Zhuyin (Bopomofo) forklaring af kinesisk fonetisk skrift og Unicode

Zhuyin Fuhao, ofte forkortet zhuyin og almindeligvis kaldet bopomofo, er en lydbaseret skrift til det kinesiske sprog. På kinesisk er "bo", "po", "mo" og "fo" de første fire i den konventionelle rækkefølge af tilgængelige stavelser, og de fire stavelser er derfor blevet brugt som navn for systemet. For kinesere, der først blev introduceret til Zhuyin-systemet, betyder "bopomofo" zhuyin fuhao (注音符號).

Zhuyin er et fonetisk alfabet bestående af særskilte symboler, der angiver begyndelseslyde (konsonanter), vokallyde og rimekombinationer samt separate tonemarkeringer. Symbolerne bruges som hjælp til at vise udtalen af kinesiske tegn — især i undervisning, børnebøger, ordbøger og som rubi-tekst (lille udtaleangivelse) ved siden af eller over tegnene. De fire første symboler, som systemet er opkaldt efter, skrives som ㄅㄆㄇㄈ.

Historie og anvendelse

Zhuyin blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede som et standardiseret fonetisk system til at hjælpe med udtaleundervisning og sprogreform. Systemet blev bredt taget i brug i Republikken Kina og er stadig i dag det primære fonetiske værktøj i Taiwan, hvor børn typisk lærer zhuyin før eller samtidig med de kinesiske tegn. I modsætning til pinyin, som bruger latinske bogstaver, anvender zhuyin sine egne grafiske symboler.

Unicode og typografi

Zhuyin-tegnene er i typografiske skrifttyper ofte udformet, så de ligner tegn skrevet med blækpensel. De fleste af de grundlæggende zhuyin-symboler er kodet i Unicode i bopomofo-blokken i området U+3105 ... U+312D. Der findes desuden en udvidet blok (Bopomofo Extended) i Unicode i området U+31A0–U+31BF, som indeholder yderligere symboler til dialektale og symbolske behov.

Praktisk brug og input

I Taiwan er zhuyin også udbredt som indtastningsmetode på tastaturer: brugeren taster zhuyin-symbolerne for at få foreslået hanzi (kinesiske tegn). Systemet bruges i undervisningsmaterialer, børnebøger, nyhedsartikler med udtaleangivelser og i ordbøger. Tonemarkeringer i zhuyin angiver den toneskiftende del af udtalen og placeres normalt efter stavelserne.

Værd at vide

Navnets oprindelse: "Bopomofo" er dannet af navnet på de fire første symboler (bo, po, mo, fo).
Sammenligning med pinyin: Zhuyin bruger egne grafiske symboler frem for latinske bogstaver og foretrækkes ofte i tidlig undervisning i Taiwan.
Unicode-støtte: Moderne operativsystemer og skrifttyper understøtter normalt bopomofo-tegnene, så de kan vises korrekt i tekstdokumenter og på web.

Samlet set er Zhuyin (Bopomofo) et praktisk, ikke-romanskriftsbaseret fonetisk værktøj til at angive udtale på kinesisk, især udbredt i Taiwan og blandt studerende, der ønsker en symbolbaseret hjælp til udtalen af kinesiske tegn.

Historie

Efter væltningen af Kinas sidste kejser under Xinhai-revolutionen i 1911 skabte den nye regering i Kina Zhuyin for at hjælpe almindelige mennesker med at læse lettere. Det kinesiske kommunistparti, herunder Mao Zedong selv, ønskede imidlertid at forbyde det at skrive kinesiske tegn helt og aldeles og erstatte dem med det latinske alfabet. Da Folkebefrielseshæren besejrede Kuomintang (det stiftende parti i Republikken Kina) i 1949 og sendte dem i eksil på Taiwan, faldt brugen af Zhuyin på det kinesiske fastland, fordi KKP var interesseret i at bruge det latinske alfabet til at skrive kinesisk fonetisk. Zhuyin er dog stadig meget udbredt i Taiwan, da det bruges til at skrive kinesisk på computer- og telefontastaturer.

Funktioner

Zhuyin er lavet til at repræsentere lydene i mandarin-kinesisk tæt på. Symbolerne er opdelt i to kategorier, initialerne (de første lyde i en stavelse) og finalerne (hovedvokalen, glidekonsonanterne ([y/i; IPA:/j/] og [w/u; IPA:/w/]), der kommer før hovedvokalen, og alle de lyde, der kommer efter den). Der er 4 toneangivelser til at repræsentere de 5 mandarin-toner.