Fattigdom i Indien er et

Fattigdom i Indien er et vigtigt spørgsmål. Indien har nogle af de fattigste mennesker i verden.

Den indiske regering siger, at fattigdomsgrænsen for landdistrikterne er ₹ 816 om måneden og ₹ 1000 om måneden i byområderne. Det betyder, at mange mennesker ikke har penge nok. Indiens foreslåede, men endnu ikke vedtagne officielle fattigdomsgrænse er ₹972 (14 USD) om måneden i landdistrikterne eller ₹1 407 (21 USD) om måneden i byerne.

I Indien er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitlig mand 2400 kalorier pr. dag i landdistrikterne og 2100 kalorier pr. dag i byområderne.

I 2012 rapporterede den seneste rapport fra den indiske planlægningskommission (Tendulkar-udvalget), at 26 % af alle mennesker i Indien lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,25 USD om dagen. I løbet af det sidste årti har fattigdommen været vidne til et konstant fald, idet niveauet er faldet fra 37,2 % i 2004-05 til 29,8 % i 2009-10. Antallet af fattige anslås nu at være 250 millioner.

Analyse

I 1947 var den gennemsnitlige indkomst i Indien på samme niveau som i Sydkorea. Sydkorea blev et udviklet land i 2000'erne, men det gjorde Indien ikke.

I de første 40 år fulgte Indien den sovjetiske økonomiske planlægning, nationaliseringsprogrammer og statsligt ejerskab af industrien. Den økonomiske vækst lå i gennemsnit på ca. 3,5 %, mens asiatiske økonomier som Sydkorea i gennemsnit voksede mere end dobbelt så hurtigt om året. Justeret for befolkningstilvæksten i Indien voksede indkomsten pr. indbygger med 1,49 % om året, mens indkomsterne for sydkoreanere - rige og fattige - steg hurtigt.

Indiens økonomi i sovjetisk stil omfattede "Licence Raj": de omfattende licenser, regler og bureaukrati, der var nødvendige for at oprette og drive en virksomhed i Indien mellem 1947 og 1990. Licens-raj'en var et resultat af Indiens beslutning om at indføre en planøkonomi, hvor alle aspekter af økonomien kontrolleres af staten. Licenser blev kun givet til nogle få udvalgte. Korruptionen blomstrede under dette system. Under dette system skabte landet kun få arbejdspladser og lidt velstand. Den udbredte fattigdom var fortsat udbredt.

Det labyrintiske bureaukrati førte ofte til absurde restriktioner - op til 80 myndigheder skulle opfyldes, før en virksomhed kunne få tilladelse til at producere, og staten bestemte, hvad der blev produceret, hvor meget, til hvilken pris og hvilke kapitalkilder der blev anvendt.

- BBC

Gadebørn i Indien sælger snacks og drikkevarer til buspassagerer

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er fattigdomsgrænsen for landområder i Indien?

Q: Hvad er fattigdomsgrænsen for byområder i Indien?

Q: Hvad er Indiens foreslåede officielle fattigdomsgrænse?

Q: Hvad er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitsmand på landet i Indien?

Q: Hvad er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitsmand i byområder i Indien?

Q: Hvor mange procent af befolkningen i Indien falder under den internationale fattigdomsgrænse?

Q: Hvordan har fattigdomsniveauet udviklet sig i Indien i løbet af det sidste årti?

Søg efter bogstav