Fattigdom i Indien: definition, tal, årsager og udvikling

Fattigdom i Indien: fakta, tal, årsager og udvikling. Dybtgående analyse af grænser, statistik, kaloriebudget og socioøkonomiske tendenser — hvem rammes og hvorfor.

Fattigdom i Indien er et vigtigt spørgsmål. Indien har nogle af de fattigste mennesker i verden.

Den indiske regering siger, at fattigdomsgrænsen for landdistrikterne er ₹ 816 om måneden og ₹ 1000 om måneden i byområderne. Det betyder, at mange mennesker ikke har penge nok. Indiens foreslåede, men endnu ikke vedtagne officielle fattigdomsgrænse er ₹972 (14 USD) om måneden i landdistrikterne eller ₹1 407 (21 USD) om måneden i byerne.

I Indien er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitlig mand 2400 kalorier pr. dag i landdistrikterne og 2100 kalorier pr. dag i byområderne.

I 2012 rapporterede den seneste rapport fra den indiske planlægningskommission (Tendulkar-udvalget), at 26 % af alle mennesker i Indien lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,25 USD om dagen. I løbet af det sidste årti har fattigdommen været vidne til et konstant fald, idet niveauet er faldet fra 37,2 % i 2004-05 til 29,8 % i 2009-10. Antallet af fattige anslås nu at være 250 millioner.

Definition og måling

Fattigdom måles på forskellige måder. To almindelige tilgange er:

• Indkomst- eller forbrugslinjer: En grænse for hvor meget penge en person eller husstand har til rådighed (fx de officielle nationale fattigdomsgrænser nævnt ovenfor).
• Multidimensionelle mål: Vurderer adgangen til uddannelse, sundhed, bolig, sanitet og levebrød ud over indkomst. Disse mål kan fange fattigdom på andre måder end kun penge.

Internationale sammenligninger bruger ofte købekraftsparitet (PPP) og en global linje (tidligere USD 1,25/dag, senere revideret til USD 1,90 og nu USD 2,15 afhængigt af opgørelsesår). Nationale fattigdomsgrænser, som dem Ken nævnt i Indien, tager højde for lokale priser og forbrugsadfærd.

Tendenser og tal

Over de sidste par årtier har Indien gennemgået en betydelig reduktion i ekstrem fattigdom, især i perioden med høj økonomisk vækst fra slutningen af 1990'erne til midten af 2010'erne. De tal, der er nævnt ovenfor fra Tendulkar-udvalget, viser et fald i andelen af fattige mellem 2004–05 og 2009–10. Samtidig er antallet af mennesker der lever tæt over fattigdomsgrænsen stort, hvilket gør dem sårbare over for stød som sygdom, arbejdsledighed eller prisstigninger.

Det er vigtigt at forstå, at der er store forskelle internt i Indien:

• Regionale forskelle: Vestlige og sydlige stater har generelt lavere fattigdomsgrader end nogle nordlige og østlige stater.
• By vs. land: Fattigdomsgraden er ofte højere i landdistrikterne, selvom fattigdom i byområderne også kan være udbredt på grund af uformelt arbejde og høje leveomkostninger.
• Sårbare grupper: Kastesystemets nedarvede uligheder, stammebefolkninger (Adivasis) og visse minoriteter oplever ofte højere fattigdom.

Bemærk også, at ekstreme begivenheder som COVID-19-pandemien midlertidigt har svækket nogle af de fremskridt, Indien havde opnået, idet mange mistede indkomst eller arbejde. Den langsigtede udvikling afhænger af økonomisk vækst, politiske tiltag og sociale sikkerhedsnet.

Årsager til fattigdom i Indien

Der er mange sammenvirkende årsager til vedvarende fattigdom:

• Lavt uddannelses- og færdighedsniveau: Manglende adgang til kvalitetsuddannelse begrænser mulighederne for lønnet arbejde.
• Afhængighed af landbrug: Mange husstande er afhængige af småskala-landbrug med lav produktivitet, sårbarhed over for vejr og manglende adgang til kapital.
• Uformel økonomi og jobusikkerhed: En stor del af arbejdsstyrken arbejder i uformelle jobs uden social beskyttelse.
• Social eksklusion: Kaste, køn og etnisk tilhørsforhold kan begrænse adgang til ressourcer og job.
• Manglende sundhedspleje og underernæring: Sygdom og dårlig ernæring mindsker arbejdsduelighed og øger udgifter.
• Dårlig infrastruktur: Utilstrækkelig transport, elektricitet og sanitære forhold hæmmer økonomisk aktivitet.
• Korruption og svag forvaltning: Ressourcer når ikke altid de mest trængende pga. ineffektiv implementering.

