Babylon: Oldtidsby i Mesopotamien - historie, Hængende Haver, Hammurabi
Babylon: Opdag byens fascinerende historie i Mesopotamien — Hammurabis lov, Hængende Haver og oldtidens magtcentrum. Læs om ruinerne og vidundrene.
Babylon var en bystat i det gamle Mesopotamien i det nuværende Irak, ca. 85 km syd for Baghdad. Alt, hvad der i dag er tilbage af den oprindelige oldtidsby Babylon, er en høj af ødelagte lerklinkerbygninger og murbrokker på den frugtbare mesopotamiske slette mellem floderne Tigris og Eufrat.
Byens oprindelse og tidlige udvikling
Babylon opstod som en mindre bosættelse i begyndelsen af det 3. årtusinde f.Kr. og voksede i betydning gennem århundrederne takket være sin placering på vigtige handelsruter og det frugtbare landbrug i området. Gennem skiftende dynastier og magtforhold blev Babylon gradvis en af Mesopotamiens vigtigste byer, både politisk og religiøst.
Hammurabi og det oldbabyloniske rige
I det 18. århundrede f.Kr. opnåede kong Hammurabi (ca. 1792–1750 f.Kr.) stor magt og forenede store dele af det sydlige og centrale Mesopotamien under det oldbabyloniske rige. Hammurabi er især kendt for sin lovsamling, Hammurabis lov, en af de ældste bevarede skriftlige lovtekster. Lovstenen med Hammurabis kodeks er et vigtigt historisk vidnesbyrd om retssystem, økonomi og samfundsforhold i oldtiden.
Ny-babylonisk storhedstid (612–539 f.Kr.)
Babylon oplevede en ny blomstringstid i det 7.–6. århundrede f.Kr., ofte kaldet det nybabyloniske rige. Efter at det assyriske rige faldt (omkring 612 f.Kr.) blev Babylon centrum for et stærkt kongedømme. Under konger som Nebukadnesar II (ca. 605–562 f.Kr.) blev byen genopbygget og prydet med imponerende bygningsværker, lange bymure og pragtfulde paladser. I denne periode blev Babylon også ofte betragtet som en af de vigtigste religiøse byer i regionen, selvom Nippur tidligere havde haft særlig religiøs status.
Hængende haverne i Babylon
De hængende haver i Babylon er berømte som et af de syv vidundere i den antikke verden. Ifølge klassiske kilder skulle haverne være anlagt som terrasser med frodig vegetation, kunstbevanding og høje planteskulpturer. Historien vil ofte fortælle, at Nebukadnesar II anlagde haverne for sin mediske dronning Amytis, som savnede de grønne bakker fra sit hjemland. Der er dog ingen sikre arkæologiske beviser for haverne på det moderne udgravningsmateriale, og nogle forskere mener, at beretningerne kan være forvekslet eller overdrevne. Uanset deres præcise historiske status har beretningerne om de hængende haver haft stor kulturel betydning og bidraget til Babylons mytiske ry.
Byens arkitektur og religiøse centre
- Mure og porte: Babylon var kendt for sine massivt tykke bymure og imponerende porte. Den mest berømte er Ishtar-porten, dekoreret med glaserede, blå teglsten og dyrerelieffer (udgravet og delvist rekonstrueret i Berlin).
- Paladser og templer: Kongelige paladser og store templer lå centralt i byen. Zigguraten Etemenanki, som muligvis inspirerede beretningerne om Babels tårn, var et dominerende religiøst monument.
- Vand- og irrigationssystemer: Modernisering af kanaler og systemer til vanding var afgørende for at kunne drive store haver og opretholde et tæt befolket bysamfund på den tørre slette.
Kultur, religion og økonomi
Babylon var et kulturelt og religiøst centrum med et rigt udvalg af templer, præster og litterære traditioner. Byen var et knudepunkt for handel, hvor varer fra fjerne områder udveksledes. Det mesopotamiske skriftsprog, kileskrift, blev brugt til administrative tekster, litteratur, astronomi og religiøse skrifter.
Nedgang, erobringer og efterliv
Babylon skiftede hænder flere gange i oldtiden. I 539 f.Kr. blev byen erobret af perserkongen Kyros den Store, og senere fulgte perioder under persisk, græsk (efter Aleksander den Store) og parthisk indflydelse. Over århundrederne blev byen gradvis affolket, og mange af de oprindelige bygninger brød sammen, især fordi de var opført i muddersten og var sårbare over for vejrlig og menneskelig genbrug af materialer.
Arkæologi og bevarelse
Store arkæologiske udgravninger i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. af den tyske arkæolog Robert Koldewey, afdækkede betydelige rester af byens monumentalarkitektur. I nyere tid har politisk uro, opførelsen af moderne bygninger og restaureringer (især i Saddam Husseins tid) truet de oprindelige spor, mens internationale bestræbelser har forsøgt at beskytte og dokumentere stedet. Babylon blev i nyere tid anerkendt internationalt for sin kulturarv og er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Betydning i historien
Babylon står som et symbol på oldtidens storbykultur: et center for magt, religion, lovgivning, kunst og videnskab. Fortællinger om byens prakt, lovgivning, og de hængende haver har gjort Babylon til en varig del af verdens kulturarv og forestillinger om den antikke verden.
Detalje af Ishtar-porten
Kort der viser det babyloniske område ved Hammurabis tronbestigelse i 1792 fvt. og ved hans død i 1750 fvt.
