Rødalger
Rødalger er medlemmer af stammearten Rhodophyta. Det er en stor gruppe af vandalger med omkring 6000 arter. Rødalgerne har rødlige phycobilinpigmenter - fycoerythrin og phycocyanin.
Rødalgerne udgør en særskilt gruppe. De har eukaryotiske celler uden flageller og centrioler. Deres kloroplaster mangler eksternt endoplasmatiskreticulum. Disse kloroplaster har thylakoider, der ikke er stablet (stroma). Phycobiliproteiner er accessoriske pigmenter, som giver dem deres røde farve. Disse pigmenter har samme funktion som klorofyl: de absorberer sollyset som energi, som derefter bruges til at danne brændstof til opbygning af organiske forbindelser.
Rødalger lagrer sukkerstoffer som en type stivelse uden for deres plastider.
De fleste rødalger er også flercellede, makroskopiske, marine og formerer sig seksuelt. Rødalgernes livshistorie er typisk en vekselvirkning af generationer, der kan have tre generationer i stedet for to.
Kloroplaster udviklede sig efter en endosymbiotisk begivenhed mellem en forfødt, fotosyntetisk cyanobakterie og en tidlig eukarytoisk phagotrof.
De fleste arter vokser i nærheden af tropiske og subtropiske kyster under lavvandsgrænsen. Nogle få findes i ferskvand. Rødalger bruges til at fremstille fødevaren Nori.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken fylum tilhører rødalger?
A: Rødalger hører til fylum Rhodophyta.
Q: Hvor mange arter af rødalger er der?
A: Der findes omkring 6000 arter af rødalger.
Q: Hvad giver rødalger deres rødlige farve?
A: Rødalger har rødlige phycobilin-pigmenter - phycoerythrin og phycocyanin - som giver dem deres røde farve.
Q: Har rødalger eukaryote eller prokaryote celler?
A: Rødalger har eukaryote celler.
Q: Har rødalger flageller og centrioler?
A: Nej, rødalger har ikke flageller og centrioler.
Q: Hvad er den sædvanlige livshistorie for rødalger?
A: Den sædvanlige livshistorie for rødalger er en vekslen mellem generationer med tre generationer i stedet for to.
Q: Hvad er Nori, og hvad er det lavet af?
A: Nori er en type mad, der er lavet af rødalger.
