Fordampning
Fordampning er, når en væske bliver til en gas uden at der dannes bobler i væskevolumenet. Hvis der dannes bobler, er der i stedet tale om "kogning".
For eksempel vil vand, der står i en skål, langsomt forsvinde. Vandet fordamper til vanddamp, som er vandets gasfase. Vanddampen blander sig med luften.
Det modsatte af fordampning er kondensation.
Når molekylerne i en væske opvarmes, bevæger de sig hurtigere. Det gør dem fulde af energi, og derfor støder partiklerne sammen, og til sidst bliver de så langt fra hinanden, at de bliver til en gas.
Et simpelt billede, der forklarer fordampning af vand, selv om man i virkeligheden ikke kan se vandet, men kun damp.
Fordampningsdamme i Camargue (Sydfrankrig): Hvis alt vandet i saltvand fordamper, forbliver saltet tilbage.
Forskelle mellem fordampning og kogning
Under fordampningen er det kun molekylerne nær væskeoverfladen, der skifter fra væske til damp. Under kogning ændres molekylerne inden for væskens volumen også til damp. Derfor dannes der ikke bobler under fordampning, men derimod under kogning.
Fordampning kan ske ved enhver temperatur, mens kogning kun sker ved en bestemt temperatur, der kaldes "kogepunktet". Fordampning sker langsomt, men kogning sker hurtigt.
Fordampningshastighed
Nogle væsker fordamper hurtigere end andre. Der er mange faktorer, der påvirker fordampningshastigheden.
Fordampningshastigheden afhænger af væskens eksponerede overfladeareal (hurtigere, når den øges), omgivelsernes fugtighed (langsommere, når den øges), tilstedeværelsen af vind (hurtigere, når den øges) og temperaturen (hurtigere, når den øges).
Væsker med højt kogepunkt (væsker, der koger ved meget høje temperaturer) har tendens til at fordampe langsommere end væsker med lavere kogepunkt.
Fordampning er en meget vigtig del af vandets kredsløb.
Relaterede sider
- Kogende
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fordampning?
A: Fordampning er den proces, hvor en væske bliver til en gas uden at danne bobler inde i væsken.
Q: Hvordan kan vi skelne mellem fordampning og kogning?
A: Hvis der dannes bobler under processen, er det kogning. Ellers er det fordampning.
Q: Kan du give et eksempel på fordampning?
A: Ja, hvis vi efterlader vand i en skål, vil det langsomt forsvinde, når det fordamper til vanddamp.
Q: Hvad er vands gasfase?
A: Vands gasfase er vanddamp.
Q: Hvad er det modsatte af fordampning?
A: Det modsatte af fordampning er kondensering.
Q: Hvad sker der med molekylerne i en væske, når den opvarmes?
A: Når en væske opvarmes, bevæger molekylerne sig hurtigere og bliver fulde af energi, hvilket får dem til at kollidere med hinanden.
Q: Hvad fører til dannelse af gas i en væske?
A: Kollisionerne mellem molekylerne i en væske får dem til at komme så langt fra hinanden, at de bliver til en gas.
