Bier: arter, adfærd og biavl – guide til honningbier, humlebier og vilde bier
Opdag biernes arter, adfærd og biavl: guide til honningbier, humlebier og vilde bier med praktiske tips til biavl, bestøvning og bevarelse.
Bier er flyvende insekter i ordenen Hymenoptera, som også omfatter myrer, hvepse og savfluer. Der findes omkring 20.000 registrerede arter af bier, og de spiller en central rolle i naturens bestøvning ved at indsamle pollen og nektar fra blomster. Bier findes på alle kontinenter undtagen Antarktis, og de forekommer i mange forskellige habitater—fra bymiljøer og haver til skov, hede og landbrug.
Bierne kan inddeles i fire hovedgrupper:
- Honningbier, herunder den afrikaniserede honningbi.
- Humlebier: 250 arter i Apidae-familien.
- Stingless bier: 550 arter i Meliponini.
- Solitære bier: Solitære i den forstand, at alle hunner er frugtbare og normalt bor i en rede, som de selv bygger. Der findes en hel del af disse, f.eks. tømrerbier, bladskærerbier og murerbier (og der er andre).
Den europæiske honningbi (biologer kalder den Apis mellifera) holdes af mennesker for honningens skyld. At holde bier for at lave honning kaldes biavl eller biavl. Udover honning producerer honningbier også voks, propolis og kongelige gelé, og de er meget effektive bestøvere for mange landbrugsafgrøder.
Social struktur og adfærd
De sociale bier (fx honningbier og humlebier) lever i kolonier med særlige kaster: dronningen (en enkelt fertil hun), arbejderne (ufertile hunner, som udfører flertallet af opgaver) og dronerne (hanner, hvis primære funktion er parring). Kolonier organiserer sig om opgaver som fodring af yngel, rengøring, forsvar og indsamling af føde. Honningbier kommunikerer ved hjælp af den berømte waggle dance, som angiver retning og afstand til gode nektarkilder.
Ved solitære bier bygger hver hun sin egen celle eller rede—ofte i jord, træ eller rørformede hulrum—og lægger æg sammen med en næringspakke af pollen og nektar, så larven kan udvikle sig selvstændigt.
Bestøvning og økologisk betydning
Bier er nogle af naturens vigtigste bestøvere. Mange planter, både vilde og dyrkede, er afhængige af bier for at sætte frugt og frø. Når bier besøger blomster for nektar og pollen, overføres pollen fra blomst til blomst, hvilket øger både biodiversitet og fødevareproduktion. Derfor er bevarelse af bi-populationer vigtig for økosystemers sundhed og for landbrugets produktivitet.
Trusler mod bier
Bier står over for flere alvorlige trusler, blandt andet:
- Parasitter og sygdomme: den parasitære mide Varroa destructor er særligt skadelig for honningbier. Derudover kan virus (fx deformed wing virus), svampe som Nosema, og bakterielle infektionssygdomme svække kolonier.
- Pesticider: visse insekticider, især neonikotinoider, kan skade biernes evne til at navigere, fodre yngel eller formere sig.
- Tab af levesteder: intensivt landbrug og urbanisering mindsker mængden af blomstrende planter og egnede redepladser.
- Invasive arter og ændringer i klimaet kan også forringe biernes overlevelse og blomstringstider, så føde og yngelpleje ikke længere matcher.
Biavl: grundlæggende tips
For dem, der vil begynde med biavl, er her nogle enkle råd:
- Undervisning og netværk: Tag et kursus eller kontakt lokale biavlerforeninger. Erfaring fra andre biavlere er uvurderlig.
- Placering: Sæt bistaderne et sted med god sol om morgenen, læ for vind og adgang til vand og varieret blomsterflora.
- Udstyr: Investér i et passende bistade (f.eks. Langstroth eller dansk National), beskyttelsesdragt, røgapparat og basale værktøjer.
- Kontrol og sundhed: Hold øje med tegn på varroa, sygdom eller skadedyr. Forebyg ved regelmæssig inspektion og relevant behandling/forholdsregler.
- Sværmforebyggelse: Kend tegn på sværmtrang (f.eks. dannelse af dronningeceller) og håndter det ved rumforøgelse eller anden management.
- Lovgivning og naboer: Tjek lokale regler for biavl og informer naboer for at undgå konflikter.
Forskelle mellem de vigtigste grupper
Honningbier (fx Apis mellifera) danner store storsamfund og kan opbevare store mængder honning. De er centrale i kommerciel biavl. Den afrikaniserede honningbi er en underart/variant, som er mere aggressiv i nogle områder, men biologisk beskrevet inden for samme arter.
Humlebier er robuste og ofte gode bestøvere i kølige og våde vejrforhold; de kan flyve ved lavere temperaturer end honningbier. Mange humlearter lever i mindre kolonier.
Stingless bier (Meliponini) forekommer primært i tropiske egne og mangler fungerende brod; til gengæld har de andre forsvarsstrategier. De bruges lokalt til produktion af honning og propolis i visse kulturer.
Solitære bier udgør størstedelen af biarterne. De er ofte specialiserede bestøvere af bestemte plantearter og bygger individuelle reder.
Hvad kan du gøre for bierne?
- Plant en mangfoldig række blomster, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året (tidlig forår, sommer og sensommer/efterår).
- Undgå eller reducer brug af giftige pesticider—brug i stedet biologiske eller mekaniske metoder til skadedyrsbekæmpelse.
