Maven er en del af fordøjelsessystemet. Det er et indre organ mellem spiserøret og tyndtarmen og fungerer som det tredje trin i fordøjelsesprocessen. Mavesækken opbevarer og søger at nedbryde maden efter indtagelse, så den derefter kan passere videre til tyndtarmen, hvor størstedelen af madens næring optages.

Anatomi

Maven er et muskulært organ opdelt i flere dele med forskellige funktioner:

  • Cardia – området hvor maden kommer ind fra spiserøret (lukkes af den nedre esophageale sphincter).
  • Fundus – øverste buede del, fungerer som lager.
  • Corpus (kroppen) – den største del, hvor det meste af kemiske og mekaniske nedbrydning sker.
  • Antrum – nederste del, hvor føden æltes og sendes videre gennem pylorus til tyndtarmen.
  • Pylorus – lukkemusklen ved overgangen til tolvfingertarmen, som regulerer passage af maveindhold.

Mavens væg består af flere celletyper: slimproducerende celler, mavecellerne (parietalceller), som udskiller saltsyre, og chief-celler, der udskiller pepsinogen. Der findes også hormonceller (fx G‑celler), som producerer gastrin og påvirker syreproduktionen.

Funktion

Maven har flere vigtige funktioner:

  • Opbevaring af føde, så indtag kan ske i portioner.
  • Mechanisk nedbrydning: kraftige muskelkontraktioner (peristaltik) ælter og knuser føden.
  • Kemisk nedbrydning: mavesaftens saltsyre og proteolytiske enzymer, især proteaser (fx pepsin), begynder nedbrydning af proteiner.
  • Beskyttelse: den lave pH dræber mange bakterier og mikroorganismer i føden.
  • Absorption af visse stoffer (fx alkohol og visse lægemidler) og sekretion af intrinsic factor, som er nødvendig for optagelsen af vitamin B12 i tarmen.

Den delvist fordøjede, flydende blanding af mad og mavesaft kaldes kymus (ikke "tyktarm"). Kymus passerer gradvist gennem pylorus til tolvfingertarmen, hvor fordøjelsen fortsætter.

Almindelige lidelser i maven

Mavesyren og andre processer i maven kan give problemer, bl.a.:

  • Gastritis (mavebetændelse) – inflammation i maveslimhinden, ofte forårsaget af infektion (fx Helicobacter pylori), NSAID‑brug, alkohol eller stress.
  • Mavesår (peptiske ulcerationer) – sår i maveslimhinden eller tolvfingertarmen, som kan skyldes H. pylori eller langvarig brug af smertestillende midler.
  • Halsbrand (reflux) – brændende smerte i brystet når mavesyre strømmer tilbage i spiserøret. Kronisk refluks kaldes GERD og kan give øsofagitis og ubehag.
  • Opkastninger – når indholdet i maven presses tilbage og ud gennem munden; kan være symptom på flere sygdomme (infektion, toksiner, obstruktion, neurologiske tilstande mv.).
  • Gastroparese – nedsat mavetømning ofte pga. nerveskade (fx ved diabetes), som giver kvalme, oppustethed og tidlig mæthed.
  • Mavekræft – mindre almindeligt, men alvorligt; symptomer kan være vægttab, vedvarende mavesmerter, blodig afføring eller vedvarende kvalme.

Symptomer og hvornår du skal søge læge

Typiske symptomer ved mavelidelser kan være:

  • Smerter eller ubehag i øvre del af maven
  • Oppustethed, tidlig mæthed eller nedsat appetit
  • Kvalme og opkastninger
  • Blod i opkast eller sort tjærefarvet afføring (melæna) — tegn på blødning
  • Uforklarligt vægttab eller vedvarende symptomer

Søg læge ved svære smerter, vedvarende opkastninger, tegn på blødning eller hvis almindelige midler ikke hjælper.

Undersøgelser og behandling

For at diagnosticere mavelidelser anvendes ofte:

  • Gastroskopi (endoskopi) – direkte undersøgelse af mave og tolvfingertarm med mulighed for biopsi.
  • Test for Helicobacter pylori (åndedrætstest, blodprøve eller afføringsantigen).
  • Røntgen eller CT‑skanning ved mistanke om anatomisk problem eller komplikation.
  • pH‑måling og manometri ved svær reflux.

Behandlingen afhænger af årsag og sværhedsgrad:

  • Lindring af syre: antacida, H2‑blokkere eller protonpumpehæmmere (PPI).
  • Antibiotika og eradikationsregime ved H. pylori‑infektion.
  • Stop eller ændring af NSAID‑behandling hvis muligt.
  • Kirurgiske indgreb ved komplikationer som perforation, massiv blødning eller svær refluks, der ikke responderer på medicin.
  • Symptomatisk behandling ved kvalme/opkast (antiemetika) og kosttilpasning ved gastroparese.

Forebyggelse og livsstilsråd

  • Undgå eller begræns alkohol og tobak.
  • Brug smertestillende midler (NSAID) med omtanke og kun efter behov; overvej alternativ smertestillende behandling ved langvarigt behov.
  • Spis små, hyppige måltider i stedet for store måltider for at mindske refluks og oppustethed.
  • Undgå stærkt krydret eller meget fedtholdig mad, hvis det udløser symptomer.
  • Hold en sund vægt og undgå at gå direkte i seng efter et stort måltid.

Maver hos andre dyr

Maver hos andre pattedyr kan være opbygget og fungere anderledes end hos mennesker. Drøvtyggere (f.eks. køer, får og geder) har flere kamre i maven, hvilket betyder, at maden passerer gennem fordøjelsessystemet flere gange. I dette system hjælpes nedbrydningen af komplekse plantestoffer i høj grad af bakterier og andre mikroorganismer, som fermenterer cellulose og frigiver næringsstoffer.

Andre ord for mave er bl.a. belly og tummy. På dansk bruges også ord som \"bug\" eller mere specifikt \"maveområdet\" i dagligt sprogbrug.