Akkad (sumerisk: Agade, bibelsk: Accad) var en gammel by i Mesopotamien. Den var centrum for det akkadiske rige. Ruinerne er ikke blevet fundet, men man mener, at den ligger ved floden Eufrat. Imperiet kommer efter et langt forhold til Sumer og før de etniske akkadiske imperier Babylonien og Assyrien.

Ifølge den sumeriske kongeliste blev Akkad (Agade) bygget af Sargon af Akkad i det 23. århundrede f.Kr. og kaldes ofte det første imperium i historien. Alligevel vides det fra ældre kileskriftlige skrifter, at byen allerede var der før Sargon, nemlig på Uruk-kongernes tid. Ifølge Bibelen (1. Mosebog 10:10) var det en af de byer, som Nimrod startede. Også i de tidligste optegnelser, da de mesopotamiske konger begyndte at kalde sig "herre over de fire kvarterer" omkring Sumer, blev disse opført som: Martu, Shubar, Elam og Uri-ki.

Byen var hovedstad i det akkadiske imperium, der begyndte med Sargon, og den herskede fra omkring 2300 til 2215 f.Kr., da den blev ødelagt af gutierne, der invaderede fra bjergene.

Historisk betydning

Akkad repræsenterer et af de tidligste og mest betydningsfulde skridt i udviklingen af statsdannelse og imperial administration i oldtiden. Under Sargon af Akkad og hans efterfølgere blev magten centraliseret i en kongelig administration, som kontrollerede både landbrug, handel og militære ekspeditioner over et stort område i Mesopotamien og tilstødende regioner. Rigets udstrækning og organisering gør det ofte omtalt som verdens første store multi-regionale imperium.

Sprog, skrift og kultur

Akkad var centrum for det akkadiske sprog, et semitisk sprog, som blev skrevet med kileskrift (en skriftteknik oprindeligt udviklet i Sumer). Akkadisk udviklede sig til en litterær og administrativ standard i regionen og lagde grunden til senere babyloniske og assyriske dialekter. Mange administrative tekster, diplomatiske breve og litterære værker fra perioden er bevaret på kileskrift og giver detaljerede indblik i religion, lovgivning, økonomi og mytologi.

Kunst og ikonografi fra Akkad-perioden markerer nye former for monumental kunst. Et kendt eksempel er sejrsstelen tilhørende Naram-Sin (en berømt efterkommer af Sargon), som viser kongens guddommeliggørelse og militære succeser — et tidligt eksempel på kongelig propaganda i relief.

Herskere og administration

Sargon af Akkad står som den mest berømte grundlæggerfigur; hans dynasti blev fulgt af konger som Rimush, Manishtushu og Naram-Sin. Kongerne førte ekspansionære krige, etablerede handelsforbindelser og sendte administratorer ud for at indkræve skatter og kontrollere lokale herskere. Titlen "konge af de fire verdenshjørner" blev et symbol på en hersker med overherredømme over et stort og mangfoldigt rige.

Ødelæggelse og eftermæle

Rigets sammenbrud er forbundet med interne problemer, økonomisk afmatning og udenlandske invasioner. I traditionelle kilder nævnes gutierne — mountainfolk fra øst — som en vigtig faktor i imperiets fald. Datoerne er omstridte blandt historikere, og arkæologiske fund peger på en periode med fragmentering, efterfulgt af en opblomstring under det sumeriske Ur III-rige og senere under babylonierne.

Arkeologi og lokalisation

Selvom Akkad er fremtrædende i skriftlige kilder, er byens nøjagtige beliggenhed endnu ikke entydigt fastslået; ruinerne er ikke blevet fundet i en entydig identifikation. Forslag har peget på flere lokaliteter i det centrale Mesopotamien, især i Euphrats dal, men ingen kandidat er til dato accepteret som definitiv. Arkæologer og historikere diskuterer fund fra forskellige moser og bopladsniveauer, og nye udgravninger og teksttolkninger kan i fremtiden ændre billedet.

Kilder og forskning

Viden om Akkad bygger primært på kileskriftlige kilder — administrative lister, kongelister, kongelige inskriptioner og senere historiske referencer — samt på arkæologiske fund fra samtidige byer i Mesopotamien. Fortolkning af disse kilder kræver omhyggelig sammenstilling af tekster, stratigrafi og geografiske data. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om byens præcise udseende, bebyggelseshistorie og dagligliv, og forskningen er aktiv og løbende.

Betydning i eftertiden

Akkads sprog, administrative traditioner og kunstneriske udtryk havde stor indflydelse på de efterfølgende storheder i Mesopotamien. Akkadiske konger og myter blev citeret og genfortalt i senere tekster, og ideen om en hersker, der kontrollerer "de fire verdenshjørner", fortsatte som et ideal for mesopotamiske monarker i århundreder.

På grund af sin position i tidlig statsdannelse og kulturelle udvikling betragtes Akkad i dag som et nøgleled i forståelsen af, hvordan komplekse samfund og imperier opstod i oldtidens Mellemøsten.