er den samme som ægte østers (familien Ostreidae). På indersiden af deres skal er der et ar i midten. Det viser, hvor denne muskel sidder fast i skallen. Kammuslingernes adduktormuskel er større og mere udviklet end østersens adduktormuskel. Det skyldes, at de svømmer.

Mad og fordøjelse

De fleste kammuslinger er filterædere. De spiser plankton. Planktonet indeholder nogle gange kammuslingelarver. Sifoner fører vand over en filtrerende struktur. Slimet fanger maden. Dernæst flytter cilia på strukturen maden til munden. Derefter fordøjer kammuslingen maden i maven og fordøjelseskirtlen. Affaldet går gennem tarmen og kommer ud gennem anus.

Livscyklus

Nogle kammuslinger, som f.eks. den atlantiske kammusling Argopecten irradians, lever ikke længe. Andre kan leve 20 år eller mere. Man kan vurdere deres alder ud fra annuli, de koncentriske ringe på skallen.

Kammuslingefamilien er usædvanlig på grund af de mange forskellige former for seksuel formering. Hos nogle arter har en kammusling kun ét køn. De er enten hanner eller hunner. Andre arter er hermafroditter, så en enkelt kammusling har både mandlige og kvindelige forplantningsorganer på samme tid. Nogle få kammuslinger er hanner, når de er unge, og de bliver hunner, når de bliver ældre.

Rød rog kommer fra hunkammuslinger. Hvid rogn kommer fra hanner. Kammuslinger frigiver sædceller og æg frit i vandet i parringssæsonen. Befrugtede æg synker til bunds. Den umodne kammusling klækkes efter nogle få uger. Larverne driver rundt i planktonet, indtil de igen går ned på bunden for at vokse. De kan sætte sig fast ved hjælp af byssetråde.

Fossile optegnelser

Der findes mange arter af Pectinidae, både levende og fossile. Ægte Pectinidae (dem med et ctenolium) optrådte først i den øvre eller mellemste Trias for over 200 millioner år siden (mya) og måske allerede for 240 mya.

Pectinidae-familien havde et stort antal arter i den mesozoiske æra, men de forsvandt næsten ved slutningen af kridttiden. De overlevende udviklede sig hurtigt i løbet af tertiærtiden. Der findes næsten 7 000 arter og underarter for de fossile og nyere Pectinidae.

Evolution

Udviklingen af toskallede dyr, der svømmer, er en konsekvens af den såkaldte "Mesozoiske marine revolution". I den mesozoiske æra udviklede rovdyr på havbunden forskellige nye former, som ernærede sig af de rigelige skaldyr (brachiopoder og toskallede). Disse rovdyr findes stadig i stor udstrækning i dag: det drejer sig for det meste om søstjerner, snegle og krabber.

Hvert rovdyr har sine egne metoder. Krabberne bryder skallerne med magt. Nogle sneglehvepse laver huller i skallen og putter et lammende eller afslappende stof i den, mens andre arbejder på små revner i kanten af skallen. Når de først har fået deres rogn ind, spiser de skaldyrene.

Søstjerner er de mest almindelige rovdyr. Skallerne på brachiopoder og toskallede fisk holdes sammen af stærke muskler. Det, søstjernen gør, er at holde fast i dem på begge sider med sine rørfødder og trække støt og roligt i dem. Med sine muskler og sit hydrauliske system kan søstjernen trække i meget længere tid, end nogen toskalles muskler kan holde til. Tilsyneladende er ti minutter normalt nok til at åbne skallen en smule. Derefter glider søstjernen sin mave ind i skallen. Magen kan komme igennem en så smal spalte som 0,1 mm. Derefter opløser søstjernen bløddyret, hvor den lever, og optager næringsstofferne.

Derfor var der en stor reproduktionsfordel for alle byttedyr, der havde det mindste forsvar mod disse rovdyr. Mange skaldyr udviklede ekstra hårde skaller. Nogle gravede sig ned i sandet. Kammuslinger må have haft nogle elementære bevægelser, som udviklede sig hurtigt under udvælgelse. De blev meget almindelige i Mesozoikum. Der er nogle andre metoder, der anvendes af nogle få kammuslinger. Chlamys hastata bærer ofte svampe på deres skal. Det er en form for gensidigt samliv. Svampen gør det svært for søstjerner at få deres rørfødder på, og den camouflerer Chlamys hastata for rovdyr.

