Molekyle
Et molekyle er den mindste mængde af et kemisk stof, der kan eksistere. Hvis et molekyle blev delt i mindre stykker, ville det være et andet stof.
Molekyler består af atomer, der sidder fast sammen i en bestemt form. Ikke alle kombinationer af atomer er lige mulige; atomer danner visse former frem for andre. De har også forskellig valens. For eksempel har iltatomer altid to bindinger med andre atomer, kulstofatomer har altid fire bindinger med andre atomer, og nitrogenatomer har altid tre bindinger med andre atomer.
I den kinetiske teori om gasser bruges udtrykket molekyle ofte om enhver gaspartikel uanset dens sammensætning. I henhold til denne definition betragtes ædelgasatomer som molekyler, da de faktisk er monoatomare molekyler.
I gasser som luft flyver molekylerne bare rundt. I væsker som vand sidder molekylerne fast sammen, men de kan stadig bevæge sig. I faste stoffer som sukker kan molekylerne kun vibrere. I den fjerde stoftilstand, der kaldes plasma, er atomerne ioniseret og kan ikke danne molekyler.
Med en molekylformel kan du skrive antallet af alle atomerne i et molekyle ned. For eksempel er molekylformlen for glukose C6H12O6. Det betyder, at et glukosemolekyle består af seks kulstofatomer, tolv brintatomer og seks oxygenatomer.
Dette er et sukkermolekyle. Kulstofatomerne er lavet blå, iltatomerne er lavet røde og hydrogenatomerne er lavet hvide for at vise forskellen. I virkeligheden har atomerne ikke nogen farve.
Bindning
For at et molekyle kan eksistere, skal atomerne holde sammen. Det sker, når to atomer deler elektroner. I stedet for kun at kredse om ét atom kredser elektronen nu om to. Dette kaldes en kovalent binding. Nogle gange deles mere end én elektron. Jo flere elektroner der deles, jo stærkere bliver bindingen, og jo stærkere holder atomerne sammen.
Bånd kan også brydes. Da de fleste bindinger kræver energi for at blive dannet, afgiver de også energi, når de brydes. Men før de fleste bindinger brydes, skal molekylet opvarmes. Så begynder atomerne at bevæge sig, og når de bevæger sig for meget, knækker bindingen. Molekyler, der kræver mindre energi at bryde, end de afgiver, når de er brudt, kaldes brændstoffer. Et stearinlys vil f.eks. bare sidde der, og der sker ikke noget. Men når du bruger en tændstik til at tænde det, vil det brænde i lang tid. Tændstikken tilfører energi til at bryde de første bindinger, som frigiver nok energi til at bryde bindingerne under dem, indtil stearinlyset er brændt ned.
Der findes også ioniske bindinger.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et molekyle?
A: Et molekyle er den mindste mængde af et kemisk stof, der kan eksistere. Det består af atomer, der sidder fast sammen i en bestemt form eller form.
Spørgsmål: Hvor mange bindinger har oxygen-, kulstof- og nitrogenatomer?
Svar: Oxygenatomer har altid to bindinger med andre atomer, kulstofatomer har altid fire bindinger med andre atomer, og nitrogenatomer har altid tre bindinger med andre atomer.
Spørgsmål: Hvad siger den kinetiske teori om gasser om molekyler?
Svar: Ifølge den kinetiske teori om gasser anvendes udtrykket molekyle ofte om enhver gaspartikel uanset dens sammensætning. Det betyder, at ædelgasatomer betragtes som molekyler, da de i virkeligheden er monoatomare molekyler.
Spørgsmål: Hvordan opfører molekyler sig i forskellige tilstande?
Svar: I gasser som luft flyver molekylerne bare rundt. I væsker som f.eks. vand sidder molekylerne fast sammen, men de kan stadig bevæge sig. I faste stoffer som sukker kan molekylerne kun vibrere. I plasma (den fjerde stoftilstand) er atomerne ioniseret og kan ikke danne molekyler.
Spørgsmål: Hvad er en molekylformel?
Svar: En molekylformel bruges til at skrive antallet af alle atomerne i et molekyle ned. F.eks. angiver C6H12O6 et molekyle glukose, som består af seks kulstofatomer, tolv hydrogenatomer og seks oxygenatomer.
