Babylon var en bystat i det gamle Mesopotamien i det nuværende Irak, ca. 85 km syd for Baghdad. Alt, hvad der i dag er tilbage af den oprindelige oldtidsby Babylon, er en høj af ødelagte lerklinkerbygninger og murbrokker på den frugtbare mesopotamiske slette mellem floderne Tigris og Eufrat.

Byens oprindelse og tidlige udvikling

Babylon opstod som en mindre bosættelse i begyndelsen af det 3. årtusinde f.Kr. og voksede i betydning gennem århundrederne takket være sin placering på vigtige handelsruter og det frugtbare landbrug i området. Gennem skiftende dynastier og magtforhold blev Babylon gradvis en af Mesopotamiens vigtigste byer, både politisk og religiøst.

Hammurabi og det oldbabyloniske rige

I det 18. århundrede f.Kr. opnåede kong Hammurabi (ca. 1792–1750 f.Kr.) stor magt og forenede store dele af det sydlige og centrale Mesopotamien under det oldbabyloniske rige. Hammurabi er især kendt for sin lovsamling, Hammurabis lov, en af de ældste bevarede skriftlige lovtekster. Lovstenen med Hammurabis kodeks er et vigtigt historisk vidnesbyrd om retssystem, økonomi og samfundsforhold i oldtiden.

Ny-babylonisk storhedstid (612–539 f.Kr.)

Babylon oplevede en ny blomstringstid i det 7.–6. århundrede f.Kr., ofte kaldet det nybabyloniske rige. Efter at det assyriske rige faldt (omkring 612 f.Kr.) blev Babylon centrum for et stærkt kongedømme. Under konger som Nebukadnesar II (ca. 605–562 f.Kr.) blev byen genopbygget og prydet med imponerende bygningsværker, lange bymure og pragtfulde paladser. I denne periode blev Babylon også ofte betragtet som en af de vigtigste religiøse byer i regionen, selvom Nippur tidligere havde haft særlig religiøs status.

Hængende haverne i Babylon

De hængende haver i Babylon er berømte som et af de syv vidundere i den antikke verden. Ifølge klassiske kilder skulle haverne være anlagt som terrasser med frodig vegetation, kunstbevanding og høje planteskulpturer. Historien vil ofte fortælle, at Nebukadnesar II anlagde haverne for sin mediske dronning Amytis, som savnede de grønne bakker fra sit hjemland. Der er dog ingen sikre arkæologiske beviser for haverne på det moderne udgravningsmateriale, og nogle forskere mener, at beretningerne kan være forvekslet eller overdrevne. Uanset deres præcise historiske status har beretningerne om de hængende haver haft stor kulturel betydning og bidraget til Babylons mytiske ry.

Byens arkitektur og religiøse centre

  • Mure og porte: Babylon var kendt for sine massivt tykke bymure og imponerende porte. Den mest berømte er Ishtar-porten, dekoreret med glaserede, blå teglsten og dyrerelieffer (udgravet og delvist rekonstrueret i Berlin).
  • Paladser og templer: Kongelige paladser og store templer lå centralt i byen. Zigguraten Etemenanki, som muligvis inspirerede beretningerne om Babels tårn, var et dominerende religiøst monument.
  • Vand- og irrigationssystemer: Modernisering af kanaler og systemer til vanding var afgørende for at kunne drive store haver og opretholde et tæt befolket bysamfund på den tørre slette.

Kultur, religion og økonomi

Babylon var et kulturelt og religiøst centrum med et rigt udvalg af templer, præster og litterære traditioner. Byen var et knudepunkt for handel, hvor varer fra fjerne områder udveksledes. Det mesopotamiske skriftsprog, kileskrift, blev brugt til administrative tekster, litteratur, astronomi og religiøse skrifter.

Nedgang, erobringer og efterliv

Babylon skiftede hænder flere gange i oldtiden. I 539 f.Kr. blev byen erobret af perserkongen Kyros den Store, og senere fulgte perioder under persisk, græsk (efter Aleksander den Store) og parthisk indflydelse. Over århundrederne blev byen gradvis affolket, og mange af de oprindelige bygninger brød sammen, især fordi de var opført i muddersten og var sårbare over for vejrlig og menneskelig genbrug af materialer.

Arkæologi og bevarelse

Store arkæologiske udgravninger i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. af den tyske arkæolog Robert Koldewey, afdækkede betydelige rester af byens monumentalarkitektur. I nyere tid har politisk uro, opførelsen af moderne bygninger og restaureringer (især i Saddam Husseins tid) truet de oprindelige spor, mens internationale bestræbelser har forsøgt at beskytte og dokumentere stedet. Babylon blev i nyere tid anerkendt internationalt for sin kulturarv og er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Betydning i historien

Babylon står som et symbol på oldtidens storbykultur: et center for magt, religion, lovgivning, kunst og videnskab. Fortællinger om byens prakt, lovgivning, og de hængende haver har gjort Babylon til en varig del af verdens kulturarv og forestillinger om den antikke verden.