Konsekvenser af fattigdom

• Højere dødelighed, dårligere sundhedsresultater og kronisk underernæring.
• Lavere uddannelsesniveau, hvilket fører til et vedvarende fattigdomscirkulær.
• Øget sårbarhed over for økonomiske chok, naturkatastrofer og sygdomsudbrud.
• Social uro og begrænset social mobilitet.

Politikker og tiltag for at bekæmpe fattigdom

Den indiske stat og civilsamfundet har iværksat mange programmer rettet mod fattigdomsreduktion. Nogle af de vigtigste tiltag inkluderer:

• Arbejde og sociale sikringsprogrammer: F.eks. Mahatma Gandhi National Rural Employment Guarantee Act (MGNREGA), som garanterer lønnet arbejde i landdistrikterne.
• Rationeringssystemer: Public Distribution System (PDS) giver subsidieret mad til trængende husstande.
• Direkte understøttelse og finansiel inklusion: Programmer som Pradhan Mantri Jan Dhan Yojana (bankkonti) og direkte overførsler via Aadhaar-identifikation.
• Sundhed og ernæring: Programmer for mor–barn-sundhed, vaccinationskampagner og midddagsmad i skoler (Mid-Day Meal Scheme).
• Uddannelse og færdighedsudvikling: Initiativer for at øge skolegang og erhvervsuddannelse.

Effekten af disse programmer afhænger af korrekt målretning, levering og kapacitet i lokal forvaltning. Kombinationen af direkte sociale ydelser og langsigtede investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur giver bedst resultat.

Fremtidsperspektiver og anbefalinger

For at konsolidere fremgang og reducere fattigdom yderligere kan følgende strategier være centrale:

• Styrket uddannelse og erhvervsrettet træning rettet mod unge og kvinder.
• Investering i landbrugsmodernisering, adgang til kredit og markeder for småbønder.
• Udvidelse og forbedring af social sikring og universelle adgangsprogrammer.
• Forbedret sundhedspleje og ernæringsprogrammer rettet mod de tidlige leveår.
• Øget fokus på ligestilling, inklusion og målrettede programmer for marginaliserede grupper.
• Bedre styring, gennemsigtighed og digitalisering for at sikre, at ydelser når de rette modtagere.

Konklusion: Indien har gjort betydelige fremskridt i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom, men store udfordringer består. Fattigdom i Indien er kompleks og regionalt forskelligartet, og effektiv bekæmpelse kræver både korte og langsigtede indsatser — fra økonomisk vækst og jobskabelse til forbedret uddannelse, sundhed og social beskyttelse.

Analyse

I 1947 var den gennemsnitlige indkomst i Indien på samme niveau som i Sydkorea. Sydkorea blev et udviklet land i 2000'erne, men det gjorde Indien ikke.

I de første 40 år fulgte Indien den sovjetiske økonomiske planlægning, nationaliseringsprogrammer og statsligt ejerskab af industrien. Den økonomiske vækst lå i gennemsnit på ca. 3,5 %, mens asiatiske økonomier som Sydkorea i gennemsnit voksede mere end dobbelt så hurtigt om året. Justeret for befolkningstilvæksten i Indien voksede indkomsten pr. indbygger med 1,49 % om året, mens indkomsterne for sydkoreanere - rige og fattige - steg hurtigt.

Indiens økonomi i sovjetisk stil omfattede "Licence Raj": de omfattende licenser, regler og bureaukrati, der var nødvendige for at oprette og drive en virksomhed i Indien mellem 1947 og 1990. Licens-raj'en var et resultat af Indiens beslutning om at indføre en planøkonomi, hvor alle aspekter af økonomien kontrolleres af staten. Licenser blev kun givet til nogle få udvalgte. Korruptionen blomstrede under dette system. Under dette system skabte landet kun få arbejdspladser og lidt velstand. Den udbredte fattigdom var fortsat udbredt.

Det labyrintiske bureaukrati førte ofte til absurde restriktioner - op til 80 myndigheder skulle opfyldes, før en virksomhed kunne få tilladelse til at producere, og staten bestemte, hvad der blev produceret, hvor meget, til hvilken pris og hvilke kapitalkilder der blev anvendt.

- BBC

Gadebørn i Indien sælger snacks og drikkevarer til buspassagerer

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er fattigdomsgrænsen for landområder i Indien?

Q: Hvad er fattigdomsgrænsen for byområder i Indien?

Q: Hvad er Indiens foreslåede officielle fattigdomsgrænse?

Q: Hvad er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitsmand på landet i Indien?

Q: Hvad er det gennemsnitlige kaloriebehov for en gennemsnitsmand i byområder i Indien?

Q: Hvor mange procent af befolkningen i Indien falder under den internationale fattigdomsgrænse?

Q: Hvordan har fattigdomsniveauet udviklet sig i Indien i løbet af det sidste årti?

Søg efter bogstav