Klima — definition, typer, Köppen-klassifikation og global opvarmning
Lær om klima: definition, klimatyper, Köppen-klassifikation og global opvarmning — årsager, konsekvenser og eksempler på klimaer verden over.
Ved klima forstås den sædvanlige tilstand af temperatur, luftfugtighed, atmosfærisk tryk, vind, nedbør og andre meteorologiske elementer i et område af jordens overflade i lang tid. I enkle vendinger er klimaet den gennemsnitlige tilstand over cirka tredive år, ofte kaldet en klimaperiode eller klimaperiodens normal. Klima og vejr er forskellige: vejret beskriver kortsigtede forhold i atmosfæren (timer eller dage), mens klimaet beskriver mønstre og statistiske normer over årtier eller længere.
Typer af klima
Man deler ofte jordens klimaer ind i hovedgrupper efter typiske temperatur- og nedbørsmønstre. Følgende hovedtyper er almindeligt anerkendt:
- Polar klima (også kaldet borealt klima) har lange, normalt meget kolde vintre og korte, kølige somre. Vegetationen er typisk sparsom (tundra eller isdækkede områder), og nedbøren forekommer ofte som sne.
- Tempererede klimaer har fire årstider med tydelige skift mellem forår, sommer, efterår og vinter. Temperaturer og nedbør varierer betydeligt gennem året. Eksempler på lande med tempereret klima er Tyrkiet og størstedelen af de europæiske lande.
- Ørkener (tørre klimaer) har meget lav nedbør og store temperaturudsving mellem dag og nat. De kan have én eller to årstider afhængigt af lokale forhold; eksempler er Saudi-Arabien og store dele af Sahara i Afrika.
- Tropiske klimaer har høje gennemsnitstemperaturer året rundt og typisk kun to årstider: våd og tør. Store regnskovsområder som Amazonas i Brasilien er eksempler på tropisk klima med kraftig nedbør i regntiden.
- Middelhavsklimaet er kendetegnet ved varme, tørre somre og kølige, våde vintre. Vegetationen omfatter ofte tørketålende buske og træer. Et klassisk eksempel på område med middelhavsklima er Spanien.
Hvad påvirker et områdes klima?
Klassifikation af klima
Klimaer klassificeres ofte efter temperatur og nedbør. Den mest almindeligt anvendte klassifikation er Köppen-klimaklassifikationen, som blev udarbejdet af Wladimir Köppen. Köppen-systemet grupperer klimaer i hovedkategorier (typisk angivet med bogstaver: A — tropiske, B — tørre, C — tempererede, D — kontinentale/snebælte, E — polare) og bruger både temperatur- og nedbørsgrænser for at skelne underkategorier (fx regnfuld monsun, savanne, steppe, middelhavsklima osv.).
Et andet system er Thornthwaite, som fra 1948 inkluderer oplysninger om evapotranspiration. Det gør Thornthwaite særligt nyttigt til studier af vandbalancen, vegetationstyper og biologisk mangfoldighed. Bergeron- og Spatial Synoptic Classification-systemerne fokuserer mere på, hvor de luftmasser, der er med til at skabe klimaet, kommer fra, og beskriver klimatiske forhold ud fra dominante luftmassetyper og synoptiske mønstre.
Klimaændringer og global opvarmning
Klimaet kan ændre sig naturligt over tid, men de seneste årtiers opvarmning skyldes i høj grad menneskelige aktiviteter. I dag gør menneskene verden varmere primært ved at udlede drivhusgasser som kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) ved afbrænding af fossile brændsler, industri, landbrug og arealændringer som skovrydning.
Der er mange typer af beviser for global opvarmning: målte stigninger i middeltemperaturer, tilbagevendende varmerekorder, smeltende gletsjere og havis, stigende havniveau samt ændringer i nedbørsmønstre og hyppigheden af ekstremvejr (hedebølger, kraftig nedbør, tørke). Konsekvenserne omfatter påvirkninger på økosystemer, landbrug, vandressourcer, menneskers sundhed, økonomi og øget risiko for klimarelaterede naturkatastrofer.
For at begrænse fremtidig opvarmning arbejdes der med to hovedstrategier: mitigation (reducering af udledninger gennem energieffektivitet, vedvarende energi, ændret arealanvendelse og teknologiske løsninger) og adaptation (tilpasning til de ændringer, der allerede er i gang, fx kystsikring, ændrede dyrkningsmetoder, forbedret beredskab).
Overvågning og fremtid
Klima overvåges løbende ved hjælp af vejrstationer, satellitter, oceanbøjer, iskerneboringer og andre dataindsamlingsmetoder. Langsigtede observationer er nødvendige for at skelne mellem naturlig variation og menneskeskabte ændringer. Internationalt samarbejde om klima, forskning og politiske aftaler (fx målsætninger om at begrænse den globale opvarmning) er centralt for at mindske risiciene og sikre bæredygtige løsninger.
Verdenskort over Köppen-Geiger klimaklassifikation
Klimaklassifikationer på verdensplan
Relaterede sider
- Köppen klimaklassifikation
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er klima?
A: Klimaet er den gennemsnitlige tilstand af temperatur, luftfugtighed, atmosfærisk tryk, vind, nedbør og andre meteorologiske mønstre i et område af jordoverfladen over en længere periode.
Spørgsmål: Hvordan adskiller klima sig fra vejr?
A: Vejret er de daglige forhold i atmosfæren, mens klimaet henviser til den gennemsnitlige tilstand over en længere periode (normalt omkring 30 år).
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på klimaer?
A: Nogle eksempler på klimaer er polar-, tempereret-, ørken-/tørke-, middelhavs- og tropisk klima.
Sp: Hvilken type klima har Europa?
Svar: De fleste europæiske lande har et tempereret klima med fire forskellige årstider.
Spørgsmål: Hvor kan du finde et eksempel på et tropisk klima?
Svar: Et eksempel på et sted med tropisk klima er Amazonasregnskoven i Brasilien.
Spørgsmål: Hvilket klassifikationssystem blev anvendt til at klassificere klimaer før 1948?
Svar: Før 1948 blev klimaklassifikationssystemet Köppen anvendt til at klassificere klimaer. Dette system anvender oplysninger om temperatur og nedbør.
Spørgsmål: Hvordan påvirker luftmasser klimaet? Svar: Bergeron- og Spatial Synoptic Classification-systemerne fokuserer mere på, hvor de luftmasser, der er med til at skabe klimaet, kommer fra. Luftmasser kan påvirke temperaturer og nedbørsmængder, hvilket kan ændre det overordnede klima i et område.
Søge