Når kammuslinger bevæger sig væk fra sandet, er de åbne for nye rovdyr som f.eks. rokker, der patruljerer lige over havbunden. De kan også blive samlet op af havfugle, som åbner skallerne ved at lade dem falde ned på klipperne. Den største fordel er åbenbart at slippe væk fra søstjerner, som er meget talrige på kystnære områder og på kontinentalsoklen.

Oprindelser

Undersøgelser har vist, at Pectinidae-familien er monofyletisk og er udviklet fra en enkelt fælles forfader. De direkte forfædre til Pectinidae var kammuslingelignende toskallede muslinger af familien Entoliidae.

Som fødevarer

Vildt fiskeri og akvakultur

Det største fiskeri efter vild kammusling er efter den atlantiske kammusling (Placopecten magellanicus) ud for det nordøstlige USA og det østlige Canada. Det meste af resten af verdens produktion af kammuslinger kommer fra Japan (vildtlevende, forstærket og akvakultur) og Kina (hovedsagelig opdrættede atlantiske kammuslinger). I 2005 tegnede Kina sig ifølge en undersøgelse foretaget af FAO (Food and Agriculture Organization) for 80 % af den globale fangst af kammuslinger og pecten.

Madlavning

Kammuslinger er populære i både østlig og vestlig madlavning. De har to typer kød i én skal. Den øverste muskel er hvid og kødfuld. Rognen, kaldet "koral", er rød, orange eller hvid og blød.

I det vestlige køkken bliver kammuslinger ofte sauteret i smør eller paneret og friturestegt. Bysten (også kaldet skægget) er ofte hård. Det kasseres normalt eller bruges senere til bouillon. Nogle gange sælges kammuslinger på markederne allerede tilberedt i skallen, kun med den øverste del af musklen. Uden for USA sælges kammuslingen ofte hel, og folk spiser så den øverste del af musklen og rognen.

I det japanske køkken kan kammuslinger serveres i suppe eller tilberedes som sashimi eller sushi. I en sushibar er hotategai (帆立貝, 海扇) den traditionelle kammusling på ris. Kaibashira (貝柱) er måske kammusling, men det kan også være en muskel fra en hvilken som helst slags skaldyr, f.eks. muslinger, østers eller muslinger. I det kantonesiske kinesiske køkken kaldes tørret kammusling for conpoy (乾瑤柱, 乾貝, 干貝).

Symbolik

Shell of Saint James

Kammuslingeskallen er det traditionelle symbol for Jakob, Zebedæus' søn. Den er populær blandt pilgrimme på Jakobsvejen til apostlens helligdom i Santiago de Compostela i Spanien.

Fertilitetssymbol

I hele antikken har kammuslinger og andre hængslede skaller symboliseret det feminine princip. Mange malerier af Venus, den romerske gudinde for kærlighed og frugtbarhed, indeholdt en kammuslingeskal i maleriet for at identificere hende. Dette er tydeligt i Botticellis klassisk inspirerede Venus' fødsel

Brug som design

I heraldikken blev kammuslingesymbolet brugt som et mærke for folk, der havde foretaget pilgrimsrejsen til Compostela. Senere blev det et symbol på pilgrimsrejser i almindelighed. Winston Churchills' familievåben indeholder kammuslinger. Symboler i heraldik har dog ikke altid den samme betydning. Nogle gange har intet familiemedlem været på pilgrimsrejse, men der er stadig kammuslinger på våbenskjoldet.

Over 45 kommuner i Frankrig har en eller flere kammuslinger i deres våbenskjold.

Den amerikanske stat New York har haft den atlantiske kammusling som statsmusling siden 1988. I design betyder kammuslingekanter eller kamme et bølget mønster, som minder om kanten af en kammuslingeskal. Shell Petroleum Company har haft et logo med en kammuslingeskal på siden 1904.

En kammusling som et heraldisk kendetegn på et tysk våbenskjold


Afrodite i en muslingeskal, nu på Louvre


En pilgrim med en kammuslingeskal