Hittitterne: Anatoliens oldtidsrige — Hattusha, imperium og fredstraktat
Oplev Hittitternes fascinerende Anatolien: Hattusha, mægtigt imperium, konflikter med Egypten og verdens ældste fredstraktat — historie, arkæologi og arv.
Hittitterne var et gammelt folk fra Anatolien, der talte et indoeuropæisk sprog. De etablerede et kongerige med centrum i Hattusha i det nordlige centrale Anatolien fra det 18. århundrede f.Kr. Deres sprog, kaldet hettitisk, er blandt de ældste dokumenterede indoeuropæiske sprog og kendes fra tusindvis af kileskrifttekster fundet i arkiverne ved Hattusha og andre centre.
På sit højdepunkt dækkede Hittiterriget det meste af det nuværende Tyrkiet og Syrien. Det var under Suppiluliuma I (~1350–1322 f.Kr.) og Mursili II (~1321–1295 f.Kr.) at riget nåede sin største magt og udstrækning. Hittitterne havde skiftende forhold til nabomagter — ofte i form af både krig og alliance — blandt andet med det gamle Egypten i syd og det assyriske rige i Mesopotamien. Et af deres mest berømte dokumenter er en af de tidligst bevarede internationale fredstraktater: den traktat, som Hattusili III indgik med Ramses II af Egypten i 1258 f.Kr.; denne traktat kendes fra kopier bevaret i både hettitisk og egyptisk versioner og viser en høj grad af diplomati og skriftlig international lov.
Hattusha — hovedstaden
Hattusha (ofte stavet Hattusa) lå ved moderne Boğazkale og var en stærkt befæstet by med massive bymure, indgange dækket af løve- og menneskefigurer, paladser, templer og administrative bygninger. Byens arkiver med kileskrift på lertavler har givet stor indsigt i administration, religion, lovgivning, myter og korrespondance med andre kongedømmer. Tæt ved Hattusha findes klippehelligdommen Yazılıkaya med rige relieffer af gudeskikkelser, som vidner om den religiøse praksis og pantheon hos hittitterne.
Samfund, lov og religion
Hittittisk samfund var hierarkisk med en konge i toppen, fulgt af adel, embedsmænd, håndværkere, bønder og slaver. Kongens magt var stor, men han måtte samarbejde med højerestående embedsfolk og præster. Hittitterne udstedte love og traktater; deres lovtekster viser en pragmatisk tilgang til straffe og erstatninger frem for dødsstraf i mange tilfælde. Religionsmæssigt dyrkede de en blanding af lokale anatoliske guder og guddomme lånt fra Syrien og Mesopotamien. Stormguden (ofte kaldet Teshub) og solgudinden fra Arinna var centrale, og ritualer, ofre og orakelsvar spillede en stor rolle i både statslige og private anliggender.
Krig, diplomati og teknologi
Hittitterne er kendt for deres militære organisation og tidlige anvendelse af stridsvogne og bueskytter. De førte felttog mod Egypten og andre riger, men dyrkede også omfattende diplomati: they used Akkadian as the lingua franca of international correspondence, and they concluded treaties, vassalaftaler and marriage alliances. På det tekniske område var de dygtige metalhåndværkere; hettitter og deres håndværksmestre arbejdede med bronze og var blandt de tidlige brugere af jern, hvilket gav dem fordele i våbenproduktion — selvom opfindelsen af jernsmedning ikke entydigt kan tilskrives dem.
Faldet og eftertiden
Efter ca. 1180 f.Kr. kollapsede det centraliserede hittitiske kongerige — en del af den bredere sammenbrudsbølge i den sene bronzealder. Årsagerne var sammensatte og omfatter interne oprør, indrykninger fra fremmede grupper (ofte benævnt "havfolkenes" bevægelser i kildetekster), økonomiske problemer og muligvis klimatiske og demografiske forandringer. Efter rigets sammenbrud opstod en række mindre, uafhængige polisstater og kongedømmer i Anatolien og det nordlige Syrien, ofte kaldt "ny-hettiske" eller neo-hettitiske bystater; nogle af disse overlevede indtil det 8. århundrede f.Kr., indtil de blev indlemmet i større imperier som Assyrien.
Arkæologi og forskningshistorie
Hattusha og andre hittitiske lokaliteter er blevet udgravet siden 1900-tallet. Arkæologiske fund — bygningsværker, steler, klippeskulpturer og især de mange kileskriftstekster — har gjort det muligt at rekonstruere både politiske begivenheder og dagliglivet. Den tjekkiske lingvist Bedřich Hrozný spillede en central rolle i forståelsen af hettitisk ved at påvise i 1915, at sproget var indoeuropæisk, hvilket ændrede opfattelsen af oldtidens sproghistorie. Efterfølgende udgravninger og forskning, både internationale og tyrkiske, har løbende udbygget vores viden om hittitterne.
Arv og betydning
Hittitterne efterlod sig en rig kulturel arv i form af love, traktater, myter (blandt andet Hittittiske versioner af myter som Kumarbi-cyklussen), arkitektur og kunst. Deres diplomatiske praksis og skriftlige dokumenter giver værdifuld indsigt i internationale relationer i bronzealderen. Spor af hittitisk indflydelse kan ses i efterfølgende anatoliske og mellemøstlige kulturer, og deres historier fortsætter med at fascinere både forskere og offentligheden.
