Mustafa Kemal Atatürk (1881–1938): Tyrkiets grundlægger og moderniseringsleder

Mustafa Kemal Atatürk — Tyrkiets grundlægger og moderniseringsleder: fra Gallipoli-general til arkitekten bag sekulær republik, reformer og national modernisering.

Kemal Atatürk (eller alternativt skrevet som Kamâl Atatürk, Mustafa Kemal Pasha indtil 1934, almindeligvis omtalt som Mustafa Kemal Atatürk; 1881 - 10. november 1938) var en tyrkisk feltmarskal og statsmand, der blev Tyrkiets første præsident fra 1923 til sin død i 1938. Han er kendt for at være en leder, der befriede sit folk fra at blive kontrolleret af andre lande og senere for at starte ændringer, der grundlagde den tyrkiske nationalstat baseret på social og økonomisk nationalisme, mere moderne og svarende til den vestlige civilisation, primært Frankrig (såsom den franske model af sekularisme kaldet laïcité).

Mustafa Kemal Atatürk blev født under navnet Mustafa i 1881. Han blev født i Salonika i Makedonien (nu Thessaloniki, Grækenland). Salonika var en del af det osmanniske rige på det tidspunkt. Han tog navnet Kemal som skoledreng og Atatürk (som betyder far-tyrkisk), da han blev præsident. Hans fars navn var Ali Rıza Efendi. Hans mors navn var Zübeyde Hanım. Han havde også en søster, hvis navn var Makbule (Atadan). Han blev hærofficer og den mest succesfulde generalofficer i imperiet under Første Verdenskrig, hvor han kæmpede i Gallipoli.

Da det OsmanniskeRige blev afsluttet efter krigen, organiserede Atatürk en nationalistisk bevægelse, der skabte den nye, sekulære republik Tyrkiet. Det betød, at landets regering ikke længere blev ledet af arvelige eller religiøse ledere. Besøgende i Tyrkiet bliver ofte overrasket over den betydning, som Atatürk tillægges i det nuværende Tyrkiet.

Kun få lande har en sådan person i deres historie. Han var en succesfuld militær leder, og senere etablerede han en demokratisk forfatning og indførte ændringer, der satte Tyrkiet på vej til at blive en ny og udviklende nation. Han inspirerede mange senere ledere som Habib Bourguiba, Gamal Abdel Nasser, Sukarno og Mohammad Ali Jinnah.

Hans seks principper tjener stadig i dag som et pejlemærke for etableringen af en demokratisk regering:

Tidligt liv og baggrund

Mustafa blev født i en tid med politisk og social omvæltning i det sene Osmanniske rige. Han viste tidligt interesse og talent for militær uddannelse og gik på militærakademier, hvor han tog navnet "Kemal" som elevnavn. Hans opvækst i den fler-etniske havneby Salonika (Thessaloniki) påvirkede hans syn på nationalitet og modernisering.

Militær karriere og Gallipoli

Som officer steg Mustafa Kemal i graderne og opnåede berømmelse under Første Verdenskrig. Hans rolle i forsvaret af Gallipoli (Çanakkale) mod de allierede landgangsforsøg i 1915 gjorde ham til en national helt. Hans taktiske dygtighed og evne til at organisere tropper under svære forhold førte til afgørende sejre, som styrkede hans politiske position efter krigen.

Den tyrkiske uafhængighedskrig

Efter Osmannerrigets nederlag og de efterfølgende fredsforhandlinger, som truede det tyrkiske folks territorium og selvbestemmelse, ledede Mustafa Kemal en national bevægelse fra Ankara. Fra 1919 til 1922 førte han den væbnede og diplomatiske kamp for at etablere en selvstændig, enhedlig tyrkisk stat. Resultatet blev afskaffelsen af sultanatet i 1922 og grundlæggelsen af Republikken Tyrkiet i 1923 med Ankara som hovedstad.

