Zink, undertiden kaldet spelter, er et kemisk grundstof. Det er et overgangsmetal, nogle gange klassificeret som et efter-overgangsmetal, og hører til gruppen af metaller. Dets symbol i det periodiske system er "Zn". Zink er det 30. grundstof i det periodiske system og har et atomnummer på 30. Det har et gennemsnitligt massetal på cirka 65,38 og indeholder 30 protoner og 30 elektroner. I alt er der 29 isotoper af zink kendt, og fem af disse forekommer naturligt som stabile isotoper (64, 66, 67, 68 og 70). Nogle isotoper er radioaktive; deres halveringstider spænder fra få millisekunder (f.eks. 57Zn ≈ 40 ms) til længere perioder for visse radioisotoper (fx har 65Zn en halveringstid på omkring 244 dage).
Egenskaber
Zink er et blankt, blåhvidt metal med følgende væsentlige fysiske og kemiske egenskaber:
- Elektronkonfiguration: [Ar] 3d10 4s2.
- Oxidationstilstande: Den mest almindelige oxidationstilstand er +2 (Zn2+); zink danner få stabile forbindelser i andre oxidationstilstande.
- Smelte- og kogepunkt: Smeltepunkt ≈ 419,5 °C; kogepunkt ≈ 907 °C.
- Tæthed: Ca. 7,14 g/cm3 ved 20 °C.
- Krystalstruktur: Heksagonal tættest pakkede (hcp) ved stuetemperatur.
- Korrosionsadfærd: Zink reagerer med luft og vand og danner en beskyttende oxid- eller karbonatfilm, hvilket gør det nyttigt som beskyttende belægning på jern og stål (galvanisering).
Forekomst og produktion
Zink findes i jordskorpen i relativt store mængder (tyve til hundrede ppm afhængigt af kilden). De vigtigste zinkmalme omfatter sphalerit (zinksulfid, ZnS), samt mindre mængder af smithsonit (ZnCO3), hemimorphit og zincit. Udvindingen omfatter ofte flotationsanlæg til koncentrering af sulfidholdig malm, efterfulgt af roasting (omdannelse til ZnO) og reduktion eller elektrolytisk raffinering for at fremstille metallisk zink.
Anvendelser
Zink har mange anvendelser i industrien, blandt de vigtigste er:
- Galvanisering: Beskyttelse af jern og stål mod korrosion ved at belægge dem med et zinklag (galvanisering).
- Legeringer: Messing (kobber-zink) er en af de mest kendte zinklegeringer; zink bruges også i støbelegeringer til bil- og maskindele.
- Batterier: Zink anvendes i forskellige batterityper, herunder zink-kul, alkaliske og zink-luft batterier (batterier), samt i nogle genopladelige systemer som NiZn.
- Zinkoxid (ZnO) og andre forbindelser: ZnO bruges i gummi (som accelerator og fyldstof), maling, keramik, elektronik, og i solcremer på grund af dets UV-absorberende egenskaber. Zinksulfid bruges som fosfor i skærme og lys.
- Andre anvendelser: Korrosionsbeskyttelse af strukturer, afgrødefertilskud i landbrug, råmateriale til kemiske forbindelser og katalysatorer.
Biologisk betydning og sundhed
Zink er et essentielt sporstof for mennesker, dyr og planter. Det fungerer som cofaktor i mange enzymer (fx carbonanhydrase, alkalisk fosfatase) og i strukturelle zink-finger-motiver i proteiner, som er vigtige for DNA-binding og genregulering. Den voksne menneskekrop indeholder typisk et par gram zink, og et passende indtag er nødvendigt for vækst, immunfunktion, sårheling og reproduktion. Mangelsymptomer kan omfatte dårlig vækst hos børn, nedsat immunforsvar, tab af appetit, hårtab og såringsproblemer.
Den anbefalede daglige tilførsel varierer med alder og køn; overdreven tilførsel kan føre til akut forgiftning (kvalme, opkastning) og kronisk overforbrug kan forstyrre optagelsen af kobber og føre til kobbermangel.
Sikkerhed og miljø
Zink betragtes generelt som mindre toksisk for mennesker end tungmetaller som bly eller kviksølv, men høje koncentrationer kan være skadelige for både mennesker og dyr. Indtagelse af store mængder zink (fx via industrielle udslip eller ætsende zinkforbindelser) kan forårsage sundhedsproblemer. I miljøet kan opløst zink være giftigt for akvatiske organismer ved tilstrækkeligt høje koncentrationer, hvorfor regulering af udledning er vigtig.
Samlet set er zink et alsidigt og udbredt metal med vigtige industrielle, teknologiske og biologiske roller. Den hyppigste industrielle anvendelse er korrosionsbeskyttelse gennem galvanisering, og zink er desuden et nøglemateriale i flere batterier og kemiske produkter.





