Maya: Mesoamerikansk civilisation, sprog, religion og kultur
Opdag Mayariget: historie, sprog, religion, kunst og arkitektur i Mesoamerika — fra bystater og avancerede kalendere til nutidige maya-fællesskaber og traditioner.
Tidlig historie og landbrug
Maya-folkene bosatte sig i området for flere tusinde år siden. Arkæologiske fund viser bebyggelse allerede omkring 2000 f.Kr., og fra omkring 750 f.Kr. udviklede de de første bysamfund. Et vigtigt grundlag for befolkningens vækst var landbruget: deres basisfødevarer var især majs, men også bønner, squash og chilipepper, som sammen udgjorde en ernæringsmæssig helhed.
Skrift, tal og videnskab
Mayaerne udviklede et komplekst skriftsprog bestående af hieroglyfiske tegn, som kunne gengive både lyd og betydning. De havde også et avanceret talsystem med positionsværdier og et symbol for nul — noget der var usædvanligt i oldtidens verden. Maya-præster og lærde studerede himlen nøje; deres observationer af stjerner og planeter hjalp dem med at udarbejde præcise kalendere, som både var rituel og astronomisk orienterede. Deres viden gjorde dem også dygtige inden for matematik.
Kunster, byggeri og byliv
Mayaerne var kendt for høj kunstnerisk kvalitet og avanceret kunst. De byggede store stenstrukturer, herunder pyramider, paladser, pladser og boldbaner, og de rejste ofte megalitiske steler dekoreret med indskrifter og relieffer. Arkitektoniske og kunstneriske stile varierede meget fra region til region, hvilket tyder på omfattende handel og kulturel kontakt. De arbejdede også med skulptur, keramik og farverig vævning.
Maya-kulturens udbredelse og befolkning
Mayacivilisationen nåede sit højeste kulturelle og politiske omfang i den såkaldte klassiske periode, omtrent fra 250 til 900 e.Kr., hvor den især blomstrede mellem ca. 420 og 900 e.Kr.. Civilisationen strakte sig fra det centrale Mexico gennem dele af det nuværende Honduras, Guatemala og det nordlige El Salvador. På sit højdepunkt vurderes befolkningstallet at have været i millioner; nogle estimater ligger på mindst ti millioner mennesker. Byerne var ofte politisk uafhængige bystater, men handlede og konkurrerede indbyrdes.
Religion, ritualer og samfund
Maya-religionen var polyteistisk med en række guder for fx regn, sol og landbrug. Rituel praksis omfattede ceremonier, ofringer og i visse sammenhænge også blodritualer og menneskeofringer, udført af præster og eliter for at sikre frugtbarhed og kosmisk orden. Religion, mytologi og kalender var tæt forbundet, og religiøse ritualer udspillede sig ofte i byens centrale templer og på pladser.
Kontakt med andre folk og senere historie
Mayaerne handlede både lokalt og over lange afstande med andre folk i Mesoamerika, hvilket ses i varer, stiltræk og teknologisk udveksling. Efterknækningen af den klassiske tidsalder og forandringer i politiske strukturer førte til, at mange store byer blev forladt efter ca. 900 e.Kr.. Senere, fra det 15. århundrede, kom Conquistadorerne til regionen og kort efter det store fald i Aztekerriget begyndte spaniernes erobringer i store dele af Mexico og senere i Mellemamerika, hvilket også påvirkede maya-områderne politisk og kulturelt.
Moderne mayaer og sprog
På trods af kolonisering og ændringer i regionen lever Mayaerne stadig i dag. Mange bevarer traditionelle skikke, håndværk, rituelle praksisser og troselementer, samtidig med at de indgår i moderne samfund. Der tales fortsat mange mayasprog; nogle af dem er velkendte, fx quiché og yucatec, mens andre er mindre. Et eksempel på maya-litteratur fra kolonitiden og senere er teaterstykket Rabinal Achi, som anses for at være af stor kulturel betydning.
