Gynoecium
Et gynoecium (fra oldgræsk gyne, "kvinde") er de kvindelige reproduktive dele af en blomst. De mandlige dele kaldes androecium. Nogle blomster har både kvindelige og mandlige dele, og andre har ikke.
Et andet nøgleord er carpel. Hvepse er byggestenene i en pistil. Gynoecium kan have en eller flere pistiler. En frugtblad kan have et enkelt frugtblad eller flere sammenklæbede ("smeltet"). Hvepse og stempel har tre dele: en stigma i toppen, hvor pollenet lander, en stil og en æggestok. I tilfælde af en pistil kan stigmaet, stilen og æggestokken bestå af de dele af mere end ét frugtblad, der er smeltet sammen.
Planternes æggestokke er de dele af gynoecium, som (ligesom dyrs æggestokke) indeholder ægceller. Stilen er som regel stilkagtig. Den befinder sig mellem æggestokken nederst og stigmaet øverst. Hos nogle planter er der ingen stilarter i stemplerne. Stemplet er pollenreceptoren øverst i frugtbladet. Stigmaerne kan være adskilte, eller de kan være samlet i et område, der kaldes "stigmatisk område".
Amaryllis stil og stigmaer
Blomster og frugter af jordorkidéen Spathoglottis plicata: dens "ringere" æggestok ligger under de andre blomsterdelene.
Dele af en Ranunculus (ranunkel) blomst
En stor stigma med støvknapper i baggrunden
Æblets gynoecium har fem frugtblade
Karpel anatomi
Et frugtblad er den grundlæggende enhed i en blomsts kvindelige forplantningsorgan (gynoecium). De enkelte dele af frugtbladet er:
- stigma: den ende, som modtager pollen. Den er normalt klæbrig;
- stilen, en stilk, der forbinder stigmaet med æggestokken. Den har en kanal, som hjælper med at få pollenrøret til at vokse, så den mandlige gamet kan nå frem til æggestokken; og
- æggestokkene indeholder den kvindelige kønscelle eller ægcelle.
Ægkapslen
Ægget har, når det er modent, en eller to hylstre omkring den centrale nucellus, undtagen i toppen, hvor der er en åbning, mikropyl. Nucellus er et væv omkring en stor celle, megasporen. Den ene store celle deler sig og giver ægget og nogle andre celler.
Et eksempel på et simpelt frugtblad er ærten, bønnen eller Arabidopsis: frugten udvikles fra det enkelte frugtblad, der består af to rækker ægceller, som er placeret ved siden af hinanden langs placenta-randen.
Pistil
En alternativ betegnelse for de kvindelige dele. Denne tabel viser, hvordan det bruges:
| Sammenligning af gynoeciumterminologi ved hjælp af frugtblad og pistil | |||
| Gynoeceums sammensætning | Carpelterminologi | Terminologi for stempel | Eksempler |
| Enkelt frugtblad | Gynoecium, monokarp (unicarpellet) | En pistil (simpel) | Avocado (Persea sp.), de fleste bælgfrugter (Fabaceae) |
| Flere forskellige (ikke-sammenvoksede) frugtblade | Apokarp (chorikarp) gynoecium | Støvblade (enkle) | Jordbær (Fragaria sp.), Smørblomst (Ranunculus sp.) |
| Flere forbindelser ("sammensmeltede") frugtblade | Syncarpe gynoecium | En pistil (sammensat) | Tulipan (Tulipa sp.), de fleste blomster |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et gynoecium?
A: Et gynoecium er de kvindelige reproduktive dele af en blomst.
Q: Hvad kaldes de mandlige dele af en blomst?
A: De mandlige dele af en blomst kaldes androecium.
Spørgsmål: Har alle blomster både kvindelige og mandlige dele?
Svar: Nej, det er ikke alle blomster, der har både kvindelige og mandlige dele.
Spørgsmål: Hvad er en frugtlegeme?
Svar: En frugtlegeme er en byggesten i en pistil.
Sp: Hvilke dele af et frugtblad og en pistil er der?
Svar: Delene i et frugtblad og en pistil er et stigma i toppen, hvor pollenet lander, en stil og en æggestok.
Spørgsmål: Hvad er en plantes æggestokke?
A: Planteægestokke er de dele af gynoecium, der indeholder ægceller.
Spørgsmål: Hvad er stigmaets funktion?
Svar: Stemplet er pollenreceptoren øverst på frugtlegemet.
