Zulu (isiZulu): Zulusprog i Sydafrika — talere, officielt sprog & fakta
Lær om isiZulu: 10 mio. talere i Sydafrika, 24% bruger det hjemme — historie, officielle status, dialekter og nøgletal om Zulu-sproget.
Zulu eller isiZulu (Zulu: isiZulu) er zulu-folkets sprog. Ca. 10 millioner mennesker taler zulu, og de fleste af dem (omkring 95 %) bor i Sydafrika. Det er det mest almindelige hjemmesprog i Sydafrika, hvor omkring 24 % af befolkningen taler det i hjemmet. Over 50 % af befolkningen taler og forstår også sproget som første- eller andetsprog.
I 1994 blev det et af Sydafrikas 11 officielle sprog. Som andre bantusprog skrives zulu med det latinske alfabet.
Udbredelse
Zulu er især udbredt i provinsen KwaZulu‑Natal, hvor det er dominerende, men der findes også store zulu-talende samfund i Gauteng, Mpumalanga og andre dele af Sydafrika. Der er desuden zulu-talende diasporasamfund i nabolande og i storbyer uden for Sydafrika.
Sprogfamilie og slægtskab
IsiZulu tilhører Nguni-gruppen inden for de sørlige bantu-sprog. Det er nært beslægtet med Xhosa, Swati (siSwati) og Ndebele, og har et vist indbyrdes forståeligt grundlag med disse sprog. Zulu har historiske og kulturelle forbindelser til zulu-folkets traditioner og historie.
Lydsystem og skrift
- Konsonanter: IsiZulu har et rigt konsonantsystem, herunder kliklyde, som i skrift repræsenteres ved bogstaverne c, q og x (forskellige kliktyper: dental, alveolær og lateral).
- Vokaler: Systemet er forholdsvis simpelt med fem grundlæggende vokaler, som kan være korte eller lange.
- Tonalitet: Sproget er tonalt — toneforskelle kan skelne betydning — men toner markeres normalt ikke i almindelig skrift, kun i sproglige specialudgivelser eller ordbøger.
- Skrift: Moderne zulu-ortografi bruger det latinske alfabet med enkelte digrafer og konventioner til at vise særlige lyde.
Grammatik i korte træk
- IsiZulu er et agglutinerende sprog med et veludviklet system af navneklassepræfikser (såkaldte noun classes), som påvirker bøjningsformer for adjektiver, verber og pronominer.
- Grundlæggende ordstilling er SVO (subjekt – verbum – objekt), men rækkefølgen kan ændres af fokus og kontekst.
- Verbbøjning omfatter præfikser for subjekt og objekt, samt suffikser for aspekter, tempus og derivation (f.eks. applicativ, causativ, passive).
Kultur, medier og uddannelse
IsiZulu spiller en central rolle i zulu-kultur, musik, poesi og mundtlige traditioner. Der findes omfattende trykt litteratur og samtidsforfattere på zulu — fra klassiske digtere til moderne forfattere — samt oversættelser af vigtige værker og religiøse tekster.
Sproget bruges i radio, tv og aviser i Sydafrika, og det tilbydes på mange skoler og universiteter både som undervisningssprog og som fag. Som officielt sprog anvendes isiZulu også i visse offentlige dokumenter, lokal forvaltning og retssystemet, afhængigt af region og behov.
Eksempler og høflighedsfraser
- Velkomst: Sawubona (til én person) / Sanibonani (til flere)
- Ja: Yebo
- Farvel / Gå: Hamba (til én), Hambani (til flere)
Samlet set er isiZulu et levende, dynamisk sprog med både stor historisk betydning og moderne funktion i Sydafrikas flersprogede samfund. Det er karakteriseret ved kompleks morfologi, kliks og tonalitet samt et stærkt kulturelt fodfæste.
Hvor det tales
Zulu tilhører nguni-gruppen af bantusprog. Zulu-migranter (folk, der flytter fra sted til sted) har taget sproget med sig til andre regioner. Der er nu zulu-talere i Zimbabwe, Lesotho, Mozambique, Malawi og Swaziland.
Zulu-talere i Zimbabwe taler en dialekt kaldet "Northern Ndebele sprog".
Folk, der taler xhosa, kan forstå det meste af zulu. Det modsatte er også tilfældet: Zulutalende kan forstå Xhosa. Xhosa er det mest udbredte sprog, der tales i Østkap i Sydafrika.
