Mykorrhiza
En mykorrhiza (græsk for svampeskole) er en symbiotisk forbindelse mellem en svamp og en plantes rødder.
I en mykorrhiza lever svampen inde i planterødderne og i jorden. Svampens hyfer er mere effektive end planterødder til at optage næringsstoffer.
Mykorrhizaer er vigtige for plantevæksten i mange økosystemer. Mindst 80 % af alle landplantearter (og over 90 % af familierne) har mykorrhiza. De er afhængige af den for at overleve. De er de mest almindelige symbionter i planteriget: de involverer omkring 6 000 svampearter og 240 000 plantearter.
Mykorrhiza er opdelt i to hovedtyper: ektomykorrhiza og endomykorrhiza. Ektomykorrhizasvampenes hyfer trænger ikke ind i de enkelte celler i roden, mens endomykorrhizasvampenes hyfer trænger ind i cellevæggen og invaginerer cellemembranen.
Mykorrhizasymbiosen er ældgammel og stammer fra mindst 400 millioner år siden.
Hvede er en mykorrhizaplante
Diagram over mykorrhiza med termer på spansk. Der er tale om en endomykorrhiza: Arbusklerne eller vesiklerne befinder sig inden for plantens cellevæg og er fastgjort til cellemembranen.
Ektomykorrhizalignende bøgetræer
Sådan fungerer det
Denne gensidighed giver svampen sukkerstoffer som glukose og saccharose, der produceres af planten under fotosyntesen, til svampen. Kulhydraterne bevæger sig fra deres kilde (normalt bladene) til roden og derefter til svampens partner. Til gengæld får planten mulighed for at udnytte myceliets meget store overfladeareal til at optage vand og mineralske næringsstoffer fra jorden, især fosfor.
Mekanismerne for øget absorption er både fysiske og kemiske. Mykorrhizamycellerne er meget mindre i diameter end den mindste rod. De kan udforske et større jordvolumen, hvilket giver en større overflade til absorption: "Det anslås, at hvert kilo jord indeholder mindst 200 km svampestrenge".
Fordele
Mykorrhizaplanter er ofte mere modstandsdygtige over for sygdomme, f.eks. sygdomme forårsaget af mikrobielle jordbårne patogener, og de er også mere modstandsdygtige over for virkningerne af tørke. Disse virkninger skyldes måske den forbedrede vand- og mineraloptagelse i mykorrhizaplanter.
Mykorrhiza er især fordelagtig for planten i næringsfattig jord. Planter, der dyrkes i sterile jorde og vækstmedier, klarer sig ofte dårligt uden tilsætning af sporer eller hyfer fra mykorrhizasvampe, der koloniserer planternes rødder og hjælper med at optage mineralske næringsstoffer fra jorden. Fraværet af mykorrhizasvampe kan også bremse plantevæksten i barske områder.
Svampepartnerne kan også hjælpe med at overføre sukker og andre næringsstoffer fra plante til plante. Sådanne mykorrhizasamfund kaldes fælles mykorrhizalignende netværk. Nogle arter lever i vævene inde i rødder, stængler og blade, og i så fald kaldes de endofytter. I lighed med mykorrhiza kan endofytisk kolonisering af svampe være til gavn for begge parter. Endofytter i græsser giver deres vært større modstandsdygtighed over for græssere og får til gengæld mad og husly fra planten.
Bakterier i mykorrhiza
Mykorrhizarødder tilbyder fremragende økologiske nicher for andre mikrober. Mykorrhizasvampe kan være værter for bakterier, der fuldfører deres livscyklus i svampecellerne. En af de bedst kendte er Geosiphon pyriforme, som kan være vært for cyanobakterier i de karakteristiske blærer. Arbuskulære mykorrhizasvampe (AM-svampe) er unikke ved at være vært for bakterier i deres cytoplasma. Intracellulære strukturer, der minder meget om bakterier, blev først beskrevet i 1970'erne. Senere identificerede forskningen dem som ægte bakterier.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en mykorrhiza?
A: En mykorrhiza er en symbiotisk forbindelse mellem en svamp og en plantes rødder, hvor svampen lever inde i planterødderne og i jorden.
Q: Hvorfor er mykorrhiza vigtig for plantevæksten i mange økosystemer?
A: Mykorrhiza er vigtig for plantevæksten i mange økosystemer, fordi svampehyferne er mere effektive end planterødderne til at absorbere næringsstoffer.
Q: Hvor stor en procentdel af alle landplantearter har mykorrhiza?
A: Mindst 80% af alle landplantearter (og over 90% af familierne) har mykorrhiza.
Q: Hvor mange arter af svampe og planter er involveret i mykorrhiza?
A: Mykorrhiza involverer omkring 6000 arter af svampe og 240.000 arter af planter.
Q: Hvad er de to hovedtyper af mykorrhiza?
A: De to hovedtyper af mykorrhiza er ektomykorrhiza og endomykorrhiza.
Q: Hvad er forskellen mellem ektomykorrhizasvampe og endomykorrhizasvampe?
A: Forskellen mellem ektomykorrhizasvampe og endomykorrhizasvampe er, at hyferne hos ektomykorrhizasvampe ikke trænger ind i de enkelte celler i roden, mens hyferne hos endomykorrhizasvampe trænger ind i cellevæggen og invaginerer cellemembranen.
Q: Hvad er Wood Wide Web?
A: Wood Wide Web er et udtryk, der bruges om mykorrhizanetværk i skove.
