Akkad: Byen og det akkadiske rige grundlagt af Sargon i Mesopotamien
Akkad — Sargons mytiske hovedstad i Mesopotamien: opdag historien om det første imperium, tabte ruiner ved Eufrat og civilisationens oprindelse.
Akkad (sumerisk: Agade, bibelsk: Accad) var en gammel by i Mesopotamien. Den var centrum for det akkadiske rige. Ruinerne er ikke blevet fundet, men man mener, at den ligger ved floden Eufrat. Imperiet kommer efter et langt forhold til Sumer og før de etniske akkadiske imperier Babylonien og Assyrien.
Ifølge den sumeriske kongeliste blev Akkad (Agade) bygget af Sargon af Akkad i det 23. århundrede f.Kr. og kaldes ofte det første imperium i historien. Alligevel vides det fra ældre kileskriftlige skrifter, at byen allerede var der før Sargon, nemlig på Uruk-kongernes tid. Ifølge Bibelen (1. Mosebog 10:10) var det en af de byer, som Nimrod startede. Også i de tidligste optegnelser, da de mesopotamiske konger begyndte at kalde sig "herre over de fire kvarterer" omkring Sumer, blev disse opført som: Martu, Shubar, Elam og Uri-ki.
Byen var hovedstad i det akkadiske imperium, der begyndte med Sargon, og den herskede fra omkring 2300 til 2215 f.Kr., da den blev ødelagt af gutierne, der invaderede fra bjergene.
Historisk betydning
Akkad repræsenterer et af de tidligste og mest betydningsfulde skridt i udviklingen af statsdannelse og imperial administration i oldtiden. Under Sargon af Akkad og hans efterfølgere blev magten centraliseret i en kongelig administration, som kontrollerede både landbrug, handel og militære ekspeditioner over et stort område i Mesopotamien og tilstødende regioner. Rigets udstrækning og organisering gør det ofte omtalt som verdens første store multi-regionale imperium.
Sprog, skrift og kultur
Akkad var centrum for det akkadiske sprog, et semitisk sprog, som blev skrevet med kileskrift (en skriftteknik oprindeligt udviklet i Sumer). Akkadisk udviklede sig til en litterær og administrativ standard i regionen og lagde grunden til senere babyloniske og assyriske dialekter. Mange administrative tekster, diplomatiske breve og litterære værker fra perioden er bevaret på kileskrift og giver detaljerede indblik i religion, lovgivning, økonomi og mytologi.
Kunst og ikonografi fra Akkad-perioden markerer nye former for monumental kunst. Et kendt eksempel er sejrsstelen tilhørende Naram-Sin (en berømt efterkommer af Sargon), som viser kongens guddommeliggørelse og militære succeser — et tidligt eksempel på kongelig propaganda i relief.
Herskere og administration
Sargon af Akkad står som den mest berømte grundlæggerfigur; hans dynasti blev fulgt af konger som Rimush, Manishtushu og Naram-Sin. Kongerne førte ekspansionære krige, etablerede handelsforbindelser og sendte administratorer ud for at indkræve skatter og kontrollere lokale herskere. Titlen "konge af de fire verdenshjørner" blev et symbol på en hersker med overherredømme over et stort og mangfoldigt rige.
Ødelæggelse og eftermæle
Rigets sammenbrud er forbundet med interne problemer, økonomisk afmatning og udenlandske invasioner. I traditionelle kilder nævnes gutierne — mountainfolk fra øst — som en vigtig faktor i imperiets fald. Datoerne er omstridte blandt historikere, og arkæologiske fund peger på en periode med fragmentering, efterfulgt af en opblomstring under det sumeriske Ur III-rige og senere under babylonierne.
Arkeologi og lokalisation
Selvom Akkad er fremtrædende i skriftlige kilder, er byens nøjagtige beliggenhed endnu ikke entydigt fastslået; ruinerne er ikke blevet fundet i en entydig identifikation. Forslag har peget på flere lokaliteter i det centrale Mesopotamien, især i Euphrats dal, men ingen kandidat er til dato accepteret som definitiv. Arkæologer og historikere diskuterer fund fra forskellige moser og bopladsniveauer, og nye udgravninger og teksttolkninger kan i fremtiden ændre billedet.
Kilder og forskning
Viden om Akkad bygger primært på kileskriftlige kilder — administrative lister, kongelister, kongelige inskriptioner og senere historiske referencer — samt på arkæologiske fund fra samtidige byer i Mesopotamien. Fortolkning af disse kilder kræver omhyggelig sammenstilling af tekster, stratigrafi og geografiske data. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om byens præcise udseende, bebyggelseshistorie og dagligliv, og forskningen er aktiv og løbende.