Hvor der tales isiZulu i Sydafrika: tæthed af isiZulu-hjemmesprogetalere. <1 /km² 1-3 /km² 3-10 /km² 10-30 /km² 30-100 /km² 100-300 /km² 300-1000 /km² 1000-3000 /km² >3000 /km²
Hvor der tales isiZulu i Sydafrika: andel (procentdel) af befolkningen, der taler isiZulu i hjemmet. 0-20% 20-40% 40-60% 60-80% 80-100%
Historie
Zulu-, Xhosa- og andre Nguni-folk har boet i Sydafrika i lang tid. Zulu-sproget har mange kliklyde, der er almindelige i de sydafrikanske sprog. Disse kliklyde findes ikke i resten af Afrika. Nguni-folket har levet sammen med andre sydlige stammer som san- og khoi-folket.
Zulu og alle andre oprindelige sprog i det sydlige Afrika var i begyndelsen et mundtligt sprog. Det blev først skrevet ned, da missionærer kom fra Europa. Disse missionærer brugte det latinske alfabet til at skrive zulu-sproget. Den første zulu-grammatikbog blev udgivet i Norge i 1850 af Hans Paludan Smith Schreuder.
Det ældste dokument, der er skrevet på zulu, er en bibel fra 1883. John Dube, en zulu fra Natal, skrev den første zulu-roman, Insila kaShaka, i 1933. En anden vigtig zuluforfatter var Reginald Dhlomo. Dhlomo skrev U-Dingane (1936), U-Shaka (1937), U-Mpande (1938), U-Cetshwayo (1952) og U-Dinizulu (1968). Andre vigtige zulu-forfattere er Benedict Wallet Vilakazi og Oswald Mbuyiseni Mtshali.
Før 1994 blev zulu-sproget kontrolleret af Zulu Language Board i KwaZulu-Natal. I dag støtter Pan South African Language Board brugen af alle 11 officielle sprog i Sydafrika.
Brug i dag
Før 1994 var de officielle sprog i Sydafrika engelsk, nederlandsk og afrikaans. Under apartheid blev Zulu talt i Kwazulu bantustan. Al undervisning på gymnasieniveau foregik dog på engelsk eller afrikaans.
Efter at apartheid ophørte i 1994, blev zulu et af de officielle sprog i Sydafrika. SABC begyndte først at vise tv- og nyhedsprogrammer på zulu-sprog i 1980'erne. Der findes mange zulu-radiostationer og aviser på zulu, hovedsagelig i Kwazulu-Natal-provinsen og Johannesburg. Den første spillefilm i fuld længde på zulu var Yesterday. Den blev lavet i 2004 og blev nomineret til en Oscar (Academy Award).
I filmen Løvernes Konge indeholder sangen "Circle of Life" mange Zulu-sætninger. Nogle af disse sætninger er:
- Ingonyama nengw' enamabala (En løve og en leopard kommer til dette åbne sted)
- Nants ingonyama bakithi Baba" (Her kommer en løve, far)
- Siyo nqoba (Vi vil sejre)
Andre Lion King-sange havde også Zulu-sætninger i dem.
Standard Zulu og by Zulu
Der findes to hovedtyper af zulu. Den ene type kaldes standard Zulu, og den undervises i skolerne. Standard Zulu kaldes også "dyb Zulu" (Zulu: isiZulu esijulile). Standard zulu er et puristisk sprog. Det betyder, at nye idéer beskrives ved hjælp af ord, der er afledt af andre zulu-ord.
Den anden type zulu kaldes urban zulu (Zulu: isiZulu sasedolobheni). Urban Zulu er den form for Zulu, der tales af folk, der bor i byer. Urban Zulu bruger låneord, der er lånt fra andre sprog, til at beskrive nye idéer. De fleste af disse låneord kommer fra engelsk.
Nogle af disse forskellige ord for nye idéer på standard- og byzulu er anført her:
| Standard Zulu | urban Zulu | Engelsk |
| umakhalekhukhwini | icell | mobiltelefon/mobiltelefon |
| Ngiyaqonda | Ngiya-understanda | Jeg forstår |
Disse to forskellige typer zulu-sprog skaber problemer i forbindelse med indlæring og uddannelse. Unge mennesker taler byzulu og forstår ofte ikke standardzulu.
