Zhuyin
Zhuyin Fuhao, ofte forkortet zhuyin og almindeligvis kaldet bopomofo, er en type lydbaseret skrift på det kinesiske sprog. På kinesisk er "bo", "po", "mo" og "fo" de første fire i den konventionelle rækkefølge af tilgængelige stavelser. Som følge heraf er de fire stavelser sammen blevet brugt til at henvise til mange forskellige fonetiske systemer. For kinesere, der først blev introduceret til Zhuyin-systemet, betyder "bopomofo" zhuyin fuhao.
Zhuyin-tegnene er i typografiske skrifttyper repræsenteret som om de er tegnet med en blækpensel (som i almindelig skrift). De er kodet i Unicode i bopomofoblokken i intervallet U+3105 ... U+312D.
Historie
Efter væltningen af Kinas sidste kejser under Xinhai-revolutionen i 1911 skabte den nye regering i Kina Zhuyin for at hjælpe almindelige mennesker med at læse lettere. Det kinesiske kommunistparti, herunder Mao Zedong selv, ønskede imidlertid at forbyde det at skrive kinesiske tegn helt og aldeles og erstatte dem med det latinske alfabet. Da Folkebefrielseshæren besejrede Kuomintang (det stiftende parti i Republikken Kina) i 1949 og sendte dem i eksil på Taiwan, faldt brugen af Zhuyin på det kinesiske fastland, fordi KKP var interesseret i at bruge det latinske alfabet til at skrive kinesisk fonetisk. Zhuyin er dog stadig meget udbredt i Taiwan, da det bruges til at skrive kinesisk på computer- og telefontastaturer.
Funktioner
Zhuyin er lavet til at repræsentere lydene i mandarin-kinesisk tæt på. Symbolerne er opdelt i to kategorier, initialerne (de første lyde i en stavelse) og finalerne (hovedvokalen, glidekonsonanterne ([y/i; IPA:/j/] og [w/u; IPA:/w/]), der kommer før hovedvokalen, og alle de lyde, der kommer efter den). Der er 4 toneangivelser til at repræsentere de 5 mandarin-toner.