Væsentlige træk at huske:
- Avanceret skrift og kalender: Mayaernes hieroglyfer og kalendertraditioner er nogle af de mest udviklede i prækolumbiansk Amerika.
- Stærkt regionalt mangfoldighed: Kunst, arkitektur og politiske strukturer varierede meget mellem bystater og regioner.
- Fortsat tilstedeværelse: Efterkommere af mayaerne bevarer sprog og traditioner og er en levende del af nutidens Mesoamerika.
Maya-maske. Stukkofrize fra aceres, Campeche. Tidlig klassisk periode ~250-600 e.Kr.
Placering
Maya-kulturens folk levede i tre forskellige områder: det sydlige Maya-højland, det centrale lavland og det nordlige lavland. De havde mange forskellige typer land, herunder bjerge og tørre sletter. Folk, der boede på de lave sletter ved havet, blev ramt af orkaner og tropiske storme fra Caribien.
Området dækkede det, vi i dag kalder de sydlige mexicanske stater Chiapas og Tabasco og Yucatánhalvøens stater Quintana Roo, Campeche og Yucatán. De omfattede også det område, vi i dag kalder Guatemala, Belize, El Salvador og det vestlige Honduras.
Historie
Den førklassiske periode
De første Maya-bosættelser begyndte omkring 1800 f.Kr. De boede i Soconusco-regionen, der i dag ligger i staten Chiapas i Mexico, ved Stillehavet. Dette kaldes den "tidlige førklassiske periode" i mayaernes historie. Folk i Mellemamerika havde været nomader, der gik fra sted til sted for at finde mad og husly. Omkring denne tid begyndte de at slå sig ned, de begyndte at holde husdyr og lave keramik og små lerfigurer. De begravede deres døde i enkle gravhøje. Senere begyndte de at lave disse høje om til trinpyramider.
Der var andre mennesker i nærheden på det tidspunkt, især i det nordlige område. Olmec-, mixe-zoque- og zapotec-kulturerne boede for det meste i det område, vi nu kalder Oaxaca. Vi ved ikke præcis, hvor mayacivilisationens grænser gik. Mange af de vigtigste tidlige eksempler på skrift og bygninger optrådte i nord, så disse kulturer har sandsynligvis påvirket mayacivilisationen.
Den klassiske periode
Fra ca. 250 til 909 byggede maya-kulturen mange monumenter og byer og lavede mange vigtige udskæringer. Det "sydlige lavland" var et vigtigt sted på den tid. Mayacivilisationen gjorde mange opdagelser om kunst og tænkning der.
Ligesom det antikke Grækenland bestod deres civilisation af mange byer, som alle fungerede på forskellige måder. Folk samledes omkring disse byer for at drive landbrug. Velkendte byer var Tikal, Palenque, Copán og Calakmul. Mindre kendte byer var bl.a. Dos Pilas, Uaxactun, Altun Ha og Bonampak. Generelt ved vi mere om, hvor byerne lå i den sydlige del af landet, end vi gør i den nordlige del. Nogle nordlige byer, som vi kender til, var Oxkintok, Chunchucmil og Uxmal.
Deres mest berømte monumenter er pyramiderne, som de byggede som en del af deres religiøse centre, og paladserne. Paladset i Cancuén er det største, vi kender til i mayaområdet. Mayaerne lavede også udhuggede stenplader, som de kaldte tetun eller "træsten". Disse plader viser herskere sammen med hieroglyffer, der beskriver deres familie, militære sejre og andre ting, som de gjorde godt.
Handel med andre civilisationer
Mayaerne havde handelsruter, der gik over lange afstande. De handlede med mange andre mesoamerikanske kulturer, såsom Teotihuacan, zapotekerne og andre grupper i det centrale Mexico og på golfkysten. De handlede også med grupper, der lå længere væk. For eksempel fandt folk, der studerer mayacivilisationen, guld fra Panama i den hellige brønd i Chichen Itza.
Nogle af de vigtige ting, de handlede med, var kakao, salt, muslinger, jade og obsidian.
