I sprog, der bruger et alfabet, f.eks. engelsk, er hvert symbol i alfabetet et bogstav. Bogstaverne repræsenterer lyde, når sproget tales. Et bogstav er altså et skrifttegn (en grafem), som normalt knytter sig til én eller flere talelyde (fonemer).
Hvad er et bogstav?
Bogstav bruges om det enkelte tegn i et alfabet. Det er en skriftlig enhed, som vi kombinerer for at danne ord. Fonem er derimod den mindste betydningsadskillende lyd i et sprog. Et bogstav kan svare til ét fonem, flere fonemer eller kun dele af et fonem, afhængigt af sprogets skriftsystem og ortografi.
Bogstaver og lyde
Sammenhængen mellem bogstaver og lyde varierer fra sprog til sprog:
- Gennemsigtig (shallow) ortografi: Én bogstav - én lyd. Eksempel: spansk, hvor ordet feliz typisk har 5 bogstaver og 5 lyde. På spansk svarer bogstavet "a" normalt til lyden /a/, som i gato.
- Uigennemsigtig (deep) ortografi: Én bogstav kan give flere lyde, eller én lyd kan skrives med flere bogstaver. Det gælder bl.a. engelsk, hvor et bogstavs udtale afhænger af ordet og konteksten.
Eksempler på hvordan bogstavet "a" kan lyde i engelsk (med engelske eksempler; forklaring på dansk):
- a = /æ/ som i engelsk "pad" (kort æ-lyd)
- a = /ɑː/ eller /ɑ/ som i engelsk "father"/"bar" (lang a/å-agtig)
- a = /eɪ/ som i engelsk "cake" (diftong som i dansk "kage")
På spansk er forholdet typisk enklere: a = /a/ som i gato.
Særlige træk i alfabetiske systemer
- Digrafer og kombinationer: To eller flere bogstaver kan tilsammen repræsentere én lyd (fx engelsk "sh", "ch") eller én stavelsesenhed.
- Tavse bogstaver: Nogle bogstaver udtales ikke, men påvirker stavemåden (fx engelsk "knife", hvor k er tavst).
- Variabel udtale: Det samme bogstav kan udtales forskelligt i forskellige ord, afhængigt af historisk udvikling, lånord og fonologiske regler.
Forskellige skriftsystemer
Ikke alle skriftsystemer består af bogstaver, der svarer direkte til fonemer:
- Alfabetisk: Bogstaver repræsenterer typisk konsonant- og vokallyde (fx latinske alfabet som bruges i engelsk, spansk, fransk mv.).
- Kyrillisk: Et andet alfabet, brugt i fx russisk. I nogle skrifttyper er store og små bogstavers form forskellige; se kyrilliske alfabet, for eksempel.
- Logografisk: Tegn repræsenterer morfemer eller hele ord, ikke nødvendigvis enkeltlyde; fx Kinesisk bruger tegn (ofte kaldet ideogrammer), som typisk står for stavelser eller betydningsbærende enheder.
- Skrifter med stavelsesenheder: Syllabaries, hvor hvert tegn repræsenterer en stavelse (fx japansk kana).
- Abjads og abugidaer: Systemer hvor især konsonanter er skrevet, og vokaler enten markeres sekundært eller ændrer formen (fx arabisk som abjad; mange sydasiatiske skriftsystemer er abugidaer).
Store og små bogstaver
I mange alfabeter findes to former af samme bogstav: store (majuskler) og små (minuskler). I det latinske alfabet er der en typisk forskel i udseende mellem de to (fx A og a). Det er dog samme bogstav, blot i forskellig form. I nogle andre alfabettyper, fx visse håndskrifter af det kyrilliske alfabet, kan hovedformerne være meget forskellige.
Ortografi og læsevanskeligheder
Sprogs ortografi (stavemåde) påvirker, hvor let eller svært det er at lære at læse. Sprog med tæt forbindelse mellem bogstav og lyd (fx spansk, finsk) er generelt lettere at afkode for nye læsere end sprog med mange uregelmæssigheder (fx engelsk, fransk). Historiske ændringer, lån fra andre sprog og fonetiske skift kan skabe uregelmæssigheder i stavemåden.
Afslutningsvis: bogstaver er grundlæggende byggesten i alfabetiske skriftsystemer. Deres forhold til lydene i sproget varierer, og forståelsen af forskellen mellem grafem (skrifttegn) og fonem (lydenhed) er central for at beskrive, hvordan skriftsprog fungerer.
Bogstaverne er: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ


_(14763332785).jpg)
