Havfolkene: De søfarende angribere i det østlige Middelhav
Opdag Havfolkene: mysteriet om de søfarende angribere i det østlige Middelhav under bronzealderens sammenbrud — invasioner, jernvåben og ødelagte kystbyer.
Havfolkene skulle være en søfarende sammenslutning, der angreb det gamle Egypten og andre dele af det østlige Middelhavsområde. Tiden var før og under bronzealderens sammenbrud (1200-900 f.Kr.).
Under bronzealderens sammenbrud viser arkæologiske beviser, at mange byer på Levantens og Det Ægæiske Havs kystlinjer blev ødelagt. Det kan have været forårsaget af invasioner fra havet. Angribernes nøjagtige oprindelse og kulturer er ukendt, og derfor kalder historikerne dem for havfolkene.
Nogle kilder siger, at de brugte jernvåben, som bronzealderkulturerne endnu ikke havde set. De byer, som de angreb, gør det muligt at konkludere, at de sandsynligvis var baseret på skibe.
Oprindelse og identitet
Havfolkenes nøjagtige oprindelse er omstridt. Kilderne — især egyptiske inskriptioner og reliefs (især fra Ramesses III's tempel i Medinet Habu omkring 1177 f.Kr.) — nævner en række navngivne grupper, som forskere forsøger at koble til kendte folk eller geografiske områder. Blandt de navne, der ofte fremføres, er:
- Peleset (ofte forbundet med filistrene på Levanten)
- Sherden (shardana)
- Shekelesh
- Lukka (muligvis fra det vestlige Anatolien/ Lycia)
- Tjeker
- Denyen eller Danuna
Disse grupper behøver ikke at være etniske enheder med fælles oprindelse; det kan have været løst forbundne skibsfolk, lejesoldater eller flygtninge fra forskellige områder, der optrådte sammen i perioder med politisk uro.
Arkæologiske og tekstlige beviser
Beviserne for havfolkene kommer fra flere kilder:
- Egyptiske inskriptioner og billedværker, som viser søslag, landinger og fangede krigere og lister over nævnte folk.
- Ødelæggelseslag i byer som Ugarit, Hattusa, og mange kyster i Levanten og i den ægæiske verden, dateret til slutningen af det 13. og begyndelsen af det 12. århundrede f.Kr.
- Kulturelle spor i nye bebyggelser: eksempelvis viser arkæologiske fund i nogle filistinske byer (Ashkelon, Ashdod, Ekron) ægæisk-inspirerede keramiktyper og bygningsformer, hvilket antyder kontakter eller indvandring fra østlige Middelhavsområder.
- Nyere undersøgelser (herunder isotop- og DNA-analyser) bidrager gradvist til forståelsen af migration og blanding, men mange fortolkninger er stadig usikre.
Var de jævnligt bevæbnede med jern?
Påstanden om, at havfolkene brugte jernvåben, er delvist afspejlet i samtidige egyptiske klager over ”våben, som var ukendte” for dem. Dog var jernbrug i denne periode begyndende og ikke udbredt; jernværktøj og -våben kunne være tilgængelige i begrænset omfang for enkelte grupper. Overgangen til jernalderen var gradvis, og det er sandsynligt, at nogle havfolk havde adgang til jern, mens mange forsat brugte bronze.
Mulige årsager til angrebene og sammenbruddet
Forskere peger på flere sammenfaldende faktorer, som kan forklare både havfolkenes bevægelser og det bredere bronzealderens sammenbrud:
- Politiske sammenbrud (f.eks. Hittitternes rige og Mykene-paladsernes kollaps), der svækkede regional kontrol.
- Økonomisk krise og forstyrrelse af handelskæder, som gjorde kystområder sårbare.
- Klimaændringer og tørke, som kan have tvunget befolkninger til at flytte og søge ressourcer andre steder.
- Migrerende eller piratagtige skibsfolk, der udnyttede den politiske kaos til plyndring og bosættelse.
Konsekvenser
Havfolkenes angreb og de samtidige omvæltninger bidrog til store ændringer i det østlige Middelhav:
- Ødelæggelsen af paladsøkonomier og centraliserede magter.
- Demografiske forskydninger og nye befolkningsgrupper, bl.a. fremvæksten af filistrene i det sydlige Levanten.
- En gradvis overgang fra bronze- til jernalderens teknologier og sociale strukturer.
Forskning og fortolkning
Havfolkene forbliver et åbent forskningsfelt. Kombinationen af arkæologi, tekststudier, materialekultur, isotopanalyser og DNA-forskning giver nye spor, men kildernes begrænsninger og samtidige politiske propaganda i f.eks. egyptiske indskrifter betyder, at meget stadig er usikkert. Moderne konsensus ser ikke havfolkene som én homogen folkestamme, men som en række aktører — nogle krigere, nogle migranter — der spillede en vigtig rolle i sammenbruddet af den sene bronzealder.
Bemærk: Fortolkningen af kilderne ændrer sig løbende i takt med nye fund og metoder, så forestillingen om havfolkene vil sandsynligvis blive nuanceret yderligere i kommende forskning.
Denne berømte scene er fra den nordlige væg på Medinet Habu-templet. Den bruges ofte til at illustrere det egyptiske felttog mod søfolkene i "slaget om deltaet". Hieroglyfferne nævner ikke Egyptens fjender, som beskrives som værende fra "nordlige lande". Tidlige forskere bemærkede, at de kæmpende personers frisurer og tilbehør ligner andre relieffer, hvor sådanne grupper er navngivet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var havfolket?
A: Havfolket var en søfarende konføderation, der angreb det gamle Egypten og andre dele af det østlige Middelhav.
Q: Hvornår indledte havfolkene deres angreb?
A: Havfolkene angreb før og under bronzealderens sammenbrud, som fandt sted mellem 1200-900 f.Kr.
Q: Hvilke beviser på havfolkenes angreb har man fundet?
A: Arkæologiske beviser viser ødelæggelsen af mange kystbyer i Levanten og Det Ægæiske Hav.
Q: Hvad forårsagede ødelæggelsen af disse byer?
A: Byerne blev sandsynligvis ødelagt af indtrængere fra havet, som historikerne kalder havfolkene.
Q: Hvad ved man ikke om havfolkene?
A: Havfolkenes præcise oprindelse og kultur er ukendt.
Q: Hvilke beviser tyder på, at havfolket var en teknologisk avanceret civilisation?
A: Nogle kilder antyder, at havfolket brugte jernvåben, som bronzealderkulturerne endnu ikke havde set.
Q: Hvad antyder angrebet på kystbyer om havfolket?
A: Det faktum, at havfolket angreb kystbyer, tyder på, at de sandsynligvis var flådebaserede.
Søge