Sikhisme: Definition og introduktion til tro, Guru Granth Sahib & Khalsa

Grundig introduktion til sikhisme: tro, historie, Guru Granth Sahib og Khalsa — lær om undervisere, ritualer og fællesskab i en af verdens store indiske religioner.

Sikhisme (/ˈsɪkɪzəm/), også kendt som Sikhi (Punjabi: ਸਿੱਖੀ Sikkhī, [ˈsɪkʰiː], fra ਸਿੱਖ, Sikh, 'discipel', 'søgende' eller 'lærende') eller Sikh Dharma, er en religion, der oprindeligt stammer fra Indien. Den regnes som en af de indiske (dharmiske) trosretninger og har sit udspring på det indiske subkontinent. Tilhængere kaldes "sikher". Sikhisme (almindeligvis kendt som Sikhī) stammer fra ordet Sikh, som kommer fra sanskritroden śiṣya, der betyder discipel, eller śikṣa, der betyder instruktion. Deres hellige bog er Adi Guru Granth Sahib Ji. Guru er ordet for lærer på sanskrit, mens Granth er ordet for bog, skrift eller tekst på sanskrit.

Trosgrundlag og centrale principper

Sikhismen lægger vægt på troen på én Gud (Ik Onkar), menneskets værdighed og lighed for Gud, og et etisk liv præget af:

• Naam Japna — huskelse og meditation over Guds navn (navnejap).
• Kirat Karni — ærligt arbejde og retfærdig indtægt.
• Vand Chakna — deling af ressourcer og omsorg for andre (velgørenhed).
• Seva — uselvisk tjeneste for fællesskabet.

Sikhismen fordømmer kastesystemets diskrimination og overtro, og den fremmer social lighed mellem køn, klasse og baggrund.

Guru Granth Sahib og gurutitet

Siri Guru Granth Sahib er sikhernens hellige skrift og betragtes som den evige levende guru. Den første samling kaldet Adi Granth blev kompilering og redigeret af den femte guru, Guru Arjan (komplet i 1604), og indeholder hymner (shabads) af de tidlige guruer samt af hellige fra både hinduistiske og islamiske baggrunde, f.eks. Kabir, Farid, Namdev og Ravidas. Disse skrifter understreger monoteisme, hengivenhed og moralsk livsførelse.

Den tiende menneskelige guru, Guru Gobind Singh, ophøjede i 1708 Granth Sahib til at være sikhernes evige guru — en autoritet i åndelig og praktisk vejledning. Som det siges: "Sab Sikhan ko hukam hai Guru Manyo Granth" (Alle sikher er befalet at tage Granth som Guru). Derfor anser mange sikher samlet set, at de har 11 guruer: 10 menneskelige guruer og den evige shabad-guru, Siri Guru Granth Sahib.

Khalsa og de fem K'er

I 1699 grundlagde Guru Gobind Singh Khalsa, en skare af indviet troende med et fælles kodeks for adfærd og identitet. Dette skete ved fejring af Vaisakhi og ved indførsel af indvielsesritualet Khande di Pahul (Amrit-sammensværgelsen), hvor nye medlemmer modtog amrit (sødt vand blandet med kirsebærblade) og forpligtede sig til Khalsas idealer.

De fem K'er (kakkars) er symbolske artikler, som mange indviede sikher bærer:

• Kesh — uklippet hår (symbol på accept af Guds vilje).
• Kangha — en kam (renlighed og orden).
• Kara — et stålarmbånd (Guds evighed og moralsk ansvar).
• Kachera — korte bukser (selvkontrol og disciplin).
• Kirpan — en lille dolk eller sværd (beskyttelse af de svage og retfærdighed).

Ritualer, praksis og religiøse samlingssteder

Sikhistiske gudstjenester foregår i gurdwaraen (templet), hvor man samles til fælles bønn og sang (kirtan). Et centralt træk i gurdwaraen er langar, et gratis fællesskabskøkken, hvor alle — uanset tro eller status — spiser sammen. Langar understreger idealet om lighed og gæstfrihed.

Andre praksisser omfatter daglig recitation af hymner, navnejap, deltagelse i kirker og velgørende arbejde. Vigtige livsceremonier er blandt andet Amrit Sanskar (Khalsa-indvielse), Anand Karaj (sikhisk ægteskabsceremoni) og ritualer i forbindelse med fødsel og død, som ofte centrerer sig omkring læsning af Guru Granth Sahib.

