Det walisiske sprog er et keltisk sprog og nationalsprog i Wales, et land, der er en del af Det Forenede Kongerige. På walisisk er det kendt som Cymraeg eller yr iaith Gymraeg, hvilket betyder "det walisiske sprog". Sproget stammer fra den britonske gren af de keltiske sprog og er dermed nært beslægtet med Cornish og Breton.

Der tales stadig walisisk i hele regionen: selvom andelen har varieret over tid, viste folketællingen i 2021, at omkring 17,8 % af befolkningen i Wales (ca. 538.300 personer) kunne tale walisisk. Tidligere kilder har ofte angivet højere tal (omkring 20–21 % eller ca. 600.000), men udviklingen afhænger af aldersgrupper, områder og definitionsspørgsmål (modersmål vs. dem, der kan føre en samtale). Uden for Wales findes der også walisisktalende i England, i en walisiske diaspora i blandt andet Argentina (Y Wladfa) og i mindre waliske samfund i verden.

Status og officielt sprog

Walisiske har officielt lige status med engelsk i Wales. Rettigheder og forpligtelser er blevet styrket gennem love og foranstaltninger som Welsh Language Act 1993 og Welsh Language (Wales) Measure 2011, som bl.a. etablerede en uafhængig Welsh Language Commissioner. Offentlig service, domstole, sundhedsvæsen og lokale myndigheder tilbyder i stigende grad walisisk-sprogede ydelser, og to-sproget skiltning er almindeligt.

Uddannelse og medier

Selv om næsten alle walisere i praksis også kan forstå og bruge det engelske sprog, er det walisiske sprog stadig en vigtig del af den walisiske kultur. Derfor lærer børn i alle skoler i Wales walisisk som en del af pensum. Der findes forskellige skoletyper: helt walisisk-sprogede skoler (Welsh-medium), bilingvale skoler og engelsksprogede skoler, hvor walisisk undervises som andetsprog. Nogle skoler har næsten al undervisning på walisisk, mens de fleste underviser hovedsageligt på engelsk, med walisisk som fag.

Walisisk har også et voksende mediemiljø: TV-kanalen S4C sender programmer på walisisk, og BBC Radio Cymru er en vigtig radiokanal på sproget. Der udkommer aviser, magasiner og digitale platforme på walisisk, hvilket styrker sprogets synlighed og anvendelse i dagligdagen.

Historie og revival

Walisiske udviklede sig fra det britonske sprog, som blev talt i det romerske og post-romerske Britannia. Middelwalisiske tekster som Mabinogion og tidlig poesi viser en rig litterær tradition. Fra middelalderen og ind i det moderne England steg presset på sproget, især i industrialiseringen og med engelsksprogede institutioner og uddannelsessystemer. Fra slutningen af 1800-tallet og især i det 20. århundrede voksede bevægelser for at genoplive sproget: oprettelse af walisisk-sprogede skoler, kulturinstitutioner og Eisteddfod — en årlig fest for walisisk litteratur, musik og poesi.

Sprogkendetegn

Walisiske har flere karakteristiske træk, der adskiller det fra engelsk:

  • Almindelig ordstilling er verb–subjekt–objekt (VSO), f.eks. "Gwelodd y dyn y ci" (så manden hunden).
  • Initielle konsonantmutationer: ords begyndelseslyd kan ændres i grammatiske sammenhænge (treiglad meddal, treiglad trwynol, treiglad llaes).
  • Inflekterede præpositioner: præpositioner kombineres ofte med personlige pronominer og danner særlige former.
  • Køn: navneord har grammatisk køn (maskulinum eller femininum), hvilket påvirker bestemte artikler og adjektivplacering.
  • Alfabet og lyde: det walisiske alfabet bruger latinske bogstaver plus flere digrafer som ch, dd, ff, ll, ng, ph, rh, th, og bogstavet w og y fungerer også som vokaler.

Skrift og standardisering

Skriftsproget blev gradvist standardiseret i det 20. århundrede gennem grammatikker, ordbøger og skolepensum. Moderne walisisk har en forholdsvis fonemisk ortografi, hvilket betyder, at udtale og stavning ofte er tæt forbundne. Storesatsning på undervisningsmaterialer, litteraturudgivelser og online-ressourcer har gjort sproget lettere at lære for nye talere.

Fremtid og udfordringer

Der er betydelig politisk og kulturel vilje til at bevare og styrke walisisk. Den walisiske regering lancerede strategien "Cymraeg 2050" med et mål om at øge antallet af walisisktalende til 1 million inden 2050. Udfordringerne omfatter fortsat dominans af engelsk i medier og arbejdsmarkedet, demografiske ændringer og at gøre sproget attraktivt for unge i byområder. Samtidig viser positive tendenser i nogle aldersgrupper og regioner, især i vest og nord, hvor andelen af unge talere er højere.

Walisiske er mere end et kommunikationsmiddel; det er et levende element i identitet, kunst og fællesskab i Wales. Gennem uddannelse, medier, kulturtiltag og lovgivning fortsætter arbejdet med at bevare og udbrede Cymraeg som både dagligdags sprog og kulturel arv.