Gynoecium: Blomstens kvindelige dele — pistil, stigma, stil og æggestok
Gynoecium: Blomstens kvindelige dele — pistil, stigma, stil og æggestok. Få klar indsigt i struktur, pollination og fertilitet hos blomster og planters reproduktion.
Et gynoecium (fra oldgræsk gyne, "kvinde") er de kvindelige reproduktive dele af en blomst. De mandlige dele kaldes androecium. Nogle blomster er tvekønnede og har både kvindelige og mandlige dele i samme blomst, mens andre har adskilte køn (f.eks. arter med enten kun hun- eller kun hanblomster).
Opbygning og begreber
Den grundlæggende byggesten i gynoeciet er et frugtblad (ofte kaldet karpel eller på engelsk carpel). En enkelt pistil kan bestå af ét frugtblad (enkeltkarpellær eller monocarpelær pistil) eller af flere frugtblade, der er vokset sammen til én pistil (flerkarpellær eller syncarp pistil). Når frugtbladene er frie fra hinanden, kaldes gynoeciet apokarpt; når de er sammenvoksede, kaldes det synkarpt.
En pistil eller et frugtblad har typisk tre hoveddele:
- Stigma – den øverste del, som modtager pollen. Stigmas overflade er ofte klæbrig eller håret for at fastholde pollen og kan være delt i flere lapper eller have et større "stigmatisk område".
- Stil (på dansk også ofte kaldet griffel) – en stilkagtig forbindelse mellem stigma og æggestok. Stilen fører pollenrøret ned mod æggestokken. Hos nogle arter er stilen meget kort eller helt fraværende.
- Æggestok – den nederste del, som indeholder frøanlæg (ovuler). Æggestokken kan være overstillet (siddende over de øvrige blomsterdele) eller understillet, og den kan være inddelt i rum (lokuler) afhængigt af antallet af frugtblade.
Funktion: fra pollen til frugt
Pollen lander på stigma, spirer og danner et pollenrør, som vokser gennem stilen ned i æggestokken, hvor det når frem til et frøanlæg. Inde i frøanlægget findes ægceller (ovuler), som efter befrugtning udvikler sig til frø. Selve æggestokken udvikler sig ofte til frugten, der beskytter frøene og hjælper med spredning.
Variationer og botanisk betydning
Gynoeciets opbygning varierer meget mellem plantegrupper og bruges ofte i systematik og bestemmelse af arter. Eksempler på variationer:
- Antal pistiller: nogle blomster har flere adskilte pistiller, andre kun én.
- Sammenvoksning: frugtblade kan være frie (apokarpe blomster) eller sammenvoksede (synkarpe blomster).
- Æggestokkens placering: overstillet (æggestokken sidder over de øvrige blomsterdele), understillet eller delvist indlejret.
- Stigmas form: kan være klæbrig, fjeragtig eller lappet afhængigt af pollinationstypen (fx vind- eller insektbestøvning).
Forståelsen af gynoeciets struktur og funktion er central for emner som bestøvning, befrugtning, frødannelse og frugtudvikling. Variationerne i frugtbladenes antal og sammenvoksning spiller en vigtig rolle i plantesystematik og i hvordan arter tilpasser sig forskellige bestøvergrupper og spredningsmåder.
Amaryllis stil og stigmaer
Blomster og frugter af jordorkidéen Spathoglottis plicata: dens "ringere" æggestok ligger under de andre blomsterdelene.
Dele af en Ranunculus (ranunkel) blomst
En stor stigma med støvknapper i baggrunden
Æblets gynoecium har fem frugtblade
Karpel anatomi
Et frugtblad er den grundlæggende enhed i en blomsts kvindelige forplantningsorgan (gynoecium). De enkelte dele af frugtbladet er:
- stigma: den ende, som modtager pollen. Den er normalt klæbrig;
- stilen, en stilk, der forbinder stigmaet med æggestokken. Den har en kanal, som hjælper med at få pollenrøret til at vokse, så den mandlige gamet kan nå frem til æggestokken; og
- æggestokkene indeholder den kvindelige kønscelle eller ægcelle.
Ægkapslen
Ægget har, når det er modent, en eller to hylstre omkring den centrale nucellus, undtagen i toppen, hvor der er en åbning, mikropyl. Nucellus er et væv omkring en stor celle, megasporen. Den ene store celle deler sig og giver ægget og nogle andre celler.
Et eksempel på et simpelt frugtblad er ærten, bønnen eller Arabidopsis: frugten udvikles fra det enkelte frugtblad, der består af to rækker ægceller, som er placeret ved siden af hinanden langs placenta-randen.
Pistil
En alternativ betegnelse for de kvindelige dele. Denne tabel viser, hvordan det bruges:
| Sammenligning af gynoeciumterminologi ved hjælp af frugtblad og pistil | |||
| Gynoeceums sammensætning | Carpelterminologi | Terminologi for stempel | Eksempler |
| Enkelt frugtblad | Gynoecium, monokarp (unicarpellet) | En pistil (simpel) | Avocado (Persea sp.), de fleste bælgfrugter (Fabaceae) |
| Flere forskellige (ikke-sammenvoksede) frugtblade | Apokarp (chorikarp) gynoecium | Støvblade (enkle) | Jordbær (Fragaria sp.), Smørblomst (Ranunculus sp.) |
| Flere forbindelser ("sammensmeltede") frugtblade | Syncarpe gynoecium | En pistil (sammensat) | Tulipan (Tulipa sp.), de fleste blomster |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et gynoecium?
A: Et gynoecium er de kvindelige reproduktive dele af en blomst.
Q: Hvad kaldes de mandlige dele af en blomst?
A: De mandlige dele af en blomst kaldes androecium.
Spørgsmål: Har alle blomster både kvindelige og mandlige dele?
Svar: Nej, det er ikke alle blomster, der har både kvindelige og mandlige dele.
Spørgsmål: Hvad er en frugtlegeme?
Svar: En frugtlegeme er en byggesten i en pistil.
Sp: Hvilke dele af et frugtblad og en pistil er der?
Svar: Delene i et frugtblad og en pistil er et stigma i toppen, hvor pollenet lander, en stil og en æggestok.
Spørgsmål: Hvad er en plantes æggestokke?
A: Planteægestokke er de dele af gynoecium, der indeholder ægceller.
Spørgsmål: Hvad er stigmaets funktion?
Svar: Stemplet er pollenreceptoren øverst på frugtlegemet.
Søge