Sætninger
Dette er en liste over sætninger på zulu.
| Sawubona | Hej, til en person |
| Sanibonani | Hej, til en gruppe af mennesker |
| Unjani? / Ninjani? | Hvordan har du det (en person)? / Hvordan har du det (mange personer)? |
| Ngisaphila / Sisaphila | Jeg er okay / Vi er okay |
| Ngiyabonga (kakhulu) | Mange tak (meget) |
| Ngubani igama lakho? | Hvad er dit navn? |
| Igama lami ngu... | Mit navn er... |
| Isikhathi sithini? | Hvad er klokken? |
| Ngingakusiza? | Kan jeg hjælpe dig? |
| Uhlala kuphi? | Hvor bor du? |
| Uphumaphi? | Hvor er du fra? |
| Hamba kahle / Sala kahle | Go well / Stay well (bruges som farvel) |
| Hambani kahle / Salani kahle | Gå godt / bliv godt, til en gruppe af mennesker |
| Eish! | Wow! |
| Hhayibo | Nej! / Stop! / Nej, på ingen måde! |
| Yebo | Ja |
| Cha | Nej |
| Angazi | Jeg ved det ikke. |
| Ukhuluma isiNgisi na? | Taler du engelsk? |
| Ngisaqala ukufunda isiZulu | Jeg er lige begyndt at lære Zulu |
Almindelige stednavne på zulu
Zulu stednavne forekommer oftest i lokativformen. Et stednavn er både en præposition og et navn. Ved at ændre præfikset i stednavnet ændres præpositionen.
Zulu-navnet for Johannesburg er f.eks. iGoli. Ordet eGoli betyder til/ved/fra Johannesburg. Rodordet Goli betyder "Johannesburg", men betyder ikke noget i sig selv på zulu.
Hvis man ændrer i- eller u-præfikset til e-præfikset, ændres betydningen oftest på følgende måde. I nogle tilfælde, som f.eks. med Durban, ændres navnet også.
| Engelsk sted | Zulu stednavn ( | til/på/fra Zulu stednavn |
| Durban | iTheku | eThekwini |
| Johannesburg | iGoli | eGoli |
| Cape Town | iKapa | eKapa |
| iPitoli | ePitoli | |
| Pietermaritzburg | uMgungundlovu | eMgungundlovu |
| Ladysmith | uMnambithi | eMnambithi |
'Zulu' eller 'isiZulu'?
Zulu-navnet for sproget er isiZulu. Præfikset isi- betyder "sprog". (Det betyder også andre ting, men her betyder det sprog.) F.eks. betyder isiNgisi engelsk, isiXhosa betyder xhosa, isiBhunu betyder afrikaans og isiJalimane betyder tysk.
Når ordet Zulu har et præfiks, der ikke er "isi-", betyder det en masse forskellige ting. Dette er en tabel, der viser, hvordan ordets betydninger ændrer sig:
| Præfiks | Ord | Betydning |
| um(u) | umZulu | en zulu-person |
| ama, aba | amaZulu | Zulu-folket |
| isi | isiZulu | Zulu-sproget |
| kwa | kwaZulu | Zulu-folkets sted |
| i(li) | izulu | vejret/himlen/himlen |
| pha | phezulu | på toppen |
| e | ezulwini | i/på/til/fra himlen |
Zulu-ord på sydafrikansk engelsk
Mange zulu-ord bruges på sydafrikansk engelsk. Nogle ord, som f.eks. navnene på lokale dyr, bruges på standardengelsk. Impala og mamba er f.eks. zuluord. Nogle zulu-ord, der bruges på sydafrikansk engelsk, er:
- Muti (fra umuthi) - medicin
- Donga (fra udonga) - grøft (udonga betyder faktisk "mur" på zulu)
- Indaba - konference (det betyder "en nyhed" på zulu)
- inDuna - chef eller leder
- Shongololo (fra ishongololo) - tusindben
- Ubuntu - medfølelse/menneskelighed.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilket sprog tales af zulu-folket?
A: Zulu-folket taler et sprog kaldet Zulu eller isiZulu.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker taler zulu?
A: Ca. 10 millioner mennesker taler zulu.
Spørgsmål: Hvor bor de fleste af disse talere?
Svar: De fleste af de talende (95 %) bor i Sydafrika.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af sydafrikanerne taler og forstår sproget i hjemmet?
Svar: 24 % af sydafrikanerne taler det i hjemmet, og over 50 % forstår det.
Sp: Hvornår blev det et officielt sprog i Sydafrika?
Svar: I 1994 blev det et af Sydafrikas 11 officielle sprog.
Spørgsmål: Findes der en skriftlig form for sproget?
A: Ja, som andre bantusprog skrives zulu med det latinske alfabet.
Søge