Lykopoder (Lycopodiophyta): De ældste karplanter og sporeplanter
Lykopoder: Verdens ældste karplanter, sporeformerende og fossilrige (428–410 mio. år). Lær om deres mikrofyller, protostele og betydning for planteevolutionen.
Lykopoderne (Lycopodiophyta eller Lycophyta) er den ældste overlevende afdeling af karplanter. Det er en underafdeling af planteriget, der består af karplanter. Dens tidligste fossiler er fra ca. 428–410 millioner år siden. p99
Lycopoderne omfatter nogle af de mest primitive (basale) nulevende arter. De formerer sig ved at udgyde sporer og har makroskopisk generationsskifte. Medlemmer af Lycopodiophyta har en protostele, og sporofyten er den dominerende generation.
Lycopoderne adskiller sig fra alle andre karplanter ved at have mikrofylle — blade med kun én enkelt bladåre — i modsætning til de komplekse megafylle, som findes hos bregner og frøplanter. Mikrofyllets oprindelse forklares ofte ved en udvikling af små udvækster (enationer), som siden fik en simpel ledningsstreng.
Morfologi og anatomi
Lykopoderne er normalt små, urteagtige planter med krybende eller oprette stængler. Mange arter danner tæpper på skovbunden; nogle vokser som epifytter eller i stenede revner. Bladene (mikrofyllerne) er typisk enkle og ensartede. Ledningsvævet er enkelt opbygget — protostelet — hvilket er et basaltræk i karplanternes evolution. Sporangierne sidder ofte i klynger (sporofylle) i strobili (sporekongler) eller i bladaksler afhængig af slægten.
Reproduktion og livscyklus
De fleste lykopoder er homospore, dvs. de producerer én type spore, som udvikler sig til en gametofyt, der kan være enten grøn og fritlevende eller skjult og mykorrhizal afhængig af arten. Nogle slægter, fx Selaginella og Isoetes, er heterospore og producerer både mikrosporer og megasporer, hvilket fører til kønsspecialisering på gametofytstadiet. Gametofytten danner kønsorganer (anteridier og arkegonier), og befrugtning kræver vand til sædcellernes bevægelse hos arter med bevægelige spermatozoider.
Systematik og eksempler
- Lycopodiaceae — inkluderer slægter som Lycopodium og Huperzia; typisk homospore og ofte med tydelige strobili.
- Selaginellaceae — Selaginella, mange arter er heterospore og forekommer globalt, ofte i fugtige mikrohabitater.
- Isoetaceae — Isoetes (vandsværdplanter), små og typisk aquatiske/semi-aquatiske, heterospore.
Fossilhistorie og evolution
Lycopoder har en lang fossilhistorie. I Karbonperioden (for ~359–299 mio. år siden) dannede uddøde grupper som lepidodendrale kæmpetræer betydelige skove og bidrog til kulaflejringer. Disse fossile former adskilte sig markant fra de små nulevende arters udseende, men viser, at Lycopodiophyta engang omfattede store træagtige former. Nutidens små formater repræsenterer en overlevende derivatgruppe efter flere uddøenperioder.
Økologi og udbredelse
Lycopoder findes over hele kloden, men flest arter forekommer i tropiske og tempererede skove, i fugtige skovbundsmiljøer, på moser og i bjergrige områder. Mange foretrækker skygge og høj luftfugtighed. Gametofytter kan have afhængighed af mykorrhiza for at optage næring, især de underjordiske, ikke-fotosyntetiske typer.
Betydning og anvendelse
Mange nulevende lykopoder er små og økologisk vigtige som bunddække og for at stabilisere jord. Historisk er lycopodsporer brugt som tørt pulver til at skabe glimt/effekter i fotografering og fyrværkeri (lycopodiumpulver), og nogle arter er brugt i traditionel medicin. Flere arter er dog sårbare over for habitattab og overplukning, og bevaring er vigtig for at beskytte deres genetiske mangfoldighed.
Bemærk: Lykopoderne repræsenterer et vindue til karplanternes tidlige evolution, både gennem deres bevarelse af primitive træk (mikrofylle, protostele) og gennem deres rolle i oldtidens skovøkosystemer.
Klassifikation
Der findes omkring 1.200 levende arter af Lycopodiophyta; de er generelt opdelt i tre ordener. Der findes også nogle uddøde grupper. Der er forskellige meninger om, hvordan hele gruppen skal klassificeres.p8 De levende grupper er:
- Lycopodiales: Clubmosses
- Isoetales: Kvillworts
- Selaginellales: Spikemosses
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lycopods?
A: Lycopoder er den ældste overlevende afdeling af karplanter og en underafdeling af planteriget.
Q: Hvornår blev de tidligste Lycopod-fossiler fundet?
A: De tidligste Lycopod-fossiler blev fundet for 428-410 millioner år siden.
Q: Hvordan formerer Lycopods sig?
A: Lycopoder formerer sig ved at udstøde sporer og har makroskopisk generationsskifte.
Q: Hvad er den dominerende generation i Lycopodiophyta?
A: Sporofyt-generationen er dominerende i Lycopodiophyta.
Q: Hvad er det unikke ved Lycopods sammenlignet med andre arter af karplanter?
A: Lycopoder adskiller sig fra alle andre karplanter ved at have mikroblade, som er blade, der kun har en enkelt åre i stedet for de meget mere komplekse megafylder, der findes hos bregner og frøplanter.
Q: Hvad er strukturen i Lycopodiophyta?
A: Medlemmer af Lycopodiophyta har en protostele.
Q: Hvilken slags Lycopods er inkluderet i divisionen?
A: Lycopoderne omfatter nogle af de mest primitive (basale) nulevende arter.
Søge