Historie og udbredelse

Sikhismen blev grundlagt i slutningen af 1400-tallet omkring 1469 med fødslen af Guru Nanak Dev, den første af de ti menneskelige guruer. Guruerne gennem århundrederne udvidede både den teologiske lære og det religiøse fællesskab. Den tiende guru, Guru Gobind Singh (1666–1708), udviklede Khalsa-institutionen og formaliserede mange aspekter af sikhisk identitet.

Sikherne begyndte i større antal at migrere fra Punjab i det 19. og 20. århundrede til steder som Storbritannien, Nordamerika, Østafrika og Sydøstasien. Sikhiske arbejdere deltog i opbygningen af infrastruktur som jernbaner og i visse perioder i konstruktionen af anlæg som Panamakanalen. I dag bor de fleste sikher fortsat i Indien (især i delstaten Punjab), men der er betydelige diasporasamfund i bl.a. Canada, Storbritannien og USA.

Det anslås, at der i dag er omkring 25–30 millioner sikher i verden, hvilket gør sikhismen til en af de større organiserede religioner globalt.

Højtider og mindesmærker

Nogle af de vigtigste sikhiske højtider og mindesmærker er:

• Vaisakhi — fejring af Khalsas grundlæggelse og høstfest i Punjab.
• Gurpurabs — fejring af guruerne, særligt Guru Nanaks og Guru Gobind Singh's fødselsdage.
• Hola Mohalla — en militær og spirituel festival introduceret af Guru Gobind Singh med øvelser, poetiske optrin og samling.

Afsluttende bemærkninger

Sikhismen kombinerer en stærk monoteistisk hengivenhed med praktiske krav om etisk adfærd, social retfærdighed og fællesskabstjeneste. Dens åndelige centrum er Siri Guru Granth Sahib, mens Khalsa-bevægelsen har formet religiøs identitet og handling. Sikhismen har gennem historien været både en åndelig og social kraft, der fortsat præger millioner af menneskers liv verden over.

Overbevisninger

Guru Granth Sahib er ikke bare en hellig bog for sikherne, den respekteres og behandles som et levende væsen, da den officielt er Den Evige Guru (Lærer). Shri Guru Granth Sahib er ikke skrevet af ét menneske, men af helgener fra alle samfund og religioner. Det er en universel lærer for alle religioner, der giver budskabet om én Gud og respekt til alle mennesker af alle religioner.

Nogle grundlæggende overbevisninger

• Der er intet, der er hinsides eller uden for den ene Gud. Så derfor er der intet, der bliver skabt eller ødelagt, da skabelsen og ødelæggelsen stadig kun er en del af den ene Gud.
• Målet med livet er at fokusere på at være ét med Gud. Dette kan opnås ved at meditere, bede og være i selskab med andre, der har et lignende mål.

Gud

Sikhismen lærer, at Gud er evig, ikke kan ses og ikke har nogen krop. Derfor har Gud ikke noget køn. Man lærer, at Gud skabte universet og holder det i gang. Gud anses for at være uendelig, alfa og omega, ingen begyndelse og ingen ende. Sikherne tilbeder Gud og mediterer på Guds navn gennem intens (lidenskabelig) gentagelse. De tror, at alt er en del af Gud, og at Gud er en del af alt. Godt, dårligt, neutralt gælder ikke for Gud og er kun beregnet for mennesker, da Sikh-filosofien angiver, at mennesket er født medfødt godt. Da Gud har skabt verden, kan han ødelægge den, når han vil.

Frelse

Tilhængere forsøger alle at opnå frelse, hvilket betyder, at de forsøger at bryde genfødelsesprocessen og blive ét med Gud. Det, der forhindrer folk i at nå foreningen, er dårlig karma. Man lærer, at dårlig karma er forårsaget af stolthed, vrede, grådighed, tilknytning og begær. Sikherne forsøger at holde sig væk fra disse ting. Sikherne tror også på, at en del af Gud bor i alt i verden. Når en person opdager Gud indeni og holder op med at søge efter andre, kan han opnå frelse.

 
Sikh-folk  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er sikhisme?

Spørgsmål: Hvor kommer ordet "sikh" fra?

Sp: Hvad er sikhismens hellige bog?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker følger sikhismen?

Spørgsmål: Hvor kan man praktisere denne religion?

Spørgsmål: Hvilken ceremoni indførte Guru Gobind Singh på Vaisakhi-dagen?

Søg efter bogstav