Sollys: definition, solstråling, fotosyntese og sundhedseffekter

Lær om sollys: solstråling, fotosyntese, D‑vitamin, sundhedseffekter og hvordan atmosfære og solvinkel påvirker liv, vejr og hudsikkerhed.

Sollys er det lys og den energi, der kommer fra solen. Når denne energi når jordens overflade, kaldes den solindstråling. Det, vi oplever som sollys, er faktisk solstråling — stråling og varme fra solen i form af elektromagnetiske bølger. Solstrålingen omfatter et bredt spektrum, fra ultraviolette (UV) bølger over synligt lys til infrarød varme.

Solstrålingens sammensætning

Ved toppen af atmosfæren er den gennemsnitlige solenergi, der når et areal vinkelret på strålingen, omkring 1361 W/m² (kendt som solkonstanten). En del af denne energi består af:

• Ultraviolet lys (UV) — inddeles i UVA, UVB og UVC. UVC absorberes næsten helt i atmosfæren, mens UVA og en del af UVB når jordens overflade.
• Synligt lys — det lys vi kan se; det driver bl.a. fotosyntesen.
• Infrarød stråling (varme) — står for en stor del af den opfattede varme fra solen.

Atmosfærens rolle

Atmosfæren påvirker mængden og sammensætningen af solstråling, der når frem til os. Når solstrålingen bevæger sig gennem atmosfæren, sker der flere processer:

• En del absorberes af atmosfæren (fx af ozon, vanddamp og andre gasser) — i teksten ovenfor angives dette til ca. 16 %.
• Noen stråling spredes tilbage til rummet (fx ved Rayleigh-spredning), her angivet som ca. 6 %; denne spredning giver os den blå himmel.
• En del reflekteres af skyer og aerosoler — typisk en stor andel, her angivet som ca. 28 %.
• Ca. 47 % af solstrålingen når frem til jordens overflade, afhængig af skyforhold, forurening og solens højde på himlen.

Refleksion fra jordoverfladen (albedo) spiller også ind: snedækkede eller lyse overflader reflekterer mere, mørke overflader absorberer mere varme.

Fotosyntese og liv

Uden sollys kunne der ikke være liv på jorden. Planter bruger sollys i fotosynteseprocessen, hvor lysenergi omdannes til kemisk energi. Under fotosyntesen bruger planterne energien fra sollyset, vand og kuldioxid til at skabe glukose (sukker) og ilt som biprodukt. En forsimplet reaktionsligning er:

CO₂ + H₂O + lys → C₆H₁₂O₆ (glukose) + O₂

Glukosen kan senere bruges af planten til energi eller optages i fødekæden, når dyrene kan spise planten. Planter bliver grønne, fordi klorofyl absorberer mest rødt og blåt lys og reflekterer grønt. Mangel på lys fører til etiolation (udstrakt, bleg vækst): planten bliver høj og langbenet, men bladene er blege og ser svage ud, selv om de ofte føles fugtige.

Solens betydning for mennesker

Solstråling har både positive og negative sundhedseffekter. På den positive side hjælper den menneskelige krop med at danne D-vitamin via den ultraviolette del af sollyset; D-vitamin er vigtigt for knoglesundhed og immunsystemet. Sollys påvirker også humør og døgnrytme (søvn/vågen), blandt andet gennem regulering af hormonet melatonin.

På den negative side kan for meget UV-eksponering uden solcreme forårsage solskoldning, for tidlig aldring af huden (photoaging), øjenskader og øget risiko for hudkræft. Derfor anvendes ofte solcreme, beskyttende tøj og skygge for at begrænse skadelig eksponering. UV-indekset er et værktøj til at vurdere, hvor stærk UV-strålingen er, og hvor hurtigt man kan blive solskoldet.

Solvinkel, årstider og klima

Solvinklen — altså hvor højt solen står på himlen — påvirker mængden af energi, et sted modtager, og dermed årstiderne, samt længden af dagen og natten. Når solen står højt på himlen (stor vinkel), spredes energien over et mindre areal, og det bliver varmere — det er typisk ved ækvator og i tropiske egne (troperne). Når solvinklen er lav, passerer strålingen gennem mere atmosfære og bliver spredt over et større areal — det gælder i høje breddegrader, fx arktiske område, hvor det er koldere.

Andre anvendelser og overvejelser

Solenergi udnyttes også teknisk: solceller omdanner sollys til elektricitet, og solvarmeanlæg bruger varme fra solen til opvarmning af vand og bygninger. Solstråling påvirker desuden landbrug, økosystemer og vandkredsløb gennem fordampning og temperaturregulering.

Praktiske råd

• Vær opmærksom på UV-indekset og brug solbeskyttelse ved høj UV.
• Kort, regelmæssig eksponering af hud (fx nogle få minutter dagligt) kan hjælpe produktionen af D-vitamin, men doseringen afhænger af hudtype, tidspunkt på dagen og årstid.
• Efterlad ikke sårbar hud uden beskyttelse i timer med stærk sol — især børn og lys hud er mere udsatte.
• Udnyt solenergi ved at bruge solceller eller solvarme, hvor det er muligt, for at reducere fossilt energiforbrug.

Samlet set er sollys en afgørende energikilde for liv og klima på Jorden, med både nøglefordele og risici, som håndteres gennem viden, beskyttelse og teknologisk udnyttelse.

Intensitet af sollys på planeterne i solsystemet

De forskellige legemer i solsystemet modtager sollys af forskellig intensitet. Tabellen sammenligner mængden af lys, som hver planet i solsystemet modtager, som følger:

Planet	Afstand mellem perihelium og afelium (AU)	Solstrålingens maksimum og minimum (W/m²)	Forcerende temperaturvariation for albedo = 1 (°C)
Kviksølv	0.3075 – 0.4667	14,446 – 6,272	94.6
Venus	0.7184 – 0.7282	2,647 – 2,576	2.2
Jorden	0.9833 – 1.017	1,413 – 1,321	4.7
Mars	1.382 – 1.666	715 – 492	21.1
Jupiter	4.950 – 5.458	55.8 – 45.9	6.0
Saturn	9.048 – 10.12	16.7 – 13.4	5.0
Uranus	18.38 – 20.08	4.04 – 3.39	2.8
Neptun	29.77 – 30.44	1.54 – 1.47	0.6

Sollys i Antelope Canyon, Arizona.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad kaldes den energi, der kommer fra solen, for?

Spørgsmål: Hvor meget af solstrålingen når frem til jordens overflade?

Spørgsmål: Hvad har planter brug for sollys til?

Spørgsmål: Hvad sker der, når en plante ikke får nok sollys, men har nok vand?

Spørgsmål: Hvordan kan solstråling være gavnlig for menneskers sundhed?

Spørgsmål: Hvordan kan for meget ultraviolet lys være skadeligt for os?

Spørgsmål: Hvordan påvirker solvinklen årstiderne på Jorden samt dagslængden?

Søg efter bogstav