Hulemaleri

Hulemalerier er malerier på hulevægge og -lofter. Normalt blev disse malerier lavet i forhistorisk tid. De fleste hulemalerier stammer fra 10.000 til 20.000 år siden. De ældste er fra ca. 32.000 år siden, men forskerne er stadig uenige om, hvorvidt denne datering er korrekt.

Det vides ikke, hvorfor disse malerier blev lavet. De kan have haft en funktion i forbindelse med ritualer. De kan også have været en måde at overføre information på, for at fortælle andre mennesker om noget. De fleste malerier findes i grotter, der er vanskelige at komme til.

I dag er der omkring 350 huler kendt, som har malerier i dem. Mange af dem ligger i Frankrig og Spanien. De mest kendte er nok grotterne i Altamira (i Spanien), Lascaux (i Frankrig) og Creswell Crags i England. Nogle gange blev der også malet på klippevægge. Færre af disse har dog overlevet på grund af erosion. Et eksempel herpå er klippemalerierne i Astuvansalmi (i Finland).

Oftest blev der malet dyr eller jagtscener. Nogle gange er der også hænder. Sjældent er der også mere abstrakte mønstre.

Malerierne er tegnet med rød og gul okker, hæmatit, manganoxid og trækul. Nogle gange blev silhuetten af dyret først sat ind i stenen.

Stilarter

André Leroi-Gourhan (1911-1986) har inddelt malerierne i forskellige stilarter:

Stil	Tidsperiode	Eksempler	Forklaring
I	Chatelperronien Aurignacien	Vulvaer i La Ferassie Planteædende i Belcayre	Skematiske malerier af dyr, f.eks. heste og mammutter. Meget ofte er kun dyrets hoved eller ryg vist. Desuden anvendes ofte linjer og prikker. Nogle gange er der vist skematiske vulvaer. Præcis datering er vanskelig.
II	Gavettien, Perigoriden, Soultréen	Par-ikke-par-hule Venus af Laussel	I denne periode kan malerierne først være blevet brugt til ritualer/religiøse formål. Malerier på plader, i den indgangsparti til hulen eller i klippeskjulere. De kan kun sjældent findes inde i hulen. Malerierne bliver mere skematiske, og dyrets hals/ryg er ofte med i maleriet. Venusfigurer dukker op, og de er alle skematiske: ben/fødder mangler, ansigt og arme er kun antydet. Hofter, mave og bryster er meget udpræget. Der findes for første gang aftryk af hænder
III	Soultréen, tidlige Magdalenien	Lascaux Pech Merle Roc de Sers El Castillo Rocamdour	Højdepunkt i udviklingen af klippekunst. Linjerne er blevet finere, og man forsøgte at vise dyr i bevægelse. Meget korte ben og en krop, der virker for stor i forhold til hovedet. De markerede linjer på ryggen, som er meget udtalte i stil II, er mindre udtalte. Dyrenes horn og gevirer er ofte vist i et perspektivisk billede. Meget ofte er bisoner og heste malet. De er almindeligvis vist i samme tegning. Andre dyr er ofte vist som ekstramateriale. Der er tegn, som næsten altid vises ved siden af dyrene. Mennesker er vist i forhold til dyrene, for første gang. Positive og negative aftryk af hænder er til stede.
IV	Magdalenien III og IV, Magdalenien V og VI	Trois Frères Les Combarelles	De fleste huler er i denne stil. Mobile genstande optræder og muliggør en yderligere klassificering af denne stil. Dyr er vist på en meget realistisk måde. Horn og gevirer er også vist realistisk og ikke længere i perspektivisk visning. Heste har en markeret mave og to streger på skuldrene. Bisoner har en trekant på lænden. Der er forskellige symboler ved siden af dyrene.

Teorier

Der er forskellige teorier om, hvad der kan have fået folk til at male i huler. De mest almindelige forklaringer er angivet nedenfor:

Det kunne være en form for jagtmagi, som skal øge antallet af dyr. En anden forklaring er nært beslægtet og blev fundet ved at undersøge jæger-samler-samfund: Disse malerier blev lavet af shamaner. Shamanen trak sig tilbage i grotternes mørke, gik i trance og malede derefter billeder af sine visioner, måske med en idé om at trække kraft ud af selve grottevæggene.
Det kunne være en form for graffiti, der for det meste blev udført af datidens unge mænd. Der blev også fundet Venusfigurer, som har nogenlunde samme alder. Ifølge denne teori var der mange unge i datidens samfund. De fleste af de unge, der malede, var mænd, men nogle var kvinder.
Malerierne kan være blevet lavet af praktiske årsager: Der er en skjult symbolik, som kan vise jagtteknikkerne eller de ruter, dyrene tog.
Folk malede det, de ønskede sig, eller det, de havde drømt om. Alternativt: Disse malerier blev dengang betragtet som "kunst". Der findes flere samfund i dag, som ikke har et ord for kunst, men som praktiserer det samme maleri.

Ældste kendte

Et maleri på væggen i en indonesisk grotte er omkring 44.000 år gammelt. Det viser en bøffel, der bliver jaget. Sidste år blev der fundet et andet maleri i Borneo.

Galleri

fra La Pasiega, Spanien

fra Altamira, Spanien

fra Chauvet, Frankrig

fra Chauvet

fra Lascaux, Frankrig

fra Niaux cave, Frankrig

En mammuth-ætsning, fra Pair-Non-Pair, Frankrig

Hænder i Gargas-hulen, Frankrig

Relaterede sider

Klippekunst
Øvre palæolitikum

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er hulemalerier?

A: Hulemalerier er malerier på hulens vægge og lofter.

Q: Hvornår blev disse malerier lavet?

A: Normalt blev disse malerier lavet i forhistorisk tid.

Spørgsmål: Hvorfor blev disse malerier lavet?

Svar: Det vides ikke, hvorfor disse malerier blev lavet. De kan have haft en funktion i forbindelse med ritualer eller kan have været en måde at overføre oplysninger til andre mennesker på.

Spørgsmål: Hvor mange huler med malerier er kendt i dag?

A: Der er ca. 350 kendte huler med malerier i dem.

Spørgsmål: Hvor findes de fleste af de kendte hulemalerier?

A: Mange af de kendte hulemalerier findes i Frankrig og Spanien.

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på kendte huler med malerier?

A: Nogle kendte grotter med malerier er Altamira i Spanien, Lascaux i Frankrig og Creswell Crags i England.

Spørgsmål: Hvilke materialer blev brugt til at tegne malerierne?

A: Malerierne blev tegnet med rød og gul okker, hæmatit, manganoxid og kul. Nogle gange blev silhuetten af dyret først sat ind i klippen.