Ruinerne i Palenque
Pludseligt sammenbrud
Mellem 900 og 1000 e.Kr. fik byerne i det sydlige lavland flere og flere problemer, indtil alle mennesker forlod dem. Maya-kulturen holdt op med at lave store monumenter og udskæringer. Folk, der studerer mayacivilisationen, er ikke sikre på, hvorfor dette skete. De har mange forskellige idéer - nogle mener, at der var en stor miljøkatastrofe, eller at en sygdom ramte mange mennesker, eller at der bare var for mange mennesker i forhold til den mængde mad, de kunne dyrke.
Den postklassiske periode og nedgang
I nord fortsatte maya-kulturen. Andre kulturer begyndte at blande sig meget mere med maya-kulturen. Nogle af de vigtige steder i denne periode var Chichen Itza, Uxmal, Edzná og Coba. På et tidspunkt blev de familier, der herskede over Chichen og Uxmal, svagere, og herskerne i byen Mayapan herskede over hele mayacivilisationen på Yucatán-halvøen, indtil der kom et oprør i 1450. Efter oprøret splittedes hele området op i forskellige byer, som kæmpede mod hinanden, indtil den spanske erobring af Yucatán.
Itza Maya'erne, Ko'woj- og Yalain-grupperne omkring det nuværende Guatamela fandtes stadig, men der var ikke ret mange af dem. I 1520 havde de bygget sig selv op igen og begyndte at bygge byer. Itza havde deres hovedstad i Tayasal (også kendt som Noh Petén), og folk, der studerer mayaernes civilisation, mener, at det, der er tilbage af denne by, ligger under den moderne by Flores i Guatemala ved Petén Itzá-søen. Ko'woj havde deres hovedstad i Zacpeten. Nogle maya-kulturer levede stadig i det sydlige højland.
Quiché-riget skabte det mest berømte Maya-værk, Popol Vuh. Det fortæller om verdens skabelse, mayaernes guder og gudinder, hvordan mennesker og dyr blev skabt, og hvorfor Quiché-riget var det bedste i mayacivilisationen.
Spanierne begyndte at erobre mayaernes land. Det tog dem lang tid (170 år) at gøre det færdigt, fordi mayaerne ikke havde nogen hovedstad, og hver by havde en anden kultur. De sidste mayastater, Itza-byen Tayasal og Ko'woj-byen Zacpeten, havde stadig mennesker boende i dem sent i det 17. århundrede. De blev endelig erobret i 1697.
Der bor stadig omkring 6 millioner mayaer i Mellemamerika.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er mayacivilisationen?
A: Mayacivilisationen var et komplekst samfund, der levede i Mellemamerika, fra det centrale Mexico til Honduras, Guatemala og det nordlige El Salvador. Det eksisterede i over 4.000 år og anslås at have haft mindst ti millioner mennesker på sit højdepunkt.
Spørgsmål: Hvad spiste mayaerne?
A: Mayaernes hovedfødevarer var majs, bønner, squash og chilipeber. De handlede også med andre folk i Amerika for at få forskellige fødevarer.
Spørgsmål: Hvornår opstod de første maya byer?
A: De første maya byer blev udviklet omkring 750 f.Kr.
Spørgsmål: Hvilken type sprog brugte de?
Svar: Mayaerne brugte et skriftsprog og et talsystem. De talte også mange forskellige mayasprog, bl.a. et der hedder achi.
Spørgsmål: Hvordan hjalp deres præster dem med at lave kalendere?
A: Deres præster studerede stjerner og planeter, hvilket hjalp dem med at lave kalendere.
Spørgsmål: Hvornår var mayaernes civilisation på sit højeste?
A: Mayaernes civilisation var på sit højeste mellem 420 e.Kr. og 900 e.Kr.
Spørgsmål: Hvordan har deres kultur overlevet i dag?
A: Selv om de blev overtaget af konquistadorer i det 15. århundrede, bor nogle af de oprindelige mayaer stadig i disse områder i dag og holder gamle traditioner i live gennem kunstformer som f.eks. rabbinal achi-spil, der stadig anses for at være vigtigt den dag i dag.
Søge