Babylon

Assyrisk periode

Under Assyrer Sennacheribs regeringstid var Babylonien i konstant oprør og blev først fredet ved den fuldstændige ødelæggelse af byen Babylon. I 689 f.Kr. blev byens mure, templer og paladser revet ned, og murbrokkerne blev kastet i Arakhtu, floden på sydsiden af byen. Denne handling chokerede den religiøse bevidsthed i Mesopotamien. Efter at Sennacherib var blevet myrdet af to af sine sønner, skyndte hans efterfølger Esarhaddon sig at genopbygge den gamle by. Han blev kronet der, og det var her, han boede en del af året.

I den senere omstyrtelse af det assyriske imperium så babylonierne endnu et eksempel på guddommelig hævn.

Det nybabyloniske kaldæiske rige

Babylon afskaffede det assyriske styre i 612 f.Kr. og blev hovedstad i det nybabyloniske kaldæiske rige.

Da Babylonien genvandt sin uafhængighed, fulgte en ny byggeperiode, og Nebukadnezar II (604-561 f.Kr.) gjorde Babylon til et af den antikke verdens vidundere. Nebukadnezar beordrede en fuldstændig genopbygning af den kejserlige grund, herunder genopbygning af Etemenanki ziggurat og opførelse af Ishtarporten - den mest spektakulære af de otte porte, der omkransede Babylons omkreds. Alt, hvad der nogensinde blev fundet af den oprindelige Ishtarport, var fundamentet og spredte mursten.

Nebukadnezar er også krediteret for opførelsen af Babylons hængende haver (et af de syv vidundere i den antikke verden), som siges at være blevet bygget til hans hjemve Amyitis. Det er uvist, om haverne virkelig eksisterede. Historikerne er uenige om placeringen, og nogle mener, at de kan være blevet forvekslet med haverne i Nineveh.

Persien indtager Babylon

I 539 f.Kr. faldt det nybabyloniske imperium til kong Cyrus den Store, kongen af Persien, i slaget ved Opis. Babylons mure var meget høje og meget tykke. Den eneste vej ind i byen var gennem en af de mange porte. Eufrat flød ved siden af murene, og Cyrus besluttede at bruge floden til at komme ind i byen. Cyrus' tropper omledte Eufratfloden. Det fik flodens vandstand til at falde, så soldaterne kunne komme ind i byen.

Babylonierne havde holdt en fest den aften. Den persiske hær havde indtaget det meste af byen, før babylonierne havde fået kendskab til, at perserne var kommet ind i byen. Beretningen blev rapporteret af Herodot og er også nævnt i den hebraiske bibel. Kyros indtog byen ved at gå gennem Babylons porte uden nogen eller næsten ingen modstand fra de berusede babyloniere.

Kyros udstedte senere et dekret, der gav folk, herunder jøderne, lov til at vende tilbage til deres eget land. Dette er nævnt i Det Gamle Testamente. Det gav jødernes tempel i Jerusalem mulighed for at blive genopbygget.

Under Kyros og den efterfølgende persiske konge Darius den Store blev Babylon hovedstaden i det 9. Satrapi (Babylonien i syd og Athura i nord). Byen var et centrum for lærdom og videnskabelig udvikling. I det akemenidiske Persien blev de babylonske astronomiske og matematiske kunstarter genoplivet. Babylonske lærde lavede kort over stjernebilleder. Byen var det persiske riges administrative hovedstad. Dette imperium var det mest magtfulde i den daværende kendte verden. Der er gjort mange vigtige arkæologiske opdagelser, som forbedrer vores forståelse af denne æra.

De tidlige persiske konger havde forsøgt at bevare Marduks religiøse ceremonier. Under Darius III's regeringstid havde overbeskatning og talrige krige ført til en forringelse af Babylons vigtigste helligdomme og kanaler og til regionens opløsning. Trods tre oprør i 522 fvt., 521 fvt. og 482 fvt. forblev landet og byen Babylon under persisk styre i to århundreder. I 331 fvt. overtog Alexander den Store magten. Under det parthiske imperium fortsatte Babylon med at skrumpe og miste betydning.