Det indiske subkontinent
Det indiske subkontinent er en betegnelse, der hovedsagelig anvendes om det geografiske område, der er omgivet af Det Indiske Ocean: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.
Subkontinentet var engang en del af Gondwana, det gamle sydlige superkontinent. Geologisk set skyldes Himalayas oprindelse, at den indiske tektoniske plade bevægede sig nordpå med 15 cm om året og langsomt ramte det eurasiske kontinent for ca. 40-50 millioner år siden. Dannelsen af Himalayabuen skyldes, at de lettere sten fra havbunden på den tid let blev løftet op til bjerge. En ofte citeret kendsgerning, der bruges til at illustrere denne proces, er, at toppen af Mount Everest er lavet af havkalksten.
For omkring 50 millioner år siden havde denne hurtigt bevægelige plade lukket Tethys-havet fuldstændigt. Eksistensen af Tethys er blevet bevist af de sedimentære sten, der har lagt sig på havbunden, og af de vulkaner, der har omkranset dens kanter. Da disse sedimenter var lette, smuldrede de sammen til bjergkæder i stedet for at synke ned på bunden. Den indiske plade kører stadig horisontalt under den tibetanske højslette, hvilket tvinger højsletten til at bevæge sig opad.
Den indo-australske plade bevæger sig stadig med 67 mm om året, og i løbet af de næste 10 millioner år vil den bevæge sig ca. 1.500 km ind i Asien. Omkring 20 mm om året af den indisk-asiatiske konvergens absorberes af trykforøgelse langs Himalayas sydlige front. Dette fører til, at Himalaya stiger med ca. 5 mm om året, hvilket gør dem geologisk aktive. Bevægelsen af den indiske plade ind i den asiatiske plade fører også til jordskælv fra tid til anden.
Det indiske subkontinent
Den mere end 6.000 km lange rejse, som den indiske landmasse (den indiske plade) foretog, før den kolliderede med Asien (den eurasiske plade) for ca. 40-50 millioner år siden
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det indiske subkontinent?
A: Det indiske subkontinent er et geografisk område, der omfatter Bangladesh, Bhutan, Republikken Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. Det ligger syd for Himalaya og var engang en del af Gondwana, et gammelt sydligt superkontinent.
Spørgsmål: Hvordan blev Himalaya dannet?
A: Himalaya blev dannet, da den indiske tektoniske plade bevægede sig nordpå med 15 cm om året og langsomt pressede det eurasiske kontinent sammen for ca. 40-50 millioner år siden. Denne proces fik klippen fra havbunden fra dengang til at blive løftet op til bjerge.
Spørgsmål: Hvad skete der med Tethyshavet?
Svar: For ca. 50 millioner år siden havde denne hurtigt bevægende plade lukket Tethyshavet helt af. Beviset for dens eksistens kan findes i sedimentære sten, der har sat sig på dens havbund, og i vulkaner, der har kantet dens kanter.
Spørgsmål: Hvor hurtigt bevæger den indo-australske plade sig?
Svar: Den indo-australske plade bevæger sig i øjeblikket med 67 mm om året. I løbet af de næste 10 millioner år kan den bevæge sig ca. 1.500 km ind i Asien.
Spørgsmål: Hvordan påvirker denne bevægelse Himalaya?
Svar: Ca. 20 mm om året af den indisk-asiatiske konvergens absorberes af trykning langs Himalayas sydlige front, hvilket fører til, at de stiger med ca. 5 mm om året, hvilket gør dem geologisk aktive.
Spørgsmål: Hvilke andre virkninger har denne bevægelse?
Svar: Denne bevægelse forårsager også jordskælv fra tid til anden på grund af det tryk, der lægges på landmasser, når de bevæger sig mod hinanden.