Opbygning af republikken og centrale reformer

Som Republikkens første præsident gennemførte Atatürk en række dybtgående reformer med målet at modernisere og sekularisere staten samt at skabe en national identitet:

• Afskaffelse af kalifatet (1924) og separering af religiøse institutioner fra statens anliggender.
• Indførelse af en civil ret (Civile Code) inspireret af schweizisk lovgivning til erstatning for sharialignende praksis i familieret og arveret.
• Udskiftning af det arabiske skrift med det latinske alfabet (1928) for at øge læsbarhed og modernisere skriftsproget.
• Surnameloven (1934), som pålagde alle borgere faste efternavne; Mustafa Kemal fik titlen "Atatürk".
• Uddannelsesreformer, herunder en stærk satsning på folkeskoler og sekulær undervisning for at fremme national sammenhængskraft og oplysning.
• Lovgivning der gav kvinder mere politisk og juridisk ligestilling, herunder stemmeret ved kommunale valg (1930) og nationale valg (1934).
• Økonomiske reformer og statslig støtte til industriel modernisering (statistisk økonomisk politik).
• Kulturelle reformer som metrisk system, civil klædedragtspolitik (fx hat-loven af 1925) og modernisering af kunst og arkitektur.

Sekularisme og politisk filosofi

Atatürks sekularisme (laiklik) var ikke kun en politisk doktrin, men også en praktisk ombygning af staten. Religiøse domstole og uddannelsesinstitu-tioner blev erstattet eller underlagt statslig kontrol, religiøse påbud blev frakoblet lovgivningens område, og offentlig administration blev organiseret efter moderne, civilt baserede principper.

De seks principper — "De Seks Pilarer"

Atatürks ideologi er ofte samlet i de såkaldte "seks pile" (altı ok), som fungerede som grundpiller i det Republikanske Folkepartis program. På dansk kan de beskrives således:

• Republikansk styreform (Cumhuriyetçilik) — staten skal være en republik uden monarki.
• Nationalisme (Milliyetçilik) — fremme af tyrkisk national identitet og enhed.
• Folkets suverænitet / Populisme (Halkçılık) — magten skal hvile hos folket, uden klassedelt politisk dominans.
• Laicitet / Sekularisme (Laiklik) — adskillelse af religion og stat og lighed for loven.
• Statssocialisme / Statssubventioneret udvikling (Devletçilik) — staten spiller en aktiv rolle i økonomisk udvikling og industrialisering.
• Revolutionisme / Reformisme (İnkılapçılık) — støtte til fortsatte reformer og modernisering.

Udenrigspolitik og økonomi

Atatürk førte en forsigtig udenrigspolitik, der søgte at sikre Tyrkiets suverænitet og neutralitet i internationale konflikter. Økonomisk prioriterede han selvforsyning, statsstyrede investeringer i infrastruktur og industriel udvikling samt modernisering af landbrugsteknikker.

Personligt liv og død

Atatürk var gift nogle gange og havde ingen biologiske arvinger. Han var kendt for sin beslutsomhed, arbejdsomhed og for at være både karismatisk og til tider streng i sin ledelsesstil. Han døde den 10. november 1938 af leversygdom. Hans krop blev efterfølgende begravet i Ankara, og hans mausoleum, Anıtkabir, er i dag et nationalt mindesmærke og besøgssted.

Eftermæle

Atatürks reformer har formet det moderne Tyrkiet og hans image er stærkt til stede i offentligheden: skoler, gader og institutioner bærer spor af hans arv. Hans indflydelse diskuteres stadig — både som ophavsmand til omfattende modernisering og som arkitekt bag en stærk, centraliseret stat med klare grænser for religiøs indflydelse i politik.

Afsluttende bemærkning

Mustafa Kemal Atatürk står som en af det 20. århundredes mest markante statsbyggere. Hans mål var at skabe en moderne, sekulær og national stat, og de institutioner og love, han indførte, har haft varig betydning for Tyrkiets politiske og sociale udvikling.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Kemal Atatürk?

Spørgsmål: Hvad var Mustafas fødselsnavn og fars navn?

Spørgsmål: Hvorfra fik han navnet "Kemal"?

Spørgsmål: Hvad er nogle af de ændringer, som Atatürk indførte?

Spørgsmål: Hvordan reagerede besøgende i Tyrkiet ofte på Atatürk?

Spørgsmål: Hvem var nogle af de ledere, der blev inspireret af Atatürk?

Spørgsmål: Hvad bruges Ataturks seks principper til i dag?

Søg efter bogstav