Himalaya er en bjergkæde i Sydasien og omfatter nogle af Jordens højeste og mest dramatiske fjeldområder.
Geografi
Den vestlige ende ligger i Pakistan. Kæden løber gennem Jammu og Kashmir, Himachal Pradesh, Uttaranchal, Sikkim og Arunachal Pradesh i Indien, gennem Nepal og Bhutan. Den østlige ende ligger i den sydlige del af Tibet. Geografisk opdeles de ofte i tre hovedzoner: Himadri (de højeste, snedækkede toppe), Himachal (mellemhøje himalayiske massiver) og Shiwaliks (de lavere forbjerg i syd).
Toppe og højder
Verdens højeste bjerge findes i det større område omkring Himalaya og nabokæder som Karakoram. De mest kendte toppe omfatter blandt andre Mount Everest, K2, Annapurna og Nanga Parbat. Mount Everest er Jordens højeste bjerg med en højde på cirka 8 849 meter (nyere opmålinger angiver 8 848,86 m).
Der findes 14 bjerge over 8 000 meter (de såkaldte "otte‑tusindere"). Mange af dem ligger i Nepal og i de tilstødende områder; af disse ligger ni i eller på grænsen til det nepalesiske Himalaya. Bemærk, at K2 og Nanga Parbat geografisk hører til den vestlige del af regionen (Karakoram/Himalaya‑komplekset) og ligger i det nuværende Pakistan.
- Mount Everest – ca. 8 849 m
- K2 – ca. 8 611 m (Karakoram)
- Kangchenjunga – ca. 8 586 m (på grænsen mellem Nepal og Indien)
- Annapurna I – ca. 8 091 m
- Nanga Parbat – ca. 8 126 m
Geologi og dannelse
Himalaya er et resultat af tektonisk kollision, hvor den indiske kontinentalplade kolliderede med den eurasiske plade for omkring 50 millioner år siden. Den kraftige sammenpresning har løftet klippeformationer til enorme højder, og bjergkæden fortsætter med at hæve sig langsomt i dag. Området er derfor geologisk aktivt med hyppige jordskælv og komplekse foldninger og forkastninger.
Klima og vandressourcer
Nord for Himalaya ligger den tibetanske højslette, ofte kaldet "verdens tag". Den tibetanske højslette er relativt tør, fordi højsletten og bjergene fungerer som en massiv regnskygge. Meget af nedbøren falder på sydsiden af bjergene, drevet af den sydasiatiske monsun.
Himalaya har stærk højdeforskydning i klima: fra subtropiske daler til alpine og arktiske zoner på de højeste tinder. Kæden er kilde til mange store asiatiske floder — blandt andet bifloder til Indus-, Ganges- og Brahmaputra-systemerne — og fungerer som vandoplag for millioner af mennesker via snefelter og gletsjere.
Flora og fauna
Himalaya rummer en stor variation af økosystemer: subtropiske og tempererede skove i de lavere højder, alpine enge og evig sne i højderne. Området har høj biologisk diversitet og mange endemiske arter. Kendte dyr inkluderer sneleoparden, rød panda, tibetansk antilope og Himalayan tahr. Vegetationen spænder fra rhododendron‑ og fyrreskove til højalpine buskmarker.
Mennesker, kultur og beboelse
Himalaya er hjemsted for mange forskellige etniske grupper og sprog. Traditionelt har folk levet i bjerglandbrug, med terrasserede marker, husdyrhold og skovbrug. I højere områder har tibetansk buddhisme stor kulturel betydning; i Nepals højland er sherpa-folket kendt for deres bjergfærdigheder og rolle i ekspeditioner til de store tinder.
Trusler og bevarelse
Himalaya står over for en række pres: klimaforandringer giver hurtig gletsjerafsmeltning og øger risikoen for glacial lake outburst floods (GLOFs). Øget turisme og kommerciel bjergbestigning belaster lokale økosystemer og infrastruktur. Afskovning, overgræsning og udbygning presser også naturen. Til gengæld findes der talrige beskyttede områder og nationalparker (fx Sagarmatha/Sagarmatha NP og Kanchenjunga NP) samt lokale og internationale bevarelsesprojekter.
Betydning
Himalaya påvirker klima, vandressourcer og kultur i hele Syd- og Centrale Asien. Bjergkæden fungerer både som en fysisk barriere og som kilde til livsvigtige floder, samtidig med at den er et centrum for naturforskning, friluftsliv og religiøs betydning for millioner af mennesker.
Ordet "Himalaya" betyder "Sneens hus" på sanskrit, et gammelt indisk sprog. Himalaya er så højtliggende, at det historisk har virket isolerende mellem de indiske og kinesiske befolkningsområder; det indiske subkontinent er på mange måder afskåret fra resten af Asien af disse bjerge.
![Himalaya fra den internationale rumstation, set mod syd fra den tibetanske højslette. Topene er Makalu [til venstre (8.462 meter; 27.765 fod)], Everest [i midten (8.848 meter; 29.035 fod)], Lhotse [i midten (8.516 meter; 27.939 fod)] og Cho Oyu [til højre (8.201 meter; 26.906 fod)](https://alegsaonline.com/image/300px-Himalayas.jpg)



