Den neolitiske revolution

Generel proces

Med domesticerede dyr som hunde, geder, får og kvæg og afgrøder ændrede det menneskelige samfund sig. Nu hvor de havde afgrøder og husdyr, var det ikke længere nødvendigt at bevæge sig rundt. De kunne bygge bedre bosættelser. Deres kost ændrede sig også. Den omfattede mere havre og grøntsager. Folk begyndte også at gemme og forvalte nogle fødevarer - det var ikke tilrådeligt at spise alle kornfrø, for så ville der ikke være nogen frø tilbage til at plante næste år. Der var også overskud i nogle år, som kunne byttes til andre varer med andre mennesker.

 

Disse ændringer fandt sted flere steder i verden uafhængigt af hinanden. De skete dog ikke i den samme rækkefølge. De tidligste landbrugssamfund i Mellemøsten brugte ikke keramik. Det er stadig uklart, i hvilket omfang planter blev domesticeret i Storbritannien, eller om der overhovedet eksisterede permanent bosatte samfund. De tidlige japanske samfund brugte keramik, før de udviklede landbruget.

I bondestenalderen var der mange forskellige menneskearter. Ifølge den nuværende forskning var det dog kun det moderne menneske, der nåede frem til den mesolitiske og neolitiske periode.

Vere Gordon Childe gav denne proces navnet neolitisk revolution i 1920'erne. Han mente, at den var lige så vigtig som den industrielle revolution (som fandt sted i det 18. og 19. århundrede).

Udgravede rester af en neolitisk bolig ved Skara Brae på Orkneyøerne

Teorier om den neolitiske revolution

Der er forskellige teorier om, hvorfor denne overgang kunne være sket:

• Oaseteori: Klimaet ændrede sig, og der kom mindre regn. Menneskene flyttede til oaser eller i nærheden af oaser, hvor der er mere vand, for at kunne overleve. Det gjorde nogle dyr og planter også. Det var kun et lille skridt til at tæmme nogle af de dyr, der var der. Denne teori blev anbefalet af Childe selv. Klimadata fra perioden støtter den dog ikke.
• Teorien om de bakkede flanker. Den antyder, at landbruget begyndte på de bakkede flanker af Taurus- og Zagrosbjergene, og at det udviklede sig på baggrund af intensiv kornindsamling i regionen. Den blev foreslået i 1948.
• Festmodellen antyder, at landbruget blev drevet af magtdemonstrationer, f.eks. ved at holde fester for at vise dominans. Dette krævede, at der blev samlet store mængder mad, hvilket drev landbrugsteknologien frem.
• De demografiske teorier siger, at den lokale befolkning voksede så meget, at det var svært at forsørge den alene ved hjælp af jagt og indsamling. Der var behov for mere mad, end der kunne samles. Forskellige sociale og økonomiske faktorer var med til at skabe behovet for mad.
• Ifølge teorien om evolutionær/intentionalitet er landbruget en evolutionær tilpasning af planter og mennesker. Domesticeringen af vilde planter begyndte ved at beskytte dem. Senere blev det sted, hvor de skulle dyrkes, valgt mere omhyggeligt. Til sidst blev de domesticeret.

Årsager til, at det skete

Ifølge Harland er der tre hovedårsager til, at den neolitiske revolution fandt sted:

1. Domesticering af religiøse årsager. Der var en revolution af symboler; religiøse overbevisninger ændrede sig også. Venusfigurer, der er blevet fundet, kunne være et fingerpeg om dette.
2. Domesticering på grund af trængsel og stress. Mange dyr uddøde ved slutningen af den sidste istid. Den menneskelige befolkning var vokset til at fylde alt det tilgængelige land. Der opstod en fødevarekrise. Landbruget var den eneste måde at forsørge befolkningen på den tilgængelige jord.
3. Domesticering fra opdagelsen fra fødevaresamlerne. Fødeindsamlere var dem, der tog sig af ungerne og holdt ilden i live. Med tiden fandt de ud af, hvilke planter der var spiselige eller kunne hjælpe mod visse sygdomme. De var også med til at tæmme dyr (som så rejste med menneskene).