Kollektivisme | slags etik baseret på at folk er en gruppe
Kollektivisme er en form for etik, der er baseret på, at mennesker er en gruppe. Dens modsætning er individualisme, som er baseret på, at mennesker er individer. Kollektivister fokuserer på, hvad der er godt for en hel gruppe. Individualister fokuserer på, hvad der er godt for hver enkelt person. Kollektivisme og individualisme er filosofiske holdninger og er også en del af politik.
Ordet "individualisme" blev oprindeligt brugt af socialister til at angribe deres fjender. De sagde, at individualister var egoistiske, fordi de ikke støttede socialismen. I stedet støtter individualister, at folk er uafhængige og jagter deres egne mål. De tror også på, at der skal være masser af friheder.
Kollektivister mener, at en enkelt person ikke er lige så vigtig som en gruppe af mange mennesker. De mener ofte, at folk bør gå på kompromis for at gøre tingene bedre for hinanden i stedet for kun for dem selv. De mener også, at det ikke er godt at lade nogen gøre, hvad de vil, hvis det skader mange andre mennesker. Kollektivisme har mange forskellige typer. Det kan betyde, at man tjener sit samfund, sin regering, sin sociale klasse, sin race eller en anden gruppe.
Dette diagram viser den grundlæggende forskel mellem individualisme og kollektivisme.
Forskning
- I 1930 sammenlignede Max Weber kollektivisme og individualisme i religion. Han mente, at protestanterne var mere individualistiske og uafhængige, mens katolikkerne var mere fokuseret på hierarki og fællesskab.
- Den tyske sociolog Ferdinand Tönnies beskrev en tidlig model for kollektivisme og individualisme ved hjælp af begreberne Gemeinschaft (fællesskab) og Gesellschaft (samfund). Gemeinschaft-forhold, hvor fællesskab er prioriteret, blev anset for at være karakteristisk for små landsbyfællesskaber på landet. Antropologen Redfield (1941) gentog dette begreb i sit arbejde, hvor han satte folkesamfundet i kontrast til bysamfundet.
- Hofstede (1980) var meget indflydelsesrig i indledningen af en æra af tværkulturel forskning, hvor der blev foretaget sammenligninger langs dimensionen kollektivisme versus individualisme. Hofstede opfattede kollektivisme og individualisme som en del af et enkelt kontinuum, hvor hver kulturel konstruktion repræsenterer en modsat pol. Forfatteren karakteriserede personer med en høj grad af kollektivisme som værende indlejret i deres sociale kontekst og prioriterede fælles mål højere end individuelle mål.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kollektivisme?
A: Kollektivisme er en slags etik baseret på, at mennesker er en gruppe. Den fokuserer på, hvad der er godt for hele gruppen, snarere end på individuelle interesser.
Q: Hvordan adskiller den sig fra individualisme?
A: Individualisme er baseret på, at folk er individer og fokuserer på, hvad der er godt for den enkelte person. Den støtter, at folk er uafhængige og forfølger deres egne mål, og at de har mange frihedsrettigheder. Kollektivisme mener derimod, at en enkelt person ikke er lige så vigtig som en gruppe af mange mennesker, og opfordrer ofte til at indgå kompromiser for at gøre tingene bedre for alle i stedet for kun for en selv.
Spørgsmål: Er kollektivisme en del af politik?
Svar: Ja, kollektivisme og individualisme er begge filosofiske holdninger, som også er en del af politik.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet "individualisme" fra?
A: Ordet "individualisme" blev oprindeligt brugt af socialister til at angribe deres fjender, som ikke støttede socialismen.
Spørgsmål: Hvilke former for kollektivisme findes der?
Svar: Der findes mange forskellige former for kollektivisme, som kan betyde at tjene sit samfund, sin regering, sin sociale klasse, sin race eller en anden gruppe.
