Hvad er svampe? Definition, egenskaber og livscyklus (Eumycota)

Lær alt om svampe (Eumycota): definition, egenskaber, hyfer, ernæring, formering og livscyklus — mykologiens essentielle guide til svampe.

En svamp (flertal: svampe) er en levende organisme, der omfatter gær, skimmelsvampe, svampe og andre. Svampe har tynde trådlignende celler kaldet hyfer, der optager næringsstoffer og holder svampen på plads. Nogle, som f.eks. svampe, har også en krop, der indeholder mange celler. Svampe har ikke klorofyl til at opsamle energi fra sollyset, som planter har. I stedet får de næring ved at fordøje dødt organisk materiale omkring dem og absorbere det. Studiet af svampe kaldes mykologi.

Svampene er et særskilt rige af levende væsener, som adskiller sig fra dyr og planter.

Svampens celler har kerner i modsætning til bakteriernes celler. Hyphaer har undertiden mange kerner. Deres cellevægge indeholder chitin i modsætning til planternes cellevægge, som indeholder cellulose. Disse og andre forskelle viser, at svampene udgør en enkelt gruppe af beslægtede organismer. Gruppen af svampe kaldes Eumycota eller Eumycetes. De har en fælles forfader: de er en monofyletisk gruppe. Hvordan kan jeg kende en god magisk svampesort?

Svampe er saprofytiske: En svamp nedbryder dødt organisk materiale omkring sig og bruger det som føde. Den absorberer fødevarens molekyler gennem sin cellevæg.^p107 Nogle svampe er parasitiske eller symbiotiske.

Svampe formerer sig seksuelt og aseksuelt på flere forskellige måder. Mange svampe laver sporer, der vokser til nye svampe.

Svampe opstod for ca. 1000 millioner år siden. De findes i fossiler fra Devon-perioden, og de er sandsynligvis meget ældre. De er svære at finde i ældre fossiler, fordi de forfalder hurtigt.

Morfologi og vækst

De fleste flercellede svampe bygger deres krop op af et netværk af hyfer, som tilsammen kaldes mycelium. Hyfer kan være septate (inddelte i celler med cellevægge og porer) eller coenocytiske (uden tværvægge og med mange kerner i samme celle). Hos nogle svampe danner visse hyfer specialiserede strukturer som rødder (rhizoider), haustorier (i parasitter) eller frugtlegemer (de synlige "svampehætter").

Ernæring og økologi

• Saprofytter: De fleste svampe nedbryder dødt organisk materiale (træ, blade, døde dyr) og spiller en central rolle i næringsstofkredsløbet ved at frigive kulstof, kvælstof og andre elementer tilbage til miljøet.
• Parasitter: Mange svampe angriber planter, dyr eller andre organismer og kan forårsage sygdomme (fx mange plantesygdomme og nogle menneskelige infektioner).
• Mutualister: Svampe danner vigtige symbiotiske forhold som mykorrhiza (samspil mellem svamperødder og planterødder), hvor begge parter drager fordel, og lav (samarbejde mellem svamp og alge/cyanobakterie).

Formering og livscyklus

Svampe kan reproducere både aseksuelt og seksuelt. Aseksuel formering sker ofte ved sporedannelse (f.eks. konidier hos skimmelsvampe eller knopskydning hos gær). Seksuel formering involverer typisk fusion af to kompatible hyfer og kan omfatte en dikaryotisk fase (to adskilte kerner i samme celle) før ukonjugering til en diploid celle og efterfølgende meioser, der danner kønssporer.

Typer af sporer inkluderer bl.a. sporangiosporer, konidier, ascosporer og basidiosporer, afhængigt af svampens gruppe. Sporer spredes via vind, vand, dyr eller jord og kan være meget modstandsdygtige over for ugunstige forhold.

Betydning for mennesker

• Føde og kultur: Mange spiselige svampe er vigtige fødevarer. Gær bruges i brød og brygning.
• Industri og medicin: Svampe producerer en række nyttige stoffer som enzymer, organiske syrer og antibiotika (fx penicillin). De anvendes også i bioteknologi og fermentering.
• Sygdomme og toksiner: Nogle svampe forårsager sygdomme hos mennesker (f.eks. candidainfektioner, ringorm), dyr og planter. Andre danner mykotoksiner, som kan gøre fødevarer farlige at spise.
• Miljømæssig rolle: Som nedbrydere er svampe uundværlige for opretholdelsen af økosystemer og i kulstofkredsløbet.