Assyrisk periode
Under Assyrer Sennacheribs regeringstid var Babylonien i konstant oprør og blev først fredet ved den fuldstændige ødelæggelse af byen Babylon. I 689 f.Kr. blev byens mure, templer og paladser revet ned, og murbrokkerne blev kastet i Arakhtu, floden på sydsiden af byen. Denne handling chokerede den religiøse bevidsthed i Mesopotamien. Efter at Sennacherib var blevet myrdet af to af sine sønner, skyndte hans efterfølger Esarhaddon sig at genopbygge den gamle by. Han blev kronet der, og det var her, han boede en del af året.I den senere omstyrtelse af det assyriske imperium så babylonierne endnu et eksempel på guddommelig hævn.
Det nybabyloniske kaldæiske rige
Babylon afskaffede det assyriske styre i 612 f.Kr. og blev hovedstad i det nybabyloniske kaldæiske rige.Da Babylonien genvandt sin uafhængighed, fulgte en ny byggeperiode, og Nebukadnezar II (604-561 f.Kr.) gjorde Babylon til et af den antikke verdens vidundere. Nebukadnezar beordrede en fuldstændig genopbygning af den kejserlige grund, herunder genopbygning af Etemenanki ziggurat og opførelse af Ishtarporten - den mest spektakulære af de otte porte, der omkransede Babylons omkreds. Alt, hvad der nogensinde blev fundet af den oprindelige Ishtarport, var fundamentet og spredte mursten.
Nebukadnezar er også krediteret for opførelsen af Babylons hængende haver (et af de syv vidundere i den antikke verden), som siges at være blevet bygget til hans hjemve Amyitis. Det er uvist, om haverne virkelig eksisterede. Historikerne er uenige om placeringen, og nogle mener, at de kan være blevet forvekslet med haverne i Nineveh.
Persien indtager Babylon
I 539 f.Kr. faldt det nybabyloniske imperium til kong Cyrus den Store, kongen af Persien, i slaget ved Opis. Babylons mure var meget høje og meget tykke. Den eneste vej ind i byen var gennem en af de mange porte. Eufrat flød ved siden af murene, og Cyrus besluttede at bruge floden til at komme ind i byen. Cyrus' tropper omledte Eufratfloden. Det fik flodens vandstand til at falde, så soldaterne kunne komme ind i byen.Babylonierne havde holdt en fest den aften. Den persiske hær havde indtaget det meste af byen, før babylonierne havde fået kendskab til, at perserne var kommet ind i byen. Beretningen blev rapporteret af Herodot og er også nævnt i den hebraiske bibel. Kyros indtog byen ved at gå gennem Babylons porte uden nogen eller næsten ingen modstand fra de berusede babyloniere.
Kyros udstedte senere et dekret, der gav folk, herunder jøderne, lov til at vende tilbage til deres eget land. Dette er nævnt i Det Gamle Testamente. Det gav jødernes tempel i Jerusalem mulighed for at blive genopbygget.
Under Kyros og den efterfølgende persiske konge Darius den Store blev Babylon hovedstaden i det 9. Satrapi (Babylonien i syd og Athura i nord). Byen var et centrum for lærdom og videnskabelig udvikling. I det akemenidiske Persien blev de babylonske astronomiske og matematiske kunstarter genoplivet. Babylonske lærde lavede kort over stjernebilleder. Byen var det persiske riges administrative hovedstad. Dette imperium var det mest magtfulde i den daværende kendte verden. Der er gjort mange vigtige arkæologiske opdagelser, som forbedrer vores forståelse af denne æra.
De tidlige persiske konger havde forsøgt at bevare Marduks religiøse ceremonier. Under Darius III's regeringstid havde overbeskatning og talrige krige ført til en forringelse af Babylons vigtigste helligdomme og kanaler og til regionens opløsning. Trods tre oprør i 522 fvt., 521 fvt. og 482 fvt. forblev landet og byen Babylon under persisk styre i to århundreder. I 331 fvt. overtog Alexander den Store magten. Under det parthiske imperium fortsatte Babylon med at skrumpe og miste betydning.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor befandt Babylon sig?
A: Babylon lå i det nuværende Irak, ca. 85 km syd for Baghdad.
Spørgsmål: Hvad er der tilbage af den oprindelige gamle by Babylon?
A: Det eneste, der i dag er tilbage af den oprindelige gamle by Babylon, er en høj af ødelagte lerklinkerbygninger og murbrokker på den frugtbare mesopotamiske slette mellem floderne Tigris og Eufrat.
Spørgsmål: Hvornår blev Babylon først en by?
Svar: Babylon blev først en by i begyndelsen af det 3. årtusinde fvt.
Spørgsmål: Hvornår blev Babylon vigtigere end Nippur?
Svar: Babylon overskyggede Nippur som Mesopotamiens "hellige by" omkring 612 til 539 f.v.t.
Spørgsmål: Hvem forenede først det babyloniske rige?
Svar: Hammurabi forenede først det babyloniske rige.
Spørgsmål: Hvad var hovedstaden i det nybabyloniske rige?
Svar: Babylon blev hovedstad i det nybabyloniske rige.
Spørgsmål: Hvad var Babylons hængende haver?
Svar: Babylons hængende haver var et af de syv vidundere i den antikke verden.
Søge