Indiske subkontinent: geologi, lande og Himalayas dannelse

Opdag Indiske subkontinentets geologi, landenes mangfoldighed og Himalayas dannelse — fra tektoniske plader og Tethys til Everest: jordskælv, højdevækst og naturhistorie.

Det indiske subkontinent er en betegnelse, der hovedsagelig anvendes om det geografiske område, der er omgivet af Det Indiske Ocean: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.

Subkontinentet omfatter både høje bjergkæder, store sletter og kystområder og rummer et væld af klimaer, fra tropisk og monsunpåvirket i syd til alpine forhold i nord. De store floder, som Ganges, Indus og Brahmaputra, har deres kilder i de højere områder og har igennem millioner af år aflejret tykkere lag sedimenter, hvilket har dannet den frugtbare Indo-Gangetiske slette. Regionens landskab, klima og økosystemer gør subkontinentet til en af jordens mest diversificerede og befolkede områder.

Geologi og dannelse af Himalaya

Subkontinentet var engang en del af Gondwana, det gamle sydlige superkontinent. Geologisk set skyldes Himalayas oprindelse, at den indiske tektoniske plade bevægede sig nordpå med 15 cm om året og langsomt ramte det eurasiske kontinent for ca. 40-50 millioner år siden. Dannelsen af Himalayabuen skyldes, at de lettere sten fra havbunden på den tid let blev løftet op til bjerge. En ofte citeret kendsgerning, der bruges til at illustrere denne proces, er, at toppen af Mount Everest er lavet af havkalksten.

Der er dog vigtige nuancer: pladens bevægelseshastighed har varieret gennem tid. De højere tal (fx ~15 cm/år) afspejler perioder med hurtig nordgående drift efter opbruddet fra Gondwana, mens moderne geodætiske målinger (GPS) viser andre aktuelle hastigheder for forskellige dele af den indo-australske plade. De fossile sedimenter og lag af havkalksten på toppen af høje Himalayatoppe, inklusive fund af marine fossiler, er klare beviser for, at områder, der i dag ligger tusinder af meter over havets overflade, engang lå på havbunden.

For omkring 50 millioner år siden havde denne hurtigt bevægelige plade lukket Tethys-havet fuldstændigt. Eksistensen af Tethys er blevet bevist af de sedimentære sten, der har lagt sig på havbunden, og af de vulkaner, der har omkranset dens kanter. Da disse sedimenter var lette, smuldrede de sammen til bjergkæder i stedet for at synke ned på bunden. Den indiske plade kører stadig horisontalt under den tibetanske højslette, hvilket tvinger højsletten til at bevæge sig opad.

I geologiske termer førte kollisionszonen til dannelsen af en såkaldt orogen (bjergkædedannelse) gennem processer som subduktion af oceanbund, foldning, forkastninger og indlejring af havsedimenter. Mellem de sammenstødende plader findes også suture-zoner (fx Indus–Yarlung suture), hvor rester af den tidligere oceanbunden — herunder ophiolitiske komplekser — er bevaret som bevis for den lukkede havbassin. Erosion og aflejring af materiale fra de voksende bjerge har samtidig opbygget store sletter mod syd, hvilket har stor betydning for landbrug og befolkningstæthed.

Nuværende tektonik, hævning og jordskælv

Den indo-australske plade bevæger sig stadig med 67 mm om året, og i løbet af de næste 10 millioner år vil den bevæge sig ca. 1.500 km ind i Asien. Omkring 20 mm om året af den indisk-asiatiske konvergens absorberes af trykforøgelse langs Himalayas sydlige front. Dette fører til, at Himalaya stiger med ca. 5 mm om året, hvilket gør dem geologisk aktive. Bevægelsen af den indiske plade ind i den asiatiske plade fører også til jordskælv fra tid til anden.

De kontinuerlige bevægelser betyder, at Himalaya og omkringliggende områder er seismisk aktive: pladetektonikens energi frigives periodisk i form af kraftige jordskælv, der kan føre til store menneskelige og materielle tab i de tætbefolkede regioner ved bjergenes fødder. Samtidig er hævningstakten ikke konstant over hele rækkevidden; lokal geologi, forkastningszoner og erosion spiller også ind. Hævningen af bjerge balanceres delvist af intensiv erosion (is, regn og floder), som hele tiden skærer i landskabet og transporterer materiale mod lavlandet.

Betydning for klima, økosystemer og mennesker

Himalaya fungerer som en stor klimabarriere. Dens højde påvirker atmosfærens cirkulation og er en afgørende del af det sydasiatiske monsunsystem — både i styrke og sæsonmæssig fordeling af nedbør. De store floder, der har deres oprindelse i disse bjerge, forsyner millioner af mennesker med vand til drikke, landbrug og industri. Samtidig gør den geologiske aktivitet området udsat for naturkatastrofer som jordskælv, jordskred og oversvømmelser.

Samlet set er det indiske subkontinent et område, hvor geologiske processer på skalaer fra millioner af år til moderne GPS-målinger kontinuerligt former landskabet, påvirker klimaet og har stor betydning for menneskers livsvilkår, økonomi og kultur.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er det indiske subkontinent?

Spørgsmål: Hvordan blev Himalaya dannet?

Spørgsmål: Hvad skete der med Tethyshavet?

Spørgsmål: Hvor hurtigt bevæger den indo-australske plade sig?

Spørgsmål: Hvordan påvirker denne bevægelse Himalaya?

Spørgsmål: Hvilke andre virkninger har denne bevægelse?

Søg efter bogstav