Nematofytter – definition og fossile fund fra Silur til Devon
Nematofytter: definition og fossile fund fra Silur til Devon – opdag parafyletiske landorganismer, usikker klassifikation og Rhynie-chert-fossiler.
Nematofytterne er en parafyletisk gruppe af landorganismer, som sandsynligvis omfatter både nogle planter og alger. De er kun kendt fra fossiloptegnelserne, fra silurisk periode til den tidlige devoniske Rhynie-chert.
Definition og taksonomi
Manglen på en klar definition af nematofyterne har ført til, at betegnelsen ofte er blevet brugt som en papirkurv-takson for forskellige problematiske terrestriske rester. I praksis samles fossiler, der viser karakteristiske rørformede strukturer eller tykke, cellelagdelte kutikler, under betegnelsen "nematofytiske" selv når deres nøjagtige slægtskab er uklart.
Morfologi og fortolkninger
Nematofytterne kendes typisk fra fragmenterede rester: et netværk af sammenvævede rør, rørbundter eller flade thallus-lignende stykker med bevarede kutikler. De rørformede strukturer kan variere meget i tykkelse og organisation, og nogle eksempler danner tætte, laminerede lag. På grund af den begrænsede og ofte fragmenterede bevarelse er der fortsat diskussion om, hvorvidt enkelte fossiler repræsenterer planter, alger, svampe eller symbiotiske associationer (fx tidlige former for lav).
Nogle navngivne fossiler, fx Nematothallus, blev oprindeligt fortolket som planter, men nyere studier peger på, at der kan være flere evolutionære grupper gemt under samme morfologiske kategori. Desuden er store, problematiske fossiler som Prototaxites blevet diskuteret i samme kontekst, fordi de udfordrer simple klassifikationer og viser, at tidlige landøkosystemer kunne indeholde meget forskellige store organismer.
Fossile fund og stratigrafisk udbredelse
Nematofytiske fossiler er rapporteret fra en række lokale fundsteder fra Silur til tidlig Devon. Siluriske prøver er ofte fragmentariske og forekommer i forskellige marine-til-kystnære lag, hvilket afspejler den tidlige kolonisering af landområder. Den tidlige devoniske Rhynie-chert er særlig vigtig, fordi den bevarer detaljerne i de tidlige terrestriske samfund usædvanligt godt og giver bedre indsigt i væv, cellestrukturer og økologi, end de mere fragmentariske siluriske materialer normalt gør.
Særligt betydningsfuldt er, at nematofytterne dokumenterer en fase i livet på land, hvor komplekse thalli, beskyttende kutikler og rørnetværk var blevet udviklet — egenskaber som var vigtige for vandretention, gasudveksling og interaktion med den unge jordoverflade. Derfor bidrager studier af nematofytter til forståelsen af, hvordan planter, alger og andre organismer etablerede de første jord- og økosystemprocesser.
Problemer ved identifikation og fremtidige studier
De største udfordringer i studiet af nematofytter er bevarelse, fragmentering og den brede morfologiske variation, som gør entydig systematisk placering vanskelig. Nye metoder — herunder detaljeret mikroskopi af kutikler og rør, geokemiske analyser og sammenlignende morfologiske studier fra velbevarede lokaliteter som Rhynie — hjælper med at adskille forskellige typer og med at genkende biologisk relevante karakterer frem for taphonomiske variationer.
Fremtidige fund og analyser forventes at klarlægge, hvilke dele af gruppen der repræsenterer sande planter, hvilke der tilhører alger eller svampe, og hvilke der bedst forstås som økologiske associationer eller form-taxa. Indtil da forbliver "nematofyt" en praktisk, men ofte konservativ betegnelse for en række tidlige landfossiler.
Søge