Maya

Placering

Maya-kulturens folk levede i tre forskellige områder: det sydlige Maya-højland, det centrale lavland og det nordlige lavland. De havde mange forskellige typer land, herunder bjerge og tørre sletter. Folk, der boede på de lave sletter ved havet, blev ramt af orkaner og tropiske storme fra Caribien.

Området dækkede det, vi i dag kalder de sydlige mexicanske stater Chiapas og Tabasco og Yucatánhalvøens stater Quintana Roo, Campeche og Yucatán. De omfattede også det område, vi i dag kalder Guatemala, Belize, El Salvador og det vestlige Honduras.

Historie

Den førklassiske periode

De første Maya-bosættelser begyndte omkring 1800 f.Kr. De boede i Soconusco-regionen, der i dag ligger i staten Chiapas i Mexico, ved Stillehavet. Dette kaldes den "tidlige førklassiske periode" i mayaernes historie. Folk i Mellemamerika havde været nomader, der gik fra sted til sted for at finde mad og husly. Omkring denne tid begyndte de at slå sig ned, de begyndte at holde husdyr og lave keramik og små lerfigurer. De begravede deres døde i enkle gravhøje. Senere begyndte de at lave disse høje om til trinpyramider.

Der var andre mennesker i nærheden på det tidspunkt, især i det nordlige område. Olmec-, mixe-zoque- og zapotec-kulturerne boede for det meste i det område, vi nu kalder Oaxaca. Vi ved ikke præcis, hvor mayacivilisationens grænser gik. Mange af de vigtigste tidlige eksempler på skrift og bygninger optrådte i nord, så disse kulturer har sandsynligvis påvirket mayacivilisationen.

Den klassiske periode

Fra ca. 250 til 909 byggede maya-kulturen mange monumenter og byer og lavede mange vigtige udskæringer. Det "sydlige lavland" var et vigtigt sted på den tid. Mayacivilisationen gjorde mange opdagelser om kunst og tænkning der.

Ligesom det antikke Grækenland bestod deres civilisation af mange byer, som alle fungerede på forskellige måder. Folk samledes omkring disse byer for at drive landbrug. Velkendte byer var Tikal, Palenque, Copán og Calakmul. Mindre kendte byer var bl.a. Dos Pilas, Uaxactun, Altun Ha og Bonampak. Generelt ved vi mere om, hvor byerne lå i den sydlige del af landet, end vi gør i den nordlige del. Nogle nordlige byer, som vi kender til, var Oxkintok, Chunchucmil og Uxmal.

Deres mest berømte monumenter er pyramiderne, som de byggede som en del af deres religiøse centre, og paladserne. Paladset i Cancuén er det største, vi kender til i mayaområdet. Mayaerne lavede også udhuggede stenplader, som de kaldte tetun eller "træsten". Disse plader viser herskere sammen med hieroglyffer, der beskriver deres familie, militære sejre og andre ting, som de gjorde godt.

Handel med andre civilisationer

Mayaerne havde handelsruter, der gik over lange afstande. De handlede med mange andre mesoamerikanske kulturer, såsom Teotihuacan, zapotekerne og andre grupper i det centrale Mexico og på golfkysten. De handlede også med grupper, der lå længere væk. For eksempel fandt folk, der studerer mayacivilisationen, guld fra Panama i den hellige brønd i Chichen Itza.

Nogle af de vigtige ting, de handlede med, var kakao, salt, muslinger, jade og obsidian.

Ruinerne i Palenque

Pludseligt sammenbrud

Mellem 900 og 1000 e.Kr. fik byerne i det sydlige lavland flere og flere problemer, indtil alle mennesker forlod dem. Maya-kulturen holdt op med at lave store monumenter og udskæringer. Folk, der studerer mayacivilisationen, er ikke sikre på, hvorfor dette skete. De har mange forskellige idéer - nogle mener, at der var en stor miljøkatastrofe, eller at en sygdom ramte mange mennesker, eller at der bare var for mange mennesker i forhold til den mængde mad, de kunne dyrke.

Den postklassiske periode og nedgang

I nord fortsatte maya-kulturen. Andre kulturer begyndte at blande sig meget mere med maya-kulturen. Nogle af de vigtige steder i denne periode var Chichen Itza, Uxmal, Edzná og Coba. På et tidspunkt blev de familier, der herskede over Chichen og Uxmal, svagere, og herskerne i byen Mayapan herskede over hele mayacivilisationen på Yucatán-halvøen, indtil der kom et oprør i 1450. Efter oprøret splittedes hele området op i forskellige byer, som kæmpede mod hinanden, indtil den spanske erobring af Yucatán.

Itza Maya'erne, Ko'woj- og Yalain-grupperne omkring det nuværende Guatamela fandtes stadig, men der var ikke ret mange af dem. I 1520 havde de bygget sig selv op igen og begyndte at bygge byer. Itza havde deres hovedstad i Tayasal (også kendt som Noh Petén), og folk, der studerer mayaernes civilisation, mener, at det, der er tilbage af denne by, ligger under den moderne by Flores i Guatemala ved Petén Itzá-søen. Ko'woj havde deres hovedstad i Zacpeten. Nogle maya-kulturer levede stadig i det sydlige højland.

Quiché-riget skabte det mest berømte Maya-værk, Popol Vuh. Det fortæller om verdens skabelse, mayaernes guder og gudinder, hvordan mennesker og dyr blev skabt, og hvorfor Quiché-riget var det bedste i mayacivilisationen.

Spanierne begyndte at erobre mayaernes land. Det tog dem lang tid (170 år) at gøre det færdigt, fordi mayaerne ikke havde nogen hovedstad, og hver by havde en anden kultur. De sidste mayastater, Itza-byen Tayasal og Ko'woj-byen Zacpeten, havde stadig mennesker boende i dem sent i det 17. århundrede. De blev endelig erobret i 1697.

Der bor stadig omkring 6 millioner mayaer i Mellemamerika.