Biologisk klassifikation
Biologisk klassifikation er den måde, som biologer grupperer organismer på.
Klassifikationen har sin rod i Aristoteles' arbejde, som opfandt et system med flere rangfølger. En stor indflydelse var Carolus Linnaeus, som populariserede ideen om binomial nomenklatur ved hjælp af et todelt navn, der angiver slægten og arten. Den menneskelige art hedder Homo sapiens. Artsnavne trykkes ofte med kursiv, selv om det ikke er obligatorisk (dette gælder også for slægtsnavne osv. osv.).
Biologisk klassifikation er også kendt som taksonomi. Det er en videnskab, og som de fleste videnskaber har den udviklet sig over tid. På forskellige tidspunkter er der blevet anvendt forskellige principper, og det er ikke sjældent, at forskellige forskere anvender forskellige metoder. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har grupperinger formodet at passe til det darwinistiske princip om fælles afstamning. I dag er molekylære evolutionsstudier, som anvender DNA-sekvensanalyse som data, populære. Dette kaldes ofte "fylogenetik", en gren eller form for kladisme. Denne tilgang skaber et evolutionært livstræ (biologi) og bruger karakterer (træk) til at bestemme taksonomiens grene.
Nogle gange ligner organismer, der er placeret i samme gruppe (taxon) hinanden; en sådan lighed er ikke nødvendigvis tilfældig. Den kan være resultatet af en fælles afstamning fra en fælles forfader.
Et hierarki af vigtige rangstillinger
Homologi
Homologe træk er ligheder, der skyldes fælles forfædre. De adskiller sig fra træk, der er analoge. F.eks. har fugle og flagermus begge evnen til at flyve, men dette bruges ikke til at klassificere dem sammen, fordi det ikke er nedarvet fra en fælles forfader.
På trods af alle de andre forskelle mellem dem er det faktum, at flagermus og hvaler begge fodrer deres unger med mælk, et af de kendetegn, der bruges til at klassificere dem som pattedyr, da det er nedarvet fra en fælles forfader.
Da det nuværende system til navngivning af levende væsener blev udviklet, var latin det sprog, der var mest udbredt i hele verden. Derfor er sådanne navne stadig på latin. De officielle beskrivelser og diagnoser af nye taxa på latin var og er også skrevet på latin. Zoologer tillader ethvert sprog til beskrivelse af dyr. Fra den 1. januar 2012 kan nye taxa af alger, svampe og planter beskrives på enten engelsk eller latin.
Afslutninger af navne
Taxa over slægtsniveauet får ofte navne baseret på en "type-slægt" med et standardsuffiks. De suffikser, der anvendes til at danne disse navne, afhænger af kongeriget og undertiden af stamme og klasse, som det fremgår af nedenstående tabel.
| Rang | Alger | |||
| Division/Familie | -phyta | -mycota | ||
| Underafdeling/underafdeling | -phytina | -mycotina | ||
| Klasse | -opsida | -phyceae | -mycetes | |
| Underklasse | -idae [sic] | -phycidae | -mycetidae | |
| Overorden | -anae | |||
| Bestil | -ales | |||
| Underorden | -ineae | |||
| Infraorder | -aria | |||
| Overfamilie | -acea | -oidea | ||
| Familie | -aceae | -idae [sic] | ||
| Underfamilie | -oideae | -inae | ||
| Stamme/tilhørsforhold | -eae | -ini | ||
| Understamme | -inae | -ina | ||
Relaterede sider
- Binomialnomenklatur
- Taxonomi
- Systematik
- Kladistik
- Molekylær evolution
- Molekylært ur
- Fylogeni
- Papirkurv taxon
- Udviklingsgrad
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er biologisk klassificering?
A: Biologisk klassifikation er den måde, som biologer grupperer organismer på. Den er også kendt som taksonomi og indebærer anvendelse af forskellige principper til at klassificere arter i grupper på grundlag af deres fælles karakteristika.
Spørgsmål: Hvem opfandt det flerstemmige klassifikationssystem?
A: Klassifikationssystemet med flere rækker blev opfundet af Aristoteles.
Spørgsmål: Hvem udbredte ideen om binomial nomenklatur?
A: Idéen om binomial nomenklatur blev populariseret af Carolus Linné, som brugte et navn i to dele, der angav slægt og art.
Spørgsmål: Hvordan trykkes artsnavne normalt?
A: Artsnavne trykkes normalt med kursiv, selv om det ikke er obligatorisk (dette gælder også for slægtsnavne osv. osv.).
Spørgsmål: Hvilken type undersøgelser er populære inden for molekylær evolution i dag?
Svar: Molekylære evolutionære undersøgelser, der anvender DNA-sekvensanalyse som data, er populære i dag. Denne tilgang skaber ofte et evolutionært livstræ (biologi) og bruger karakterer (træk) til at bestemme taksonomiens grene.
Spørgsmål: Hvorfor kan organismer, der placeres i samme gruppe, være ens?
Svar: Organismer, der er placeret i den samme gruppe, kan være ens på grund af fælles afstamning fra en fælles forfader snarere end på grund af tilfældigheder.
