Fordøjelse og mave-tarm: Hvordan mad nedbrydes og næringsstoffer optages

Lær, hvordan mave-tarm fordøjer mad og optager næringsstoffer — trin-for-trin om mekanisk og kemisk nedbrydning, absorption og tarmens rolle.

Fordøjelse er den proces, hvor maden nedbrydes fra større stykker til små bestanddele, så kroppen kan bruge dem til energi, vækst og reparation.

Fordøjelsen foregår i tre hovedfaser. Den mekaniske fordøjelse er den fysiske nedbrydning af store stykker mad til mindre stykker, så fordøjelsesenzymerne kan få fat i dem. Ved den kemiske fordøjelse nedbryder enzymer maden til små molekyler, som kroppen kan bruge. Endelig optages næringsstofferne i blodet. Når næringsstofferne er i blodbanen, føres de ofte til leveren, som er en slags kemisk fabrik for kroppen — leveren omdanner, lagrer og distribuerer stoffer og producerer bl.a. galde (bile), som hjælper med fedtfordøjelsen.

Hvordan maden passerer gennem systemet

Når vi har slugt maden, løber den ned gennem et muskulært rør (spiserøret) ved hjælp af bølgeformede sammentrækninger (peristaltik) til maven. I maven æltes og "moses" maden til en tyk væske, ofte kaldet chymus, ved hjælp af muskelsammentrækninger, mavesyre (saltsyre) og enzymet pepsin.

Chymus passerer efterfølgende ind i tyndtarmen. Først kommer den i tolvfingertarmen (duodenum), hvor bugspytkirtlen (pancreas) sender fordøjelsesenzymer og bicarbonat for at neutralisere mavesyren, og leveren/galdblæren sender galde til at emulgere fedt. I tyndtarmen foregår størstedelen af den kemiske nedbrydning og optagelse af næringsstoffer i blodet. Væggene i tyndtarmen er beklædt med villi og mikrovilli, som øger overfladen markant og gør absorptionen meget effektiv.

Den resterende ufordøjelige masse bevæger sig videre ind i tyktarmen, hvor vand og salte genoptages, og tarmens bakterier (tarmfloraen) fermenterer fibre og producerer bl.a. korte fedtsyrer og vitaminer (fx vitamin K og nogle B-vitaminer). Det, der er tilbage, bliver til afføring, som opbevares i endetarmen indtil udtømning gennem anus.

Tider og længder

Hvor lang tid fordøjelsen tager, varierer meget efter typen af mad og den enkelte person. Hele processen kan tage fra omkring 18 timer og op til flere døgn; et ofte anvendt interval er 24–72 timer. Maden kan forblive i maven i ca. tre timer for et gennemsnitligt måltid, men fedtholdige måltider tømmes langsommere. Hvis tyndtarmen blev rullet ud, ville den være ca. seks meter lang — mange menneskers samlede fordøjelseskanal er omtrent lige så lang som en bus.

Vigtige organer og enzymer

• Munden: Tænderne tygger, tungen hjælper med at blande maden, og spyt indeholder enzymet amylase, som begynder nedbrydningen af stivelse.
• Spiserøret: Transporterer mad til maven via peristaltik; den nedre lukkemuskel (lower esophageal sphincter) forhindrer refluks.
• Maven: Mavesyre og pepsin nedbryder proteiner; muskelsammentrækninger ælter maden til chymus.
• Bugspytkirtlen (pancreas): Udsender enzymer (lipase, amylase, proteaser som trypsin) og bicarbonat til tyndtarmen.
• Leveren og galdeblæren: Producerer og opbevarer galde, som emulgerer fedt, så lipase kan virke.
• Tyndtarmen: Hovedsitet for absorption af kulhydrater (som glukose), proteiner (aminosyrer) og fedt (fedtsyrer og monoglycerider, som pakkes i chylomicroner og føres ind i lymfesystemet).
• Tyktarmen: Genoptager vand og salte; bakterier nedbryder fibre og fremstiller vitaminer; afføring formes.

Hvorfor tarmbakterierne er vigtige

Tarmfloraen eller mikrobiomet spiller en vigtig rolle i fordøjelsen: det hjælper med at nedbryde kostfibre, producerer korte fedtsyrer, bidrager til immunsystemets funktion og kan påvirke vores energibalance og velbefindende.

Praktiske råd til bedre fordøjelse

• Spis rigeligt med fibre (fuldkorn, frugt, grønt, bælgfrugter) for at støtte tarmfloraen og fremme regelmæssighed.
• Drik tilstrækkeligt med væske — vand hjælper med absorption og forebygger forstoppelse.
• Tyg maden grundigt og spis roligt — det hjælper den mekaniske fordøjelse og blanding med spyt.
• Vær fysisk aktiv regelmæssigt — bevægelse fremmer tarmens bevægelser (peristaltik).
• Undgå at overbelaste maven med meget fedtholdig eller stærkt forarbejdet mad for ofte.

En alternativ ESL-venlig version

Når vi spiser, skal vores krop "fordøje" maden, så vi kan få vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, som maden indeholder. Vi fordøjer vores mad i "mave-tarmsystemet". Fordøjelsen sker på tre hovedmåder:

1. Vi tygger vores mad, og vores tænder nedbryder maden i mindre stykker. Desuden forårsager væsken i munden (spyt) en kemisk reaktion, som begynder at fordøje maden (fx amylase nedbryder stivelse).
2. I vores mave omdanner kemikalier, der kaldes "enzymer", maden til mindre molekyler, som kroppen kan bruge (fx proteiner bliver til aminosyrer).
3. Når maden er blevet omdannet til små molekyler, transporterer blodet molekylerne til andre dele af kroppen, så cellerne kan bruge dem.

Lad os nu følge maden gennem hele kroppen:

• Mund: Tygning + spyt starter fordøjelsen.
• Spiserør: Maden føres videre til maven.
• Mave: Maden blandes med mavesaft og bliver til en flydende blanding.
• Tyndtarm (tyndtarmen): Her bliver næringsstofferne optaget i blodet.
• Tyktarm (tyktarmen): Vand fjernes, og afføringen dannes.
• Endetarm og anus: Afføringen opbevares i endetarmen og forlader kroppen gennem anus.

Hvis du har vedvarende problemer med fordøjelsen (smerter, hyppige ændringer i afføringsmønster eller blod i afføringen), bør du søge læge for udredning. God kost og livsstil hjælper de fleste med at bevare et sundt fordøjelsessystem.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er fordøjelse?

Q: Hvordan foregår fordøjelsen?

Spørgsmål: Hvad sker der, efter at maden er kommet ind i maven?

Spørgsmål: Hvor lang tid tager fordøjelsen normalt?

Spørgsmål: Hvor lang er en oprullet tyndtarm?

Spørgsmål: Hvorfra kommer næringsstoffer ind i vores blodbanen?

Spørgsmål: Hvad sker der med maden, når den kommer ind i vores tyktarm?

Søg efter bogstav