En vokal er en tale­lyd, der fremstilles ved frit luftstrøm gennem mundhulen uden tæt lukning eller kraftig friktion — formen af de øvre stemme­blokke, altså området i munden over tungen, ændres for at skabe forskellige vokallyde. Det er vigtigt at skelne mellem en vokallyd (det talte lyd­element) og et vokalbogstav i alfabetet: på engelsk repræsenterer bogstaverne ikke altid en enkelt bestemt lyd. I det engelske alfabet findes der fem primære vokalbogstaver.

De lyde, som bruges i engelsk tale, skrives med bogstaver i det engelske alfabet, og disse bogstaver kan fungere enten som vokaler eller som konsonanter. Et målstævn hedder ofte, at hvert ord indeholder mindst én vokallyd (selv hvis det ikke indeholder et af de traditionelle vokalbogstaver).

A, E, I, O, U og nogle gange Y.

Hvorfor Y er "nogle gange" en vokal

Bogstavet Y kan både repræsentere vokallyde og konsonantlyde. I ord som cry, sky, fly, my og why står y for vokallyden /aɪ/. I ord som myth og synchronize repræsenterer y ofte lyden /ɪ/, og i ord som happy kan y repræsentere /i/ eller et /i/-lignende element i slutningen af ordet. I begyndelsen af ord som yellow, yacht, yam og yesterday fungerer y derimod som en konsonantisk glide (en slags /j/-lyd). Hvor hyppigt y optræder som vokal kontra konsonant afhænger af ordsammensætningen og korpusset man ser på; generelt er det dog meget almindeligt, at y fungerer som vokal i engelske ord.

W som del af vokallyde

Bogstavet W kan indgå i kombinationer, som tilsammen udgør diphthonger (toledede vokallyde). Eksempler på dette er ord med lyden /aʊ/ som cow, bough og how, hvor w i praksis er en del af vokallyden. W bruges også som konsonantlyd i begyndelsen af ord som when, where og wet. I nogle andre sprog, fx walisisk, fungerer w som et egentligt vokalbogstav (fx i cwm — en slags dal).

Vokalbogstaver vs. vokallyde

På skriftlig engelsk bruges de seks bogstaver (A, E, I, O, U og undertiden Y) til at repræsentere langt flere vokallyde i tale. Antallet af vokallyde varierer efter dialekt: man taler ofte om cirka 12–20 forskellige vokalfonemer afhængig af om man regner dialekter og diftonger med. Det betyder, at der er langt flere vokallyde end bogstaver i det engelske alfabet, og at stavning ofte ikke entydigt afslører udtalen — derfor kan engelsk stavning være forvirrende for lærende.

Kort oversigt over almindelige engelske vokallyde (udvalg)

  • /iː/ som i bead
  • /ɪ/ som i bit
  • /eɪ/ som i face
  • /æ/ som i cat
  • /ɑː/ som i father (varierer med dialekt)
  • /ɒ/ som i lot (bruges i britisk engelsk)
  • /ɔː/ som i thought
  • /uː/ som i goose
  • /ʊ/ som i foot
  • /ə/ (schwa) som i første stavelse af about — meget almindelig i ustressede stavelser
  • /ɜː/ som i nurse (i nogle dialekter)
  • /aɪ/ som i price
  • /aʊ/ som i mouth
  • /ɔɪ/ som i choice
  • /eə/ eller /ɛə/ som i air (dialektvarianter)

Schwa (/ə/) fortjener særlig opmærksomhed: det er den mest almindelige vokallyd i mange engelske dialekter og findes typisk i ustressede stavelser (fx i endelser og bindeled). Derfor er korrekt stressplacering ofte vigtig for at vælge den rigtige vokallyd i et ord.

Praktiske råd til læring

  • Skel mellem bogstaver og lyde — lær de hyppigste udtaler for hver bogstavkombination i stedet for kun at regne bogstav for bogstav.
  • Brug fonetisk skrift (fx IPA) som hjælpeværktøj, når du lærer udtale — det gør forskellene mellem dialekter og lydtyper tydeligere.
  • Hør eksempler fra forskellige dialekter (britisk, amerikansk o.a.) for at blive fortrolig med variationer i vokallyde.

Sammenfattende: vokaler i engelsk omfatter både bestemte bogstaver og et større sæt af faktisk talte vokallyde. Forståelsen af forskellen mellem vokalbogstaver og vokallyde og kendskab til almindelige fonemer (især schwa og diftonger) gør det lettere at mestre engelsk udtale og stavning.