Himachal Pradesh: Nordindisk delstat i Himalaya med Shimla som hovedstad
Himachal Pradesh — nordindisk Himalaya-delstat med Shimla som charmerende hovedstad. Dramatiske bjerge, trekking, spirituel kultur og autentiske landsbyer.
Himachal Pradesh (Hindi: हिमाचल प्रदेश) (Punjabi: ਹਿਮਾਚਲ ਪ੍ਰਦੇਸ਼) er en delstat i det nordlige Indien. Shimla er hovedstaden i Himachal Pradesh. Den dækker et areal på 56 019 km², selv om grænsen til Kina stadig er omstridt. Landet indeholder høje bjerge. I den traditionelle indiske geografi hører det under den nordindiske zone. Det grænser mod nord op til det omstridte indisk-besatte område Kashmir, der er under indisk administration.
Himachal Pradesh var en del af det indiske Punjab før 1966.
Staten HP er opdelt i tre divisioner, nemlig Mandi Division, Kangra Division og Shimla Division. Divisionerne er yderligere underopdelt i 12 distrikter. Disse er yderligere opdelt i 55 underafdelinger, 82 tehsils og 35 sub-tehsils.
Geografi og klima
Himachal Pradesh ligger i den vestlige del af Himalaya og spænder fra frodige, relativt lave dale til arktiske højder i de mest afsides liggende områder. Terrænet er hovedsageligt bjergrigt med dybe dale skåret af floder som Beas, Sutlej og Ravi. Klimaet varierer stærkt med højde: subtropisk i de lavere dalstrøg, tempereret i mellemhøjderne og arktisk i de højeste egne, hvor der om vinteren falder betydelige mængder sne.
Befolkning og sprog
Ved folketællingen i 2011 var indbyggertallet omkring 6,9 millioner. Befolkningen består hovedsageligt af forskellige pahari-grupper og andre nordindiske stammer. Det officielle sprog er Hindi, men mange lokale dialekter (typisk omtalt som pahari-sprog) tales i dagligdagen. Der findes også betydelige talere af Punjabi i visse områder og tibetansk kultur og sprog i lokaliteter som McLeod Ganj (Dharamshala) og i Lahaul–Spiti samt Kinnaur.
Historie
Området bestod før uafhængigheden af en række små fyrstevælder (princely states), som gradvis blev samlet efter 1947. Himachal Pradesh blev oprettet som en entitet efter indiens uafhængighed og fik status som fuld stat den 25. januar 1971. Shimla har historisk betydning som briternes sommerhovedstad i kolonitiden.
Økonomi
Økonomien i Himachal Pradesh er baseret på landbrug, frugtavl (især æbler), skovbrug, elektricitet (hydroelektriske anlæg) og turisme. Småindustri og håndværk – fx fremstilling af tæpper, uld- og kashmirvarer, træskærerarbejde – spiller også en vigtig rolle. Hydrokraft er en vigtig indtægtskilde, idet mange floder og højdeforskelle udnyttes til vandkraftproduktion.
Turisme og kultur
Himachal Pradesh er et populært turistmål for både indenlandske og udenlandske besøgende. Kendte destinationer omfatter Shimla, Manali, Dharamshala (McLeod Ganj), Kullu, Kaza i Spiti-dalen og Rohtang-passet. Området tiltrækker vandrere, pilgrimme, skisportsentusiaster og dem, der søger bjerglandskab og kulturelle oplevelser. Regionens festivaler, folkemusik og traditionelle håndværk er vigtige elementer i den lokale kultur.
Natur og biodiversitet
Staten rummer store skovarealer med arter som deodar, fyr, ceder og egetræer. I højderne findes alpint terræn med skrøbelige økosystemer. Beskyttede områder som Great Himalayan National Park (et UNESCO-område) beskytter mange truede arter og en rig flora og fauna: bl.a. sneleopard, himalaya-tahr, muntjak og forskellige rovfugle. Økoturisme og naturbeskyttelse er voksende indsatsområder.
Infrastruktur og transport
Transport foregår hovedsageligt via vejnettet, der forbinder dalene med nationale og regionale veje. Der findes flere mindre lufthavne (fx Gaggal for Kangra/Dharamshala, Kullu–Manali ved Bhuntar og Shimla/Jubbarhatti) som betjener regionale ruter. Jernbaneforbindelser er begrænsede, men den berømte smalsporede Kalka–Shimla Railway (et historisk jernbaneprojekt) er kendt både teknisk og kulturelt.
Administration – distrikter
Himachal Pradesh er administrativt opdelt i 12 distrikter. De vigtigste distrikter er blandt andre:
- Shimla
- Kangra
- Mandi
- Kullu
- Kinnaur
- Lahaul and Spiti
- Chamba
- Sirmaur
- Solan
- Hamirpur
- Bilaspur
- Una
Udfordringer og udvikling
Himachal Pradesh står over for udfordringer som udsatte bjergekosystemer, risiko for jordskred, klimatilpasning og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Samtidig er der fokus på at udvikle bæredygtig turisme, forbedre vej- og energiinfrastruktur og fremme lokal indkomst gennem frugtavl og småindustri.
Samlet set er Himachal Pradesh en geografisk varieret og kulturelt rig delstat, der kombinerer naturskønhed med traditionelt landbrug, voksende turisme og en betydelig rolle inden for Indiens hydroelektriske produktion.
Galleri
· 
Bjergtoppe i Lahul, Himachal Pradesh
· 
Lady nær Rothang Pass, Himachal Pradesh
Provinssymboler i Himachal Pradesh
· 
Western tragopan, provinsfugl i Himachal Pradesh
· 
Snesleopard, provinsdyr i Himachal Pradesh
· 
Cedrus deodara, provinstræ i Himachal Pradesh
· 
Pink Rhododendron , provinsblomst i Himachal Pradesh
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvor ligger Himachal Pradesh?
A: Himachal Pradesh ligger i det nordlige Indien.
Spørgsmål: Hvad er hovedstaden i Himachal Pradesh?
A: Hovedstaden i Himachal Pradesh er Shimla.
Spørgsmål: Hvor stort er Himachal Pradesh arealmæssigt?
A: Himachal Pradesh dækker et areal på 55 673 km2 (21 495 km2).
Spørgsmål: Er grænsen mellem Himachal Pradesh og Kina stadig omstridt?
Svar: Ja, Himachal Pradeshs grænse til Kina er stadig omstridt.
Spørgsmål: Hvilken slags terræn findes der i Himachal Pradesh?
A: Himachal Pradesh består af høje bjerge.
Spørgsmål: Hvilken geografisk zone tilhører Himachal Pradesh?
Svar: I den traditionelle indiske geografi hører Himachal Pradesh til den nordindiske zone.
Spørgsmål: Hvilken stat grænser Himachal Pradesh op til Himachal Pradesh mod nord?
Svar: Jammu og Kashmir grænser op til Himachal Pradesh mod nord.
Søge