Hvad er viden? Definition, typer og epistemologi
Få klar forståelse af viden: definitioner, typer, epistemologi, Platon, Gettier-problemer og videnskabelig metode — en guide til begrundet sand tro.
Viden betyder typisk noget, der står i modsætning til blot subjektive meninger: det er oplysninger eller overbevisninger, som er korrekte eller kan retfærdiggøres over for andre. Oplysninger, der er understøttet af solide beviser, betragtes som viden. Beviserne gør en tro berettiget; uden relevant støtte er en påstand ikke viden i epistemologisk forstand.
Viden kan henvise både til en teoretisk og en praktisk forståelse af et emne. Som Ryle skelnede mellem "at vide at" og "at vide hvordan", kan viden være:
Typer af viden
- Propositionel viden ("at vide at"): viden om, at noget er tilfældet — f.eks. "jeg ved, at Jorden kredser om solen".
- Procedurel viden ("at vide hvordan"): færdigheder eller evner, fx at cykle eller spille klaver.
- Tavs viden (tacit knowledge): erfaringer og intuitioner, der er svære at formulere eksplicit, ofte vigtig i ekspertise.
- Eksplícit vs. implicit viden: eksplícit viden kan formuleres i ord eller dokumenter; implicit viden ligger i praksis eller rutine.
Kilder til og kriterier for viden
I epistemologi undersøges, hvordan vi opnår pålidelig viden. Almindelige kilder omfatter:
- Perception (sanseerfaring)
- Fornuft og logisk ræsonnement
- Hukommelse
- Vidnesbyrd fra andre (testimony)
- Introspection og selvindsigt
Der er altid spørgsmål om troværdigheden af disse kilder: sanser kan bedrage, hukommelse kan svigte, og andre kan give forkert information. Derfor er evidens og begrundelse centrale begreber: en tro betragtes som viden, hvis den er sand, og hvis vi har gode grunde eller beviser for den.
Epistemologi — studiet af viden
I filosofien kaldes studiet af viden for epistemologi. Klassisk set definerede Platon viden som "begrundet sand tro" (justified true belief). Denne definition blev imidlertid udfordret af såkaldte Gettier-problemer, hvor en person kan have en begrundet og sand tro uden at have viden i intuitiv forstand. Det har ført til nye teorier om, hvad der skal til for at noget virkelig er viden, fx reliabilisme (vægter sandhedsskabende processer), dyderbaseret epistemologi og andre modifikationer.
Der er også grundlæggende diskussioner om rationalitet og metodologi: nogle vektorer understreger a priori-kendsgerninger (kendt uafhængigt af erfaring), mens andre hævder, at al empirisk viden afhænger af observation og den videnskabelige metode. De fleste videnskabsfilosoffer er enige om, at videnskabelig viden er den mest pålidelige metode til at opnå viden om den empiriske verden, men også at videnskabelig viden er foreløbig — den bedste forklaring vi har på et givet tidspunkt, ikke absolut uforanderlig sandhed.
Logik, induktion og eksempler
Logiske former som Aristoteles' syllogisme viser, hvordan deduktion kan give sikre slutninger, hvis præmisserne er sande. Et klassisk eksempel er:
- Hvis alle svaner er hvide, og dette er en svane, så må den være hvid.
Problemet er, at præmisser ofte er empiriske og kan vise sig at være falske (der findes fx sorte svaner). Induktive slutninger — at generalisere fra observationer — er nyttige, men aldrig absolut sikre. Dette illustrerer begrænsningerne ved empirisk viden og betydningen af løbende efterprøvning.
Skepticisme og teorier om begrundelse
Nogle filosofiske retninger, såsom skeptikere, tvivler på, at vi overhovedet kan nå sikker viden om visse emner. For at håndtere denne tvivl har epistemologer udviklet teorier om begrundelse: foundationalisme søger faste, selvindlysende fundamenter for viden; koherentisme vurderer viden ud fra, hvor godt en tro passer sammen med et netværk af andre overbevisninger; reliabilisme vurderer, om troen er produceret af en pålidelig proces.
Praktiske konsekvenser
For dagliglivet betyder dette, at nogle former for viden (praktiske færdigheder, teknisk ekspertise) fungerer fint uden fuld teoretisk begrundelse, mens andre (videnskabelige teorier, juridiske beviser) kræver dokumentation, argumentation og kritisk efterprøvning. Viden er derfor både et individuelt og socialt fænomen: vi stoler ofte på andres ekspertise og på institutionelle processer (forskning, fagfaglig vurdering) til at validere påstande.
Afslutningsvis kan man sige: viden er kompleks og flersidet — den involverer tro, sandhed og begrundelse, og den udvikler sig, efterhånden som nye beviser og bedre forklaringer dukker op.
Religion og viden
Religiøs viden er anderledes, idet den afhænger af tro, overbevisning og religiøse lederes autoritet og ikke af videnskabelige eller juridiske beviser. Der er forskellige opfattelser af, om religiøse udsagn skal betragtes som viden.
I mange former for kristendom, såsom katolicismen og anglikanismen, er viden en af Helligåndens syv gaver. I Edens Have er viden den faktor, der gjorde menneskene grådige og forræderiske. Men i Ordsprogenes Bog står der: For at blive klog skal du først adlyde Herren" (9,10).
I islam har viden stor betydning. "Den alvidende" (al-ʿAlīm) er et af Guds navne, som afspejler forskellige egenskaber ved Gud i islam. Koranen hævder, at viden kommer fra Gud (2:239), og forskellige hadith opfordrer til at få viden. Muhammed skulle have sagt: "Søg viden fra vuggen til graven" og "Sandelig, vidensmænd er profeternes arvinger". Islamiske lærde, teologer og jurister får ofte titlen alim, som betyder "vidende".
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er viden?
A: Viden er oplysninger, der er sande og kan understøttes af beviser. Den kan henvise til en teoretisk eller praktisk forståelse af et emne, og den kan være implicit eller eksplicit.
Spørgsmål: Hvordan definerede Platon viden?
A: Platon definerede viden som "begrundet sand tro".
Spørgsmål: Hvad er den mest almindeligt accepterede måde at finde pålidelig viden på?
Svar: Den mest almindeligt accepterede måde at finde pålidelig viden på er den videnskabelige metode.
Spørgsmål: Er al videnskabelig viden absolut sandhed?
A: Nej, al videnskabelig viden er foreløbig og er ikke en påstand om absolut sandhed.
Spørgsmål: Hvad var pointen med Ryles skelnen mellem "at vide at" og "at vide hvordan"?
Svar: Pointen med Ryles skelnen mellem "at vide at" og "at vide hvordan" var at vise, at der er forskellige typer af forståelse, når det drejer sig om at vide noget - enten teoretisk eller praktisk.
Spørgsmål: Hvilke slags påstande er helt sikkert sande?
Svar: Påstande, der med sikkerhed er sande, er cirkulære, baseret på den måde, vi bruger ord eller udtryk på. Vi kan f.eks. korrekt hævde, at der er 360 grader i en cirkel, da det er en del af den måde, som cirkler defineres på.
Spørgsmål: Hvad viser Aristoteles' syllogisme?
A: Aristoteles' syllogisme viser, at denne form for ræsonnement har en maskinel form - hvis alle svaner er hvide, og dette er en svane, så må den være hvid - men i virkeligheden er det måske ikke alle svaner, der er hvide.
Søge