Bregner
Bregner er en gruppe på omkring 20.000 plantearter (hvoraf omkring 10.000 er levende) i divisionen Pteridophyta. I modsætning til bryofytter har bregner xylem og phloem, hvilket gør dem til karplanter.
De fleste bregner hører til klassen Leptosporangiata (eller Pteridopsida). Det omfatter de fleste af dem, man ser i haver og skove. Hestehalehårene tilhører en anden klasse, Equisetopsida, som var yderst vigtig i Karbonperioden. Kun én slægt er bevaret. De andre klasser af bregner er også ret små i dag.
Bregner har ikke voks eller særlige celler på overfladen, som forhindrer vand i at fordampe. De har rødder, stængler og blade. Deres stængler kan danne udløbere, kaldet stoloner over jorden, eller rhizomer under jorden. Bladene er grønne og store og kan bære sporer på undersiden. Nogle bregner kan vokse sig store på fugtige steder. De kan overleve flere steder end mos, men ikke så mange som blomstrende planter.
I karbonperioden - fra 350 millioner år siden - levede bregner overalt på land. Hestehalm blev op til 30 meter høj. Der fandtes enorme skove af bregner og mosser, som var fulde af kæmpeinsekter. I dag findes der ikke så mange store bregner.
Bregner har ikke frø. I stedet formerer de sig ved hjælp af sporer.
Galleri
· 
Træfarner, sandsynligvis Dicksonia antarctica
· 
Træ bregne Sporer San Diego
· 
Blad af bregne
· 
Hestehale Equisetum telmateia, der viser hvirvler af grene og de små mørkspidsede blade
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er opdelingen af ferfernerier?
A: Bregner hører til divisionen Pteridophyta.
Spørgsmål: Hvordan adskiller bregner sig fra bryofytter?
A: Bregner har xylem og phloem, hvilket gør dem til karplanter, hvorimod bryofytter ikke har disse egenskaber.
Spørgsmål: Hvilken klasse tilhører de fleste bregner?
A: De fleste bregner tilhører klassen Leptosporangiata (eller Pteridopsida).
Spørgsmål: Hvad er specielt ved padderokke?
Svar: Hestehalm tilhører en anden klasse, Equisetopsida, som var ekstremt vigtig i Karbon, og kun én slægt er bevaret i dag.
Spørgsmål: Hvordan kan bregner overleve flere steder end mosser, men ikke så mange som blomstrende planter?
Svar: Bregner har ikke voks eller særlige celler på deres overflade, der forhindrer vand i at fordampe, så de lever bedst et sted, hvor der er meget tåge eller meget regn, og hvor de befinder sig i en skygge, der beskytter dem mod direkte sollys. Det betyder, at de kan overleve flere steder end mos, men ikke så mange som blomstrende planter.
Spørgsmål: Hvordan formerede bregner sig i Karbonperioden?
Svar: I karbonperioden - fra 350 millioner år siden - formerede bregner sig ved hjælp af sporer i stedet for frø.