Betydning i eftertiden
Akkads sprog, administrative traditioner og kunstneriske udtryk havde stor indflydelse på de efterfølgende storheder i Mesopotamien. Akkadiske konger og myter blev citeret og genfortalt i senere tekster, og ideen om en hersker, der kontrollerer "de fire verdenshjørner", fortsatte som et ideal for mesopotamiske monarker i århundreder.
På grund af sin position i tidlig statsdannelse og kulturelle udvikling betragtes Akkad i dag som et nøgleled i forståelsen af, hvordan komplekse samfund og imperier opstod i oldtidens Mellemøsten.
Det akkadiske rige på Sargon I's tid
Akkadisk sejrspropaganda. Louvre-museet, Paris
Sargon
Sargon erobrede mange af de omkringliggende områder. Han skabte et imperium, der nåede så langt som til Middelhavet og Anatolien og udvidede sit styre til Elam og så langt sydpå som Oman. Han herskede over dette område i 56 år. Handelen strakte sig fra sølvminerne i Anatolien til lapis lazuli-minerne i Afghanistan, cedertræerne i Libanon og kobberet i Oman. Denne konsolidering af bystaterne i Sumer og Akkad afspejlede Mesopotamiens voksende økonomiske og politiske magt. Imperiets brødkurv var det regnfodrede landbrugssystem i det nordlige Mesopotamien, og der blev bygget en kæde af fæstninger for at kontrollere den kejserlige hvedeproduktion.
Billeder af Sargon blev rejst på Middelhavets kyster som tegn på hans sejre, og der blev bygget byer og paladser i hjemlandet med byttet fra de erobrede lande. Elam og den nordlige del af Mesopotamien (Subartu) blev også underlagt, og oprør i Sumer blev nedkæmpet. Der er fundet kontrakttavler, der er dateret i årene for felttogene mod Kana'an og mod Sarlak, kong af Gutium.
Akkadisk sprog
Det akkadiske sprog var et af de semitiske sprog, og på det akkadiske imperiums tid blev det gjort officielt i både Mesopotamien og Elam. Akkadisk forblev det vigtigste diplomatiske sprog i Mesopotamien i århundreder.
I løbet af det 3. årtusinde f.Kr. udviklede der sig en tæt kulturel symbiose mellem sumererne og akkadierne, som omfattede udbredt tosprogethed. Akkadisk erstattede gradvist sumerisk som det talte sprog i Mesopotamien et sted omkring skiftet mellem det 3. og 2. årtusinde f.Kr. (den nøjagtige datering er omdiskuteret), men sumerisk blev fortsat brugt som et helligt, ceremonielt, litterært og videnskabeligt sprog i Mesopotamien indtil det 1. århundrede e.Kr.
Imperiets sammenbrud
Det imperium, som Sargon etablerede, synes at være faldet lige så pludseligt som dets opstandelse, og man ved ikke meget om den gutianske periode. Fra Akkads fald ca. 2083 f.Kr. til den sumeriske renæssance ca. 2050 f.Kr. er der meget, der stadig er mørkt. Det er for nylig blevet foreslået, at den regionale nedgang i slutningen af den akkadiske periode (og også i det gamle egyptiske rige) var forbundet med hurtigt stigende tørke og svigtende nedbør i det gamle Nærøsten.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvor lå Akkad?
A: Akkad lå i Mesopotamien.
Spørgsmål: Hvem regerede under det akkadiske imperiums højdepunkt?
A: Sargon af Akkad herskede under det akkadiske imperiums højdepunkt i det 24. og 22. århundrede f.v.t.
Spørgsmål: Hvornår brød det akkadiske imperium sammen?
Svar: Det akkadiske imperium brød sammen i 2154 fvt.
Spørgsmål: Er det akkadiske imperiums beliggenhed blevet fundet?
A: Nej, ruinerne af det akkadiske imperium er endnu ikke fundet, men man mener, at det ligger ved floden Eufrat.
Spørgsmål: Var Akkad det første imperium i historien?
A: Akkad omtales ofte som det første imperium i historien ifølge den sumeriske kongeliste.
Spørgsmål: Var byen Akkad der allerede før Sargon?
A: Ja, byen Akkad var der allerede før Sargon, på Uruk-kongernes tid.
Spørgsmål: Hvem ødelagde byen Akkad?
Svar: Byen Akkad blev ødelagt af gutierne, som invaderede fra bjergene i 2215 f.Kr.
Søge