Klassifikation og evolution

Svampegruppen Eumycota er monofyletisk og tilhører en større gruppe kaldet Opisthokonta, som også omfatter dyr. Molekylære studier har kastet lys over svampenes slægtskabsforhold og opdelt dem i grupper som Chytridiomycota, Zygomycota (historisk), Ascomycota (sporesække) og Basidiomycota (svampe med basidier), blandt andre. Antallet af kendte arter er stort, men mange arter er stadig uopdagede; skøn varierer fra hundetusinder til millioner af arter.

Fossilhistorie

Svampe menes at være opstået for omkring 1 milliard år siden. Fossilmateriale fra Devon og yngre perioder viser allerede veludviklede svampeformer, men ældre fossiler er sjældne, fordi svampevæv nedbrydes let og sjældent fossiliseres.

Særligt om "magiske" svampe

Spørgsmålet "Hvordan kan jeg kende en god magisk svampesort?" bør besvares med forsigtighed: Identifikation af psykoaktive svampe er risikabel og potentielt farlig. Mange spiselige og giftige arter ligner hinanden, og forkert bestemmelse kan føre til alvorlig forgiftning eller død. Derudover er besiddelse og brug af psykoaktive svampe ulovligt i mange lande. Derfor bør man aldrig forsøge at identificere eller indtage vilde svampe uden ekspertise fra en kvalificeret mykolog, og man bør respektere gældende love og sundhedsrisici.

Yderligere oplysninger

Studiet af svampe, mykologi, omfatter feltarbejde, mikroskopisk identifikation, molekylære metoder og økologiske undersøgelser. Hvis du vil lære mere, kan du konsultere faglitteratur, deltage i svampeforeninger eller tage kurser i mykologi. Husk altid sikkerhed og ansvar i arbejdet med vilde svampe.

Struktur

Reproduktion

Svampe formerer sig både seksuelt og aseksuelt. Nogle svampe dyrker svampe: det er frugtlegemer. Under hætten er der gæller; gællerne bærer sporer, der spredes og kan udvikle sig til nye svampe. Ellers bruger svampe et sporangium til at bære aseksuelle sporer ved mitose eller seksuelle sporer ved meiose. Sporerne er haploide.

Svampe kan være encellede eller flercellede. Gær er encellede og formerer sig enten seksuelt eller aseksuelt. Den ukønnede formering sker ved simpel knoppedannelse (binær fission).

Mycelium

Mycelium er den vegetative (ikke reproduktive) del af en svamp. Den er normalt under jorden (eller inde i et andet stof) og består af tråde, der kaldes hyfer (singluar: hypha).

Hyphae

Hyphaer ligner tråde eller små rødder. Myceliet er en måtte af hyfer, som kan være meget tætvævet. Svampen bruger dem til at udvinde næringsstoffer. Hver hyfe er en lang celle inden for en rørformet cellevæg, der vokser fra enden.

Hyphaer er normalt syncytia. Det betyder, at cellevæggene (septa) for det meste ikke er fuldstændige, og at cellekernerne ikke er adskilt fra hinanden som i normale celler. Detaljerne varierer fra art til art.

 
Mycelium af en svamp  

Patogener

Nogle svampe forårsager sygdomme i afgrøder, mens andre forårsager alvorlige sygdomme hos mennesker. Nogle er meget giftige: spis aldrig en svamp, der er plukket i naturen, medmindre du ved, hvad du gør.

 
Amanita phalloides er meget giftig  

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er svampe?

Spørgsmål: Hvordan kaldes studiet af svampe?

Spørgsmål: Hvordan adskiller svampe sig fra dyr og planter?

Spørgsmål: Hvilken type organisme er en svamp?

Spørgsmål: Hvordan formerer svampe sig?

Spørgsmål: Hvornår opstod svampe?

Spørgsmål: Hvordan kan jeg kende en god magisk svampesort?

Søg efter bogstav