Samlet set var hittitterne en central og dynamisk kraft i det østlige Middelhavsområde i bronzealderen — et rige med komplekse institutioner, levende religiøse traditioner, betydelige tekniske færdigheder og indflydelsesrige diplomatiske forbindelser.
Relief af Suppiluliuma II, den sidste kendte konge af det hittitiske rige
Solskiver fundet i de kongelige grave i Alaca Hüyük peger på en mulig indoeuropæisk indflydelse.
Hittitterriget på sit højeste. Hittitterne:blå; mykenske grækere:lyserød; Assyrien:grøn; Egypten: gul)
Suppiluliumas og Mursili II's rige
Hittiterriget nåede sit højdepunkt under Suppiluliuma I (~1350-1322). Mitanni-kongedømmet, der var hærget af borgerkrig, var ikke i stand til at modstå hittitternes angreb. Suppiluliuma angreb hurtigt Mitannis kerneland og erobrede og plyndrede Mitannis hovedstad Washshuganni. Derefter vendte han sig mod vest, krydsede Eufrat igen og erobrede alle de syriske kongeriger, som var vasaller under Mitanni, herunder Aleppo, Mukish, Niya, Qatna, Upi (Upina) og Kadesh. Andre kongeriger som Ugarit og Amurru (en egyptisk vasal) blev frivilligt vasalstater under hittitterne.
Da fjendtlighederne med Mitanni igen blussede op, invaderede Tulipinu, Suppiluliumas søn og vicekonge i Aleppo, Kertemish, men det lykkedes ham ikke at indtage byen. Suppiluliuma mødtes med sin søn og invaderede derefter selv Syrien og belejrede byen Kertemisk. Suppiluliuma brød belejringen på den ottende dag og indsatte sin søn Piyassili som vicekonge for kongeriget. Med sine sønner som vicekonger i Aleppo og Kertemisk havde Suppiluliuma cementeret sit herredømme over Syrien og bragt Mitannis imperium til ophør. Mitannikongen blev myrdet kort efter.
Den myrdede prins
Da Tutankhamon, den egyptiske farao, døde, bad hans enke om at gifte sig med en af Suppiluliumas sønner. Han indvilligede og sendte sin søn Zannanza til Egypten for at gifte sig med dronningen. Zannanza blev imidlertid myrdet på vej til Egypten. Suppiluliuma var rasende og gav den nye egyptiske farao Ay skylden for sin søns død. En hittittisk hær under kronprins Arnuwanda invaderede egyptisk territorium fra Syrien, plyndrede og tog mange fanger. Disse fanger bragte en pest med sig, som hærgede det hittittiske kongerige og fortsatte langt ind i Mursilis regeringstid og kan have dræbt Suppiluliuma selv.
Mursili II
Mursili II var ung og uerfaren, men han viste sig at være en stærk konge. I de første år af sin regeringstid gennemførte han straffekampagner mod flere kongeriger. I Syrien gjorde Nuhashshi-kongen Tette oprør og fik følgeskab af egyptiske tropper. Urolighederne i Syrien fortsatte, da Mursilis brødre Tulipinu og Piyassili begge døde. Tabet af hans syriske vicekonger førte til oprør og endog Assyriens invasion af Kertemisk. Mursili overlod sine generaler til at tage sig af Syrien og Haysa og invaderede Kertemisk og fordrev assyrerne. Senere i sin regeringstid tog Mursili II til kampagne mod Kaska og generobrede igen den hellige hittittiske by Niniveh. Han besejrede også kongen af Tummanna på afgørende vis.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var hittitterne?
A: Hittitterne var et gammelt folk fra Anatolien, som talte et indoeuropæisk sprog.
Q: Hvor blev det rige etableret af hittitterne?
A: Riget blev etableret i Hattusha i det nordlige centrale Anatolien.
Spørgsmål: Hvilke områder dækkede hittitterriget på sit højdepunkt?
Svar: På sit højdepunkt dækkede det hittittiske rige det meste af det nuværende Tyrkiet og Syrien.
Spørgsmål: Hvem var de magtfulde herskere i det hittittiske rige?
A: Suppiluliuma I (~1350-1322) og Mursili II (~1321-1295 f.Kr.) var hittitterrigets magtfulde herskere.
Spørgsmål: Med hvilke gamle civilisationer havde hittitterne et op- og nedadgående forhold?
A: Hittitterne havde op- og nedadgående relationer med det gamle Egypten mod syd og det assyriske rige i Mesopotamien.
Spørgsmål: Hvad var den første kendte fredsaftale i historien, og hvem indgik den?
A: Den første kendte fredsaftale blev indgået med Ramses II af Egypten af Hattusili III i 1258 f.Kr.
Spørgsmål: Hvad skete der med det hittittiske rige efter 1180 f.Kr.?
A: Efter 1180 f.Kr. opløstes det hittittiske rige i flere uafhængige "ny-hettiske" bystater, hvoraf nogle overlevede så sent som i det 8. århundrede f.Kr.
Søge