- Efterlad dødt træ, jordpartier og hulrum til solitære bier, eller opsæt redekasser for vilde bier.
- Støt lokale initiativer og naturbevarelse, og lær om bæredygtig biavl hvis du vil holde bier.
Samlet set er bier afgørende for naturens funktion og for fødevareproduktion. Forståelse af deres forskelle, adfærd og de trusler, de står overfor, gør det muligt at handle målrettet – både i egen have og i større skala – for at beskytte og fremme sunde bi-populationer.
Humlebien på arbejde
Evolution
Blomster blev bestøvet af insekter som f.eks. biller længe før bierne dukkede op. Bierne er anderledes, fordi de er specialiserede som bestøvere. Deres krop og adfærd gør bestøvningen lettere. Bier er generelt bedre til opgaven end andre bestøvende insekter som biller, fluer, sommerfugle og pollenhvepse. Man mener, at fremkomsten af sådanne blomsterspecialister har drevet den adaptive udstråling af angiospermerne og dermed også bierne selv.
Bierne er ligesom myrerne udviklet fra hvepse. Biernes forfædre var hvepse i en familie, som lever af andre insekter. Skiftet fra insektbytte til pollen kan være sket ved at fange bytteinsekter, der var dækket af pollen, når de blev givet til hvepselarverne. En lignende adfærd kunne være skiftet til pollenindsamling. Det samme evolutionære scenarie har fundet sted hos de vespoide hvepse, hvor den gruppe, der er kendt som "pollenhvepse", også har udviklet sig fra rovdyriske forfædre.
Et nyligt rapporteret bi-fossil af slægten Melittosphex anses for at være "en uddød slægt af pollenopsamlende Apoidea, søstergruppe til de moderne bier", og stammer fra den nedre kridttid (~100 mya). Dens morfologi placerer den klart inden for bierne. Den har stadig to forfødte træk på benene, som afslører dens oprindelse. Spørgsmålet er stadig under debat, og de fylogenetiske relationer mellem bi-familierne er dårligt forstået.
Bi-legemer
Ligesom andre insekter kan biens krop opdeles i tre dele: hovedet, brystkassen (den midterste del) og bagkroppen (den bageste del). Ligesom andre insekter har bier også tre par ben og to par vinger. Mange bier er behårede og har gule og sorte eller orange og sorte advarselsfarver
Mange bier har stik (som en hul nål) på bagsiden af kroppen. Hvis de bliver forvirrede, vrede eller bange, kan de stikke og sprøjte gift ind, som gør ondt. Når en arbejderbi har stukket en person, dør bien efter kort tid, men andre bi- og hvepsearter kan stikke igen. Nogle mennesker er allergiske over for bistik og kan endda dø af dem.
Bi, der afføring: bemærkelsesværdigt billede. Bemærk sammentrækningen af anus, som skaber et indre tryk.
Sociale bier
Nogle bier er eusociale insekter; det betyder, at de lever i organiserede grupper, der kaldes kolonier. Honningbier, som er den slags bier, der bruges i biavl, er eusocialer. En bikolonnes hjem kaldes et bistade. Et bistade har kun én dronning.
Der er tre slags bier i en honningbiekoloni. En bidronning er den vigtigste bi i kolonien, fordi det er hende, der lægger æggene. Bidronningen bruger kun sin brod til at stikke andre bidronninger. Dronningen er som regel mor til arbejdsbierne. Hun har spist en særlig gelé, der hedder gelé royale, fra da hun var ung. Arbejderbier er også hunner, og det er de bier, der samler pollen fra blomsterne og kæmper for at beskytte kolonien. Arbejderbierne laver en vrikke-dans for at fortælle de andre, hvor de har fundet nektar; Karl von Frisch opdagede dette.
Drone-bier (hanner) parrer sig med dronningen, så hun kan lægge æg. Dronehannerens eneste funktion er at parre sig. De udfører intet andet arbejde i bistadet.
Haplodiploidi
Hos haplodiploide arter udvikles hunnerne fra befrugtede æg og hannerne fra ubefrugtede æg.
Da en han kun har én kopi af hvert gen, deler hans døtre (som er diploide, med to kopier af hvert gen) 100 % af hans gener og 50 % af moderens gener. Derfor deler de 75 % af deres gener med hinanden.
Det er uklart, om dette system er nødvendigt for eusocialitet. Monogami (dronninger parrer sig enkeltvis) er den forfædres tilstand for alle hidtil kendte eusociale arter, så det er sandsynligt, at haplodiploiditet har bidraget til udviklingen af eusocialitet hos bier.
Relaterede sider
- Hummel
- Honning
- Afrikaniseret honningbi
- Hymenoptera
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken orden af insekter tilhører bierne?
Svar: Bier tilhører insektordenen Hymenoptera.
Spørgsmål: Hvor mange arter af bier findes der?
A: Der findes ca. 20.000 arter af bier.
Sp: Hvad samler bierne fra blomsterne?
Svar: Bierne samler pollen fra blomsterne.
Spørgsmål: På hvilke kontinenter findes bier?
A: Bier findes på alle kontinenter undtagen Antarktis.
Spørgsmål: Hvilke fire grupper kan biarterne inddeles i?
Svar: De fire grupper, som biarterne falder ind under, er honningbier, humlebier, stageløse bier og solitære bier.
Spørgsmål: Hvordan er det at holde honningbiekolonier i forbindelse med landbrug eller biavl?
A: At holde honningbiekolonier betegnes som biavl eller biavl inden for henholdsvis landbrug og biavl.
Søge