Devon – geologisk periode (419–359 mio. år) og livets udvikling
Devon (419–359 mio. år): fisk udvikler sig til tetrapoder, første frøplanter og store skove, massive rev og kontinentalsammenstød — afgørende skifte i livets evolution.
Devon er den fjerde periode i den palæozoiske æra i den panerozoiske æon. Perioden varede fra cirka 419–359 millioner år siden (mya; nogle nyere geologiske tidsskalaer angiver ca. 419,2–358,9 Ma). Den er opkaldt efter grevskabet Devonshire i England, hvor karakteristiske bjergarter fra denne tid først blev beskrevet.
Geologisk opdeling og tidsskala
Devon opdeles traditionelt i tre store underafdelinger: nedre (tidlig), midterste og øvre (sen) Devon. De internationale stratigrafiske stadier, som ofte bruges, er (fra ældst til yngst) Lochkovian, Pragian, Emsian (nedre); Eifelian, Givetian (midterste); Frasnian, Famennian (øvre). Hvert af disse stadier afspejler klimatiske og biologiske ændringer og bruges til præcis korrelation mellem sedimentære aflejringer verden over.
Klima, havniveau og aflejringer
Generelt var havniveauet i Devon højt, og store, lave kontinentalhylder dækkede store områder. Klimaet var overordnet varmere og mere stabilt end i mange andre perioder, men med betydelige regionale variationer. I mange områder ophobedes tykke lag af sedimenter — f.eks. de røde sandsten i den såkaldte Old Red Sandstone på den nordlige halvkugle — mens tropiske marine miljøer understøttede omfattende koral- og stromatoporoidrev.
Livet i havene — "fiskens tidsalder"
Devon kaldes ofte for fiskens tidsalder, fordi et enormt mangfold af fisk udvikledes og dominerede marine økosystemer. I de devoniske have fandtes blandt andet:
- Agnatha (fisk uden kæber) – primitive former fortsatte
- Acanthodii (pigfisk) – små, hurtige rovfisk
- Placoderms (panserfisk) – store, pansrede rovdyr, som senere uddøde mod slutningen af Devon
- Chondrichthyes (bruskfisk) – tidlige hajlignende former
- de tidlige Osteichthyes (knoglefisk), herunder både strålefinnede og lobbefinnede fisk
Derudover var marine hvirvelløse dyr som blæksprutter/cephalopoder, koraller, brachiopoder og diverse bundlevende organismer almindelige. Store kalkdannende rev blev opbygget af tabulate og rugose koraller samt stromatoporoider, og disse rev er vigtige fossilførende enheder i devoniske lag.
Overgang til land — planter og dyr
I løbet af Devon skete en afgørende kolonisering af tørt land. De første store skove opstod; primitive trævoksende planter og lavere træagtige former (fx progymnospermer som Archaeopteris) dannede udstrakte skovbælter, som ændrede jordens overflade, sedimenttransport og klima. De første frøbærende planter dukker også op i sen Devon og gjorde det muligt for planter at sprede sig til endnu tørre habitater.
Samtidig etableredes forskellige landlevende leddyr, herunder tidlige insekter, edderkopper og andre terrestriske leddyr. Udviklingen af blade, rødder og højere plantestrukturer førte desuden til øget organisk stof i jorden og begyndelsen til store peat-akkumulationer, som senere laa grund for kulaflejringer i yngre perioder.
Fra fisk til tetrapoder
En af de væsentligste evolutionære begivenheder i Devon var overgangen fra vand til land hos hvirveldyr. Lobbefinnede fisk (sarcopterygier) udviklede særlige strukturer i finnerne, som gradvist kunne bære vægt på land. I løbet af Devon opstod de første egentlige tetrapoder (firbenede hvirveldyr) – kendte fossiler fra sen Devon som fx Acanthostega og Ichthyostega viser mellemformer mellem fisk og de første landlevende hvirveldyr. Overgangen skete ikke på én gang, men gennem en række tilpasninger til lavvandede, iltfattige eller midlertidigt opvarmede miljøer.
Paleogeografi og tektonik
På verdensplan lå det store sydlige superkontinent Gondwana nær sydpolen, mens Sibirien og små kontinenter befandt sig mod nord. Den tidlige form af kontinentet Euramerica (også kaldet Laurussia) lå imellem. I Devon begyndte kontinenter at nærme sig hinanden, og subduktion, kollisioner og orogener som Acadian- og Antler-hændelserne skabte bjerge og påvirkede sedimentation og klima. Mod slutningen af perioden var samlingen, som senere kulminerede i superkontinentet Pangæa, allerede i gang.
Udryddelser og slutningen af Devon
Devon sluttede med en serie af masseudryddelser, ofte samlet under betegnelsen "Late Devonian extinction" (særligt omkring Frasnian–Famennian-grænsen). Hændelserne skadede især revøkosystemer, mange marine grupper (inklusive mange placodermgrupper) og førte til store lokale og globale ændringer i biodiversitet. Årsagerne er komplekse og omfatter havanoksi (iltmangel), omfattende ændringer i havniveau, klimaændringer, vulkansk aktivitet og øget næringsstofudvaskning som følge af udbredte plantetæpper på land — alt sammen faktorer, der kan have ført til øgede algeopblomstringer og iltsvind i havet.
Betydning og efterspil
Devon er en central periode for forståelsen af flere store evolutionære nybrud: fiskenes strålende diversifikation, de første permanente skove, og overgangen af hvirveldyr til landjorden. De biologiske og geologiske ændringer i Devon lagde grunden for senere udviklinger i kulperioden og påvirkede både atmosfærens sammensætning og globale økosystemer.
Tiktaalik var en uddød tetrapodomorph, der levede i Devon.
Perioden sluttede med uddøen
Der var stor tektonisk og vulkansk aktivitet. En række udryddelseshændelser fandt sted mod slutningen af Devon, herunder en større begivenhed ved grænsen mellem Frasnian og Famennian i den sene Devon, omkring 364 mya.
En større uddøen fandt sted i begyndelsen af den sidste fase af Devon-perioden, grænsen mellem Frasnian og Famennian, omkring 372,2 mya. Næsten alle de fossile agnathanfisk forsvandt pludselig. En anden kraftig udryddelse afsluttede den devoniske periode. Den sene devoniske uddøen var en af fem store udryddelser i Jordens historie. Årsagen eller årsagerne kendes ikke.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken periode i den palæozoiske æra er Devon?
A: Devon er den fjerde periode i den palæozoiske æra.
Spørgsmål: Hvornår var den devoniske periode sidst?
A: Den devoniske periode varede fra for ca. 419 millioner år siden (mya) til ca. 359 mya.
Spørgsmål: Hvor blev den opkaldt efter?
Svar: Devon blev opkaldt efter Devonshire i England, hvor bjergarter fra denne periode først blev undersøgt.
Spørgsmål: Hvilken type fisk fandtes i denne periode?
Svar: I Devon fandtes der forskellige typer fisk, herunder Agnatha (fisk uden kæber), Acanthodii (pigfisk), Placoderms (panserfisk), Chondrichthyes (bruskfisk) og tidlige Osteichthyes (knoglefisk).
Spørgsmål: Hvilke andre organismer udviklede sig i løbet af denne periode?
A: I Devon udviklede fiskene sig til tetrapoder, og forskellige landlevende leddyr blev også etableret. Desuden spredte frøbærende planter sig over det tørre land og dannede enorme skove.
Spørgsmål: Hvilke kontinenter fandtes i denne periode?
A: I Devon var der et superkontinent bestående af Gondwana i syd og Sibirien i nord med en tidlig form for Euramerika imellem dem. Pangæa var også lige begyndt at blive dannet på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvordan var landet blevet koloniseret sent i denne periode? Svar: Sidst i Devon var land blevet koloniseret af planter og insekter, mens der blev bygget massive rev i havene. Desuden var Euramerika og Gondwana begyndt at konvergere til det, der skulle blive Pangæa.
Søge