Grækenlands flag er rektangulært med ni lige store blå (5) og hvide (4) vandrette striber. Øverst til venstre (i halsrummet) sidder en blå firkant med et hvidt kors. Striberne begynder med blå ved øverste kant og afsluttes med blå ved nederste kant. Flaget har officiel forholdsvis form (bredde:højde) på 3:2 og bruges både til lands og til vands; det blev taget i brug under den græske frihedskamp og har været et nationalt symbol siden 1822.

Historie og vedtagelse

Grækenlands nuværende flag blev officielt vedtaget på grækernes første nationalforsamling i Epidaurus i 1822. På dette tidspunkt var den unge græske stat i krig for sin uafhængighed fra Det Osmanniske Rige under den græske uafhængighedskrig. Vedtagelsen fastlagde flere flagtyper: et faneflag med de ni striber som stats- og militærflag (bruges af regeringen og militæret, herunder på skibe), et landflag bestående af et hvidt kors på et blåt felt, og et separat flag til handelsflåden, som dog kun blev brugt i nogle år.

I praksis eksisterede der altså i årtier flere samtidige varianter til forskellige formål. I 1978 blev faneflaget (de ni striber med korset i hjørnet) valgt som det eneste officielle nationale flag, og siden da anvendes dette flag generelt som Grækenlands nationale flag både til lands og til vands.

Design og symbolik

Flagets elementer har flere fortolkninger og lag af symbolik:

  • Korset: Det hvide kors i den blå kant symboliserer den græsk-ortodokse kristendom, som har spillet en central rolle i græsk identitet og i kampen mod osmannisk herredømme.
  • De ni striber: En almindelig fortolkning er, at de ni striber repræsenterer de ni stavelser i mottoet "Ελευθερία ή Θάνατος" (»Frihed eller død«). Andre ser dem som et symbol på de ni muser fra græsk mytologi eller som et pragmatisk grafisk valg for synlighed til søs.
  • Farverne: Blåen forbindes ofte med havet og himlen, hvide med renhed og frihed. Samlet peger farvevalget på naturrelationen til det græske øhav og nationens idealer.

Alternative oprindelsesteorier

Der findes også andre påstande om flagets oprindelse. En udbredt, men omdiskuteret, påstand er, at det græske flag skulle være en nær kopi af East India Company-flaget. [1] Dette bliver dog af mange historikere betragtet som usikker eller uprøvet dokumentation, og der er ikke enighed om, at der forelå en direkte forbindelse.

Varianter og brug

Historisk og i dag har der været flere variationer af flaget afhængigt af anvendelsen:

  • Stats- og militærflag (faneflaget): de ni striber med korset i øverste venstre hjørne.
  • Landflag: traditionelt et blåt felt med hvidt kors, brugt på land ved statslige formål og kirker i tidligere perioder.
  • Handelsflag: tidligere en særlig version for civile handelsfartøjer; i dag bruges faneflaget generelt også som handelsflag.

Fremtrædende lejligheder og protokol

Grækenlands flag ses tydeligt ved nationale helligdage og mærkedage som 25. marts (uafhængighedsdagen) og 28. oktober (»Oxi Day«). Flagets brug følger både officielle protokoller og folkelig tradition: det hejses på offentlige bygninger, militære anlæg, skibe og ved festlige lejligheder, og mange grækere bruger flaget ved sport, kulturelle begivenheder og i diasporasamfundet.

Navne og kultur

I Grækenland omtales flaget ofte i daglig tale som blåhvid, på græsk Γαλανόλευκη (Galanólefki) eller Κυανόλευκη (Kyanólefki). Det er et centralt symbol for national identitet, historie og religion, og det rummer både officielle og folkelige betydninger.

Samlet set er det græske flag et enkelt, men stærkt symbol, som kombinerer historiske, religiøse og maritime elementer og har udviklet sig fra flere samtidige varianter til det fælles nationale mærke